Prøv avisen

Åbning af nazi-arkiv rejser etisk dilemma

Frits Clausen (tv.), leder af Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti, ved en mindeappel i Forum i København for de danske soldater, der faldt den 9. april 1940. Ved siden af ham ses H.C. Bryld, Einar Jørgensen og Kaptajn Lærum. – Foto: Ritzau Scanpix

For første gang kan offentligheden digitalt få adgang til det såkaldte Bovrup-kartotek, en liste over medlemmer af det danske nazistparti, DNSAP. Cirka en femtedel af kataloget er offentliggjort. Det rejser etiske spørgsmål, siger arkivar ved Rigsarkivet og professor emeritus

Siden slutningen af Anden Verdenskrig har et særligt kartotek over danske nazister været ualmindeligt svært at opstøve.

Men nu offentliggør foreningen Danske Slægtsforskere for første gang dele af Bovrup-kartoteket, som er en optegnelse over størstedelen af de danske medlemmer af DNSAP, Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti.

”Vi har igennem tiden fået mange henvendelser fra slægtsforskere, som ville vide, om deres ældre familiemedlemmer var medlem af DNSAP. Derudover synes vi, at det er historisk vigtigt kildemateriale,” siger Per Andersen, som er leder af Slægtsforskernes Bibliotek, om baggrunden for at lægge arkivet online.

På grund af Persondataloven skal folk være døde i ti år, før man kan offentliggøre oplysninger om dem. Det er derfor, Bovrup-kartoteket først offentliggøres nu. Og det er kun en mindre del af arkivet, som er tilgængeligt. Kun personer, som er født i 1908 eller før, fremgår af listerne, som kan findes på Danske Slægtsforskeres hjemmeside. Dermed tæller kartoteket nu 5.265 af de i alt 22.795 personer, som fremgik af Bovrup-kartoteket, da modstandsbevægelsen nedskrev oplysningerne efter Anden Verdenskrig.

Ifølge Peter Birkelund, seniorforsker og arkivar hos Rigsarkivet, er det med offentliggørelsen af Bovtrup-kartoteket første gang, at offentligheden får mulighed for på internettet at søge i, hvem der var medlem af det danske nazistparti. Der har nemlig siden 1946 været nedlagt fogedforbud imod de trykte eksemplarer af kartoteket, som derfor ikke kunne lånes på biblioteket. Var man heldig, kunne man finde bøgerne hos et antikvariat. Ifølge Peter Birkelund er det som udgangspunkt positivt, at man nu som privatperson kan tilgå en sådan liste og dermed blive klogere på sin slægtshistorie. Men der er også etiske problemer forbundet med det, siger han.

”Det er fint, hvis man kan bruge kartoteket i forbindelse med slægtsforskning, men der er jo ingen garanti for, at listerne ikke bliver brugt til at hænge folk ud. Når det bliver offentliggjort, kan alt lade sig gøre, og vi har tidligere set eksempler på, at folk måtte forklare sig på grund af deres families tilknytning til nazistpartiet,” siger Peter Birkelund.

Historiker og professor emeritus Claus Bryld har beskæftiget sig indgående med de danske nazister fra Anden Verdenskrig. Både professionelt i forbindelse med sin forskning og privat, da hans far Børge Bryld var et fremtrædende medlem af DNSAP. Det var Børge Brylds brødre også, og derfor fremgår efternavnet ”Bryld” også flere gange af Bovrup-kartoteket, som nu er offentligt tilgængeligt.

Claus Bryld har adskillige gange måttet forholde sig til sin families fortid og bliver indimellem stadig konfronteret med den, når han optræder i medierne. Han ser flere problemer i, at kartoteket nu gøres offentligt.

”Der kan være familier og privatpersoner, der bliver generet af at stå i arkivet, hvis de har et ualmindeligt efternavn. Desuden er det etisk uforsvarligt at hænge folk ud, blot fordi at de var medlem af partiet. Det var ikke ulovligt at være medlem af partiet. Flere af dem, der står i arkivet, er også allerede blevet straffet. Men skal deres familie så også straffes, fordi de tilfældigvis var i familie med en person, som var tilknyttet partiet? Der er en masse moralske problemer i at offentliggøre sådan et arkiv, og jeg ved ikke, om jeg synes, at det er korrekt. Se bare hvordan det ramte Poul Nyrup Rasmussen,” siger Claus Bryld, som i 2008 udgav en erindringsbog om sin familie med titlen ”Hvilken befrielse. Fortælling fra en opvækst i nazismens og retsopgørets skygge”.

Han henviser til, at det for år tilbage kom frem, at daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussens (S) fader en kort overgang var medlem af nazistpartiet i Danmark.

”Der er folk, som er ondskabsfulde og kan finde på at bruge slægten imod én, selvom mange nazister også angrede bagefter. Jeg synes, at det er et betændt område,” siger Claus Bryld.

Han ser kun et legitimt formål med offentliggørelsen på nettet, nemlig at materialet bruges til forskning.

”Men det kan det kun, hvis det er komplet, og det er det åbenbart ikke her,” siger han.

Hos Slægtsforskernes Bibliotek anerkender Per Andersen de etiske udfordringer.

”Men vi har den principielle holdning, at vi ikke kan lave om på historien. Det er ekstremt farligt, hvis man begynder at lægge etik ned over historiefortællingen, for så skal du bruge enhver tids gældende etik for, hvad man kan udgive. Det kan være farligt. Vi har jo set i Rusland, hvordan man ønsker at vise en bestemt udlægning af historien ud fra moralske eller politiske betragtninger. Men historien er historien, og det er ikke vores opgave at hemmeligholde, hvad der er sket i fortiden,” siger Per Andersen.