Da coronavirus brød igennem den danske nyhedsstrøm, var det især på grund af en satiretegning, der skabte vrede i Kina. Men godt en måned efter er corona rykket helt tæt på danskernes hverdag. I skrivende stund er der 21 smittede her i landet, og den alvorlige situation får nu betydning for mange danskeres dagligdag.
Ved et pressemøde opfordrede myndighederne – i form af Sundhedsstyrelsen og statsminister Mette Frederiksen (S) – i går til, at man i de næste uger holder op med at give hånd, kys og kram. Desuden bør arrangementer med flere end 1000 mennesker blive udskudt eller aflyst, lød det.
Det vil man kunne mærke allerede i denne weekend ved en række større begivenheder. I går eftermiddag meddelte Folkekirkens Nødhjælp, at den årlige dør til dør-indsamling, der skulle have fundet sted i morgen, er aflyst på grund af smittefare. Aftenens Melodi Grand Prix i Royal Arena i København vil på grund af gårsdagens opfordring fra myndighederne blive afviklet uden publikum. Det samme vil alle fodboldkampe i den bedste danske række, Superligaen.
Professor i virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen kan ikke mindes, at det danske samfund i de seneste årtier har reageret så kraftigt på truslen om en epidemi. I 2000’erne skabte fugleinfluenza, svineinfluenza og sars ganske vist stor nervøsitet, men ingen af de tre sygdomme ramte for alvor i Danmark.
”Vi kan stille to scenarier op. Det ene er, at vi bare lader sygdommen køre, som den slags nu forløber. Den anden mulighed er, at vi begrænser smitten. Hvis vi som samfund ser koldt og kynisk på det og tager de meget økonomiske briller på, kan det godt være, at det ville være en fordel at lade corona køre. På den anden side er der en stor gruppe i den danske befolkning, som er i risiko, hvis sygdommen breder sig,” siger Allan Randrup Thomsen og understreger, at de nye tiltag skal ses som en beskyttelse af svækkede ældre og kronisk syge.
”Lige nu gælder det om at begrænse smitten og sørge for ikke at belaste sundhedsvæsenet for meget, så vi pludselig får en top af mange syge på samme tid. Samfundet må tage nogle hensyn til den gruppe, der er i risiko, og flertallet må lide lidt for at passe på dem, der ikke er så stærke, ” siger Allan Randrup Thomsen.
Opfordringerne fra myndighederne vækker opsigt, men der er ikke tale om et historisk nybrud. Det vurderer professor Lone Simonsen, der forsker i historiske epidemier på Roskilde Universitet.
”I 1918 var der mange byer i USA, der valgte at lukke skoler og store begivenheder i et forsøg på at undgå smitte af pandemiinfluenzaen den spanske syge. I nogle lande lukkede man også skoler i forbindelse med svineinfluenzaen i 2009,” siger hun.
Epidemiforskeren fortæller desuden, at man under den spanske syge i 1918 også tog lignende forholdsregler i Danmark. Sundhedsstyrelsen opfordrede dengang på samme måde til at ”undgaa steder, hvor mange mennesker er forsamlede” og ”udsætte større møder og forsamlinger”.
Filosof Anders Fogh Jensen har skrevet en bog om epidemiernes historie. Han peger på, at selvom corona her og nu vil begrænse danskernes livsudfoldelse, kan udbruddet af sygdommen måske i sidste ende også indebære fordele.
”En epidemi er farlig, fordi mennesker risikerer at dø. Men samtidig har epidemier historisk ofte vist sig at have en udviklende rolle, fordi det er sådan en slags benspænd for samfundet. Hvis vi for eksempel ikke kan rejse på grund af corona, kan det være, at vi finder ud af, at man sagtens kan have det godt i et sommerhus i stedet for. På den måde kan det være, at vi lærer noget om, hvordan vi kan indrette vores liv på en anden måde,” siger Anders Fogh Jensen.
Flere af landets kirker har også lyttet til sundhedsmyndighederne, og derfor vil kirkegangen være en smule anderledes for blandt andre menighederne i Sankt Pauls Kirke i København og Christianskirken i Aarhus, der er blandt de mest velbesøgte. Begge steder vil præsterne oplyse om, at der ikke vil blive givet hånd ved gudstjenester de næste uger, og at man vil være særlig opmærksom på vask og afspritning af hænder i forbindelse med nadveruddeling.