Prøv avisen

Nu renses Pippi på dansk for ordet ”neger”

Astrid Lindgren forholdt sig allerede i 1970 til det muligvis racistiske i ordet ”neger” i et interview, og sidst i 1990’erne udtrykte hun, at ordet ikke er ét, der hører til ”i eftertiden” Foto: Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix

For første gang udkommer Pippi Langstrømpebøgerne på dansk i en udgave, der er fuldstændig fri for ordet ”neger”. For bare 13 år siden argumenterede Astrid Lindgrens arvinger og den danske oversætter imod at modificere sproget

Astrid Lindgrens ”Pippi Langstrømpe går ombord” og ”Pippi Langstrømpe i Sydhavet”, de to sidste bøger i Pippi-trilogien, som udkom første gang i 1940’erne, er fulde af ordet ”neger”. Af ord som ”negerkonge”, ”negerbørn” og ”negersprog”. ”Negeragtigt,” hvisker Tommy på et tidspunkt til Annika, da Pippi Langstrømpes far, kong Efraim, sætter sig på gulvet og slår på tromme.

Det samme gælder for de udgaver af fortællingerne, danske læsere har fået, senest med en samlet udgave i 2007.

Men på torsdag er det slut med ukorrektheden, for da genudkommer ”Pippi Langstrømpe går ombord” og ”Pippi Langstrømpe i Sydhavet” på dansk, og for første gang er bøgerne renset for n-ordet.

”Det er en nænsomt redigeret udgave, hvor ordet ’neger’, dér hvor det optræder, er erstattet af andre ord. Pippis far bliver til ’kurrekurredutkonge’, og de små, sorte børn bliver til ’kurrekurredutbørn’,” siger Lotte Hjortshøj, der er forlagschef for børne- og ungeredaktionen på Gyldendal, der udgiver Pippi Langstrømpe-bøgerne i Danmark.

”Det har været vigtigt for Astrid Lindgren, at bøgerne kunne læses af alle, og at ingen skulle føle sig stødt. Det er ord, hun selv gerne ville have, at man udelod, og som forlag har vi alle skullet spørge, hvordan vi gør det rigtigst, hvis vi vil fortsætte med at udgive bøgerne,” tilføjer hun.

Hun oplyser, at redigeringen er i fuld overensstemmelse med ønsket fra The Astrid Lindgren Company, der varetager arven efter forfatterinden, der døde i 2002.

Astrid Lindgren forholdt sig allerede i 1970 til det muligvis racistiske i ordet ”neger” i et interview, og sidst i 1990’erne udtrykte hun, at ordet ikke er ét, der hører til ”i eftertiden”.

Astrid Lindgrens datter Karin Nyman har dog talt imod en ændring, blandt andet med det argument, at det i hendes øjne er ”umuligt at få hende (Pippi, red.) til at opføre sig passende”, som hun skrev i et dansk efterord i 2007. Karin Nyman skiftede officielt mening i 2015 og indrømmede, at hun var den, der mest havde ”blokeret” for at modificere moderens fortællinger.

Også Pippis danske oversætter Kina Bodenhoff har været imod at erstatte ord som ”negerkonge”. I efterordet til den seneste samlede udgave af Pippi-fortællingerne på dansk fra 2007 skrev hun, at skulle man ændre ordet ”negerkonge”, ”så går al morskaben tabt”:

”...der er ingen børn i Sverige eller Danmark, der vil identificere de små eksotiske negerbørn på Kurrekurredutøen med de sorte børn, de går i skole eller børnehave med. De ved godt, at historierne om Pippi er et eventyr, en fantasi. I Danmark hilser vi velkommen, at de svenske rettighedshavere i vores multietniske tid er vendt tilbage til at udgive Astrid Lindgrens originaludgaver.”

Det er dog Kina Bodenhoff, der i den nye udgave af ”Pippi går ombord” har ført den redigerende pen og vurderet, hvordan man bedst kunne erstatte ordet ”neger”, oplyser Lotte Hjortshøj. Og spørger man Kina Bodenhoff selv, siger hun, at ting ændrer sig med tiden.

”Det er 13 år siden, at jeg skrev det dér. Jeg slår mig også på ordet ’neger’ i dag. Da jeg var barn, var det anderledes. Min far opdrog mig til, at jeg ikke måtte sige ’sort’ om sorte mennesker, jeg skulle sige ’negre’. For de var jo ikke snavsede. Men i dag slår jeg mig på det, når nogen siger ’neger’,” siger hun.

I ”Pippi går ombord” er der også en scene, hvor Pippi slås med sin far i køkkenet i Villa Villekulla, og Pippi bliver på et tidspunkt kastet over på komfuret af sin far, hvor hun bliver sværtet til i hovedet.

”Ha ha, her har vi negerprinsessen i egen høje person”, siger hun i udgaven fra 2007 og det er altså ændret til ”kurrekurredutprinsessen” i den nye udgave. Ifølge Kina Bodenhoff er der i hendes oversættelse lagt vægt på at minimere brugen af ordet ”sydhavskonge” om Pippis far, kong Efraim, konge over Kurrekurredutøen.

”Ja, for jeg mener ikke, man kan være konge over et hav. Og så er det også helt umorsomt,” siger hun.

I de nye udgaver af ”Pippi Langstrømpe går om bord”, og ”Pippi Langstrømpe i Sydhavet” der begge udkommer på torsdag, medfølger en forklaring i kolofonen på ændringerne i bøgerne. Tidligere i år genudkom den første Pippi-bog, ”Pippi Langstrømpe”.