Overlod man magten til børnene, ville det gode børneliv på flere måder se anderledes ud end nu. Skoledagen ville være kortere, medbestemmelsen højere, og forventningspresset mindre. Det er nogle af de resultater, man kan læse i den store landsdækkende undersøgelse ”Det gode børneliv – ifølge børnene”, som offentliggøres i dag.
Det er Tænketanken Mandag Morgen og Lego Fonden, der står bag undersøgelsen, hvor man i en rundspørge har bedt 1702 børn redegøre for, hvad der udgør et godt børneliv.
Jonas Keiding Lindholm, der er direktør for Tænketanken Mandag Morgen, udlægger selv resultatet af undersøgelsen som en ”demokratisk optur”.
”Børnene er eftertænksomme, de vil gerne være medbestemmende, de har en stor ansvarsfølelse for hinanden og over for dem, der ikke har det så godt, som de selv har, og de har et klart blik for, hvad der skal til for at forbedre deres liv. På mange måder ligger der en demokratisk optur i det her materiale,” siger han.
Og så ser de fleste børn – trods klimakrise, terror og klodens tilstand – positivt på fremtiden, eftersom hver anden ”glæder sig”, når de tænker på fremtiden. Hver fjerde føler sig til gengæld bekymret, når det gælder fremtiden.
Men det er ikke globale problemer, der står øverst på bekymringslisten, det er, om man slår til og kan leve op til omverdenens forventninger.
Faktisk er det, de fleste børn glæder sig til i fremtiden, som taget ud af de samfundsnormer, der gælder i nutiden. Øverst rangerer således ønsket om at få et arbejde (19 procent), en uddannelse (15 procent) samt familie og børn (11 procent).
Til gengæld ligger ”at blive bedre og udvikle sig” nederst med blot 3 procent.
”Langt hen ad vejen er børn jo produkter af deres samtid og tager farve af de normer, der hersker. Deres fremtidsønsker er en spejling af samfundets ønsker til borgerne,” siger Jonas Keiding Lindholm og fortsætter:
”Men da skolebørnene også efterspørger mere leg, en eksperimenterende undervisning, mere sjov og involvering, viser det mig, at de også er i kontakt med sig selv og deres følelser om, at det her kunne være bedre. De tilkendegivelser kunne man godt tolke som et råb om hjælp i en presset hverdag, og nu, hvor vi har alle disse udsagn, kan jeg godt ønske, at der er voksne, som vil lytte,” siger han.
Mille Borgen Mikkelsen, 16 år og formand for Danske Skoleelever, tolker skolebørnenes ikke særlig vilde fremtidsdrømme på den måde, at man gerne vil have styr på de basale ting i livet.
”Når man har styr på sit liv, får man også et ståsted og kan kæmpe for andre ting – som for eksempel klimaforandringerne. Jeg tror bestemt ikke, at det ene udelukker det andet. Og så er det klart, at man i den alder spejler sig i sine forældre, og eftersom mange børn har det godt med deres familie, ønsker de det samme liv for sig selv,” siger hun og slår dermed ned i en af undersøgelsens positive konklusioner, nemlig at hele 87 procent af børn i indskolingen har det endda ”meget godt” med deres familie derhjemme.
Og selvom denne tilfredshed falder en smule med alderen, så procentdelen af børn på skolens mellemtrin, der har det ”meget godt” med deres familie, er 85 procent, og i udskolingen 79 procent, er det stadig en meget høj tilfredshed. At familien spiller en central rolle, udtrykkes også i det faktum, at mor og far er de vigtigste i verden, hvilket 83 procent giver udtryk for, ligesom bedsteforældre også scorer højt i oversigten over familiemedlemmer, der er vigtige for barnets trivsel.
At kærlighed og tryghed i familien prioriteres meget højt, viser ifølge Jonas Keiding Lindholm, at selvom de vigtigste ting i livet ofte tages for givet, lægger børnene stor vægt på en så grundlæggende og nogle gange overset værdi som ”min familie elsker mig”.
Af andre ting, der gør en familie god, fremhæver Anne på 12 år i undersøgelsen, ”at man kan snakke godt sammen om alting”, og Fie på 11 år lægger vægt på, at familie ”er kærlige og altid vil være der for os, hvis vi er kede af det eller sure. Og at de altid vil hjælpe.”
Hvis lektor og legeforsker ved Danmarks Pædagogiske Universitet Lars Geer Hammershøj skal fremhæve to centrale nedslag i undersøgelsen, vælger han det faktum, at forældre er så vigtige for et godt børneliv, ”for det kan man som mor eller far måske glemme lidt i hverdagen”, siger han.
Det andet, han vil fremhæve, er, at børn ønsker at have mere sjov og have bedre tid til venner.
”Det skal vi give børnene bedre mulighed for – og passe på ikke at lave arbejdsuger for dem, som i realiteten kan komme op på 40-45 timer,” siger han.
Også Agi Csonka, formand for Børnerådet, pointerer, at nu skal der lyttes.
”Det at give børn medindflydelse og lytte til det, de siger, er en meget, meget vigtig del af at udvikle kompetente borgere, der kan træffe gode beslutninger,” siger hun.