"Nu skal der lyttes": Undersøgelse viser, at børn vil have mere medbestemmelse og sjov i skolen

I en stor national undersøgelse fortæller skolebørn om drømme, trængsler og forventninger. Værdier som familie og en tryg fremtid vægtes højt. Men når børnene ønsker mere sjov og medbestemmelse i skolen, kan det tolkes som et råb om hjælp i en presset hverdag

"Da skolebørnene efterspørger mere leg, en eksperimenterende undervisning, mere sjov og involvering, viser det mig, at de også er i kontakt med sig selv og deres følelser om, at det her kunne være bedre," siger Jonas Keiding Lindholm,  direktør for Tænketanken Mandag Morgen.
"Da skolebørnene efterspørger mere leg, en eksperimenterende undervisning, mere sjov og involvering, viser det mig, at de også er i kontakt med sig selv og deres følelser om, at det her kunne være bedre," siger Jonas Keiding Lindholm, direktør for Tænketanken Mandag Morgen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Overlod man magten til børnene, ville det gode børneliv på flere måder se anderledes ud end nu. Skoledagen ville være kortere, medbestemmelsen højere, og forventningspresset mindre. Det er nogle af de resultater, man kan læse i den store landsdækkende undersøgelse ”Det gode børneliv – ifølge børnene”, som offentliggøres i dag.