Søren Rysgaard er ved at pakke kufferterne, for 9. august skal han på sejltur.
Ikke en hvilken som helst sejlads. Turen går til Grønland, hvor han i Nuuk skal påmønstre det gode skib "Knud Rasmussen" på en 6000 kilometer lang sørejse.
Rejsen er en forskningsekspedition, der skal give afgørende viden om de grønlandske havstrømme og dyre- og organismelivet i en tid, hvor isen smelter hurtigt, og mere vand kommer til.
Søren Rysgaard er leder af forskningsgruppen, der skal afsted. Han er til daglig professor på Aarhus Universitet.
- Vi skal virkelig sejle langt, 6000 kilometer, og vi sejler hurtigt, så vi er i stand til at lave målinger, der i gamle dage tog lang tid.
- Jeg tror, det her vil give ret ny viden om området. Det er ikke et quickfix, for der er dæleme mange gletsjere og fjorde. Men vi får et øjebliksbillede, siger han.
Det er Arktisk Kommando, der lægger båd til. Inspektionsskibet sejler fra den grønlandske vestkyst til Ella Ø-fjordsystemet i Østgrønland og derfra til Færøerne, hvor turen slutter.
For tiden er området ved Grønland ramt af hedebølge. 20 graders varme får isen til at smelte i alarmerende tempo, viser nye tal, som mediet LiveScience har beskrevet.
De er hentet fra den danske side polarportal.dk, og de viser, at der siden 27. juli er smeltet cirka 8,5 milliarder ton is om dagen.
Det er vilde tal, siger William Colgan, seniorforsker hos forskningsinstitutionen Geus, der blandt andet beskæftiger sig med geologiske undersøgelser af Arktis.
- Det er ekstremt. Graden af nedsmeltning er usædvanlig, siger han.
Han mener, ekspeditionen er vigtig, fordi den strækker sig over et langt område, hvor der kan hentes gode resultater om smeltet is og ændringer i vandstrømmene.
Den type hedebølge, der lige nu smelter isen, blev tidligere kun set hvert 250. år, siger William Colgan. Men den aktuelle hedebølge er ifølge forskeren tredje gang i løbet af de seneste 15 år.
Turen, der altså begynder mandag, er muliggjort af teknologi, som kan komme frem, hvor mennesker ikke kan færdes.
Der skal blandt andet bruges selvkørende målerobotter, som kan bæres af droner i gletsjerområder.
- Det er vildt farligt at måle ved sådan en gletsjer. Nogle af dem er jo på størrelse med Eiffeltårnet, siger Søren Rysgaard og kalder derfor teknologien afgørende for at få målinger hjem:
- Vi har alle hørt, at det bliver varmere, og indlandsisen smelter. Man kan lave mange scenarier via computere, men der er masser af ting, man ikke præcis kan vide om, hvad der sker med det vand, der løber ud i havet.
Også Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer og prorektor ved Syddansk Universitet, bakker op om projektet, der finder sted i en periode med usædvanlig issmeltning omkring Grønland.
- Det, vi har set siden 1980'erne, er et stigende nettoistab for indlandsisen.
- Over tid har vi set, at der kommer mere ferskvandsafstrømning fra indlandsisen, og det vil i et vist omfang påvirke de nordatlantiske strømninger og Golfstrømmen.
- Så det er interessant, at de tager afsted på sådan en ekspedition for at undersøge, hvad vi kan måle os til, siger Sebastian Mernild.
/ritzau/