En udviklingshæmmet mand ville gerne have sin campingvogn stående på en campingplads, men fik afslag af ejeren med den begrundelse, at man ikke modtog kunder fra den kommune, manden boede i. En medarbejder fra det bosted, hvor manden boede, ringede til campingpladsens ejer angående sin egen campingvogn. Og så var der pludselig ingen problemer.
LÆS OGSÅ: Flere handicappede mænd end kvinder har job
Det er diskrimination af mennesker med handicap. Men sådan som reglerne er i dag, er den slags afvisninger faktisk lovlige, siger Tue Byskov Bøtkjær, formand for Det Centrale Handicapråd, der er et uafhængigt råd nedsat af socialministeren.
For selvom Danmark tilsluttede sig FNs handicapkonvention for over to år siden, findes der i dag ikke nogen dansk lovgivning mod forskelsbehandling af mennesker med handicap på andre områder end arbejdsmarkedet. Derimod findes der en bred lovgivning mod forskelsbehandling på grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering ved betjening på, ja eksempelvis campingpladser. Samtidig findes der særskilte love om ligestilling mellem kønnene og etnisk ligebehandling.
Men mennesker med handicap kan kun vide sig sikre på arbejdsmarkedet, hvor et EU-direktiv har bestemt den danske lovgivning, forklarer lederen af afdelingen for ligebehandling og monitorering ved Institut for Menneskerettigheder, Susanne Nour.
Den tidligere regering valgte kun at indføre det minimum af lovgivning, der blev dikteret af EU, mens man i vores nabolande er gået videre og har sagt, at hvis man ikke må diskriminere på arbejdsmarkedet, så må man heller ikke gøre det på andre områder, siger hun og forklarer, at instituttets anbefalinger er klare: der er brug for ny lovgivning.
En sådan lovgivning er ikke konkret blevet lovet i S-R-SF-regeringens regeringsgrundlag, men der står skrevet, at regeringen vil sikre lige muligheder og lige rettigheder for alle danske borgere. Diskrimination af enhver form er uacceptabelt, uanset om det sker på baggrund af køn, seksuel orientering, etnicitet, religion eller handicap. Og Socialdemokraternes social- og handicapordfører, Maja Panduro, siger, at selvom man endnu ikke ved, hvordan det i praksis vil blive udformet, så skal der ske ændringer.
Vi vil arbejde for ligebehandling på alle områder og sender også et meget klart signal ved at skrive det ind i regeringsgrundlaget, siger hun med opbakning fra SFs social- og handicapordfører, Özlem Cekic.
LÆS OGSÅ: Alle skal inkluderes i samfundet
Selvfølgelig bør det fremgå af loven, at vi har tiltrådt en international konvention, siger også Enhedslistens handicapordfører, Stine Maiken Brix, der allerede i torsdags sendte et §20-spørgsmål til socialminister Karen Hækkerup (S), fra hvem det ikke har været muligt at få en kommentar.
