Nu skal mundbindene på igen, kirker aflyser luciaoptog, og Sverige må vente lidt længere på ny statsminister

Her samler Kristeligt Dagblad nogle af dagens vigtigste historier om tro, etik, eksistens og de værdikampe, der foregår i ind- og udland

Pontus Lundahl/TT/Ritzau Scanpix, Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix, Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Nu skal mundbindene på igen i butikker, kirker aflyser luciaoptog, og Sverige må vente lidt længere på ny statsminister

Godmorgen og velkommen til Morgensamling, som også i dag ser på en ny udvikling i den aktuelle coronabølge. Men først skal vi en tur over Øresund.

For her fik vores svenske naboer i går endelig en statsminister. I syv timer. Det var, hvad det kunne blive til for socialdemokraternes Magdalena Andersson, som onsdag blev Sveriges statsminister for en kort stund.

Der var ellers glædestårer i øjenkrogene, da et flertal i Rigsdagen onsdag formiddag bakkede op om Magdalena Andersson som Sveriges nye – og første kvindelige – statsminister. Men et af regeringens støttepartier ville ikke længere bakke op om regeringens finanslov ved afstemningen onsdag eftermiddag. Hun måtte derfor bede om blive fritaget fra sit dugfriske job.

Hvad skete der lige der, spørger svenskerne sig selv efter en mystisk onsdag i svensk politik, skriver Aftonbladet. I hvert fald må Andersson vente, indtil en ny parlamentsafstemning om en socialdemokratisk etparti-regering gennemføres. Hvornår det sker, er endnu uvist.

Baggrunden for den noget aparte politiske situation hinsidan kan man læse om i denne nyhedsanalyse i Kristeligt Dagblad.

Mundbind og coronapas skal formentlig frem igen

"Nej tak, det gider vi ikke igen" eller "ja, det er en god ide, hvis det kan gøre en forskel". Reaktionerne på udsigten til at skulle finde de blå mundbind frem igen var noget blandede hos danskerne, da DR fangede dem på gaden i går efter regeringens seneste udmelding på coronafronten. Tilbage skal mundbind i den kollektive trafik og i butikker, lød det i går fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S). Det sker efter et stigende smittetal, som har fået Epidemikommissionen til at foreslå brug af mundbind og indføring af restriktioner - igen. I dag skal Folketingets epidemiudvalg mødes for at drøfte forslaget, som altså ikke kun møder opbakning i befolkningen.

Og virker mundbind så? Ja, er svaret, ifølge et nyt studie, som Berlingske omtaler, der viser, at brug af mundbind sænker risikoen for selv at blive smittet med hele 53 procent.

Har du glemt, hvordan man bruger mundbind, hvordan man rengør dem, og hvad forskellen er på typerne af mundbind, så tjek denne guide.

Dronningen får tredje stik

Ud over mundbind så er det vigtigste våben mod corona stadig vaccinerne, lyder det fra myndighederne. Derfor får mange nu det tredje vaccinestik, og en af dem er dronning Margrethe, oplyste regenten i går på et pressemøde i Tivoli i forbindelse med genopsætningen af forestillingen "Snedronningen", som Dronningen er scenograf på. Den forestilling og Dronningens rolle kan du læse mere om her.

Siden 30. august har det været muligt at blive revaccineret med et tredje stik imod covid-19, og for tiden er det primært danskere over 65 år og sundhedspersonale og personer i særligt øget risiko, der tilbydes stikket. Mange stiller sig også i kø uden at bestille tid ved drop in-vaccinecentre, og det giver blandt andet lange ventetider i Østjylland, skriver DR.

Frygten for smitte rammer nu kirker

Vi bliver lidt i samme tema, for i takt med at coronasmitten er stigende landet over, tager flere kirker og skoler nu også konsekvensen og aflyser de planlagte luciaoptog. Det gælder blandt andet i Brenderup Kirke og Harndrup Kirke på Vestfyn, Skt. Josefs Skole i Roskilde og Grundtvigs Kirke i København. Det skriver Kristeligt Dagblad. I Brenderup og Harndrup Kirke plejer lokale FDF’ere at gå luciaoptog efter en årlig FDF-fest. Men ikke i år, oplyser kredsleder for FDF Brenderup-Harndrup, Frederik Sørensen.

”Vi valgte at udvise samfundssind og være på den sikre side. Vi vil ikke risikere at være skyld i, at mange skoler må lukke på grund af coronasmitte, som følge af vores fest eller luciaoptog,” siger han.

Macron og Johnson vil stoppe farlige migrantoverfarter

I går døde 27 migranter på vej over Den Engelske Kanal, iblandt dem også en lille pige. Det er 27 menneskeliv for meget, lyder det fra den britiske premierminister, Boris Johnson, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron. De blev på et krisemøde i går enige om at gøre noget ved problemet og understregede vigtigheden i at arbejde tæt sammen med nabolandene Belgien og Holland samt andre partnere på tværs af kontinentet for at kunne standse folk, før de når til den franske kyst, sagde en talsperson ifølge Ritzau. Storbritannien vil “vende hver en sten” for at standse de folk, der star bag den farlige menneskesmugling, sagde Johnson i går ifølge BCC. Ifølge franske myndigheder har 31.500 personer forsøgt at forlade Frankrig til fordel for Storbritannien siden starten af året.

Eksperter efterlyser opgør med hierarki inden for psykiske lidelser

Tilbage i Danmark bliver der gjort forskel på psykiske sygdomme og i en grad, så der er tale om en slags chikane over for de lidelser, der har lav status. Det gælder eksempelvis skizofreni og borderline, som der knytter sig flest fordomme til, lyder det fra eksperter, som efterlyser et opgør med hierarki inden for psykiske lidelser. Det skriver Kristeligt Dagblad.

”Lige præcis diagnosen borderline er en lidelse, hvor stigmatiseringen ikke kun foregår ude i samfundet. Den starter allerede i det psykiatriske behandlingssystem. Vi har ofte oplevet, at patienter med borderlinediagnosen behandles nedladende, fordi personalet opfatter dem som besværlige og rigide,” siger Kristina Hansen, der er forkvinde for landsforeningen Sind.

Prøv selv indfødsretsprøve med værdispørgsmål

Hvor stor en andel af Danmarks befolkning er medlem af folkekirken? Og hvad karakteriserede blandt andet 1960’erne i Danmark? Dette er ikke spørgsmål fra en underholdningsquiz. De to eksempler er blandt de 45 spørgsmål om Danmark fra indfødsretsprøven, som udlændinge blev stillet i går, og som er et krav på vejen mod at få dansk statsborgerskab. For at bestå prøven skal prøvedeltageren svare rigtigt på mindst 36 ud af 40 spørgsmål, og som noget nyt skal de også svare på yderligere 5 spørgsmål om danske værdier. Andre kan dog tage testen for sjov, og det kan man hos DR her.

Potteskår giver indblik i dagliglivet i oldtidens Egypten

Hvordan lavede man mursten i oldtiden og registrerede sygefravær? Det er ikke spørgsmål fra indfødsretsprøven, der er tale om, og svarene findes også et andet sted end i en myndigheds database. De findes på gamle potteskår fra oldtidens Egypten. Dagens sidste historie handler nemlig om 50 nyfundne tekster skrevet på potteskår, som giver forskerne vigtig ny viden om livet i templerne i det gamle Egypten. Det kan man læse i Kristeligt Dagblad. Teksterne indeholder blandt andet verdens ældste opskrift på mursten, lister over medarbejderes sygefravær og litterære tekster. Teksterne er fundet ved det tempel, som farao Thutmosis III lod opføre til ære for sig selv for 3500 år siden, og de har vakt opsigt blandt egyptologer.

Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.