Nu skal oprydningen på minkfarmene i gang

Første skridt på vejen til at aflive samtlige mink i Danmark er taget. De sidste af de 10,2 millioner dyr, som enten var smittede eller befandt sig i en ­sikkerhedszone på 7,8 kilometer, bliver aflivet i disse timer. Nu begynder oprydningen

Rundt om på de 284 farme, som har haft smittede dyr, eller dyr der var under mistanke for at være syge, går arbejdet med at rense bygningerne nu i gang.
Rundt om på de 284 farme, som har haft smittede dyr, eller dyr der var under mistanke for at være syge, går arbejdet med at rense bygningerne nu i gang. . Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Bortset fra minkene selv, som er ret små dyr, synes alt andet i den verserende minksag at være i stor skala: De politiske følger, de økonomiske og menneskelige konsekvenser og det svimlende antal dyr, der er blevet aflivet eller venter på at blive det.

Lige nu ser status for arbejdet med at aflive hele den danske minkbestand således ud: Før aflivningen tog fart, var der flere end 14 millioner mink i Danmark. Nu er over 10 millioner aflivet – det er samtlige smittede besætninger og næsten alle mink fra de farme, der ligger inden for en sikkerhedsafstand på 7,8 kilometer. Og målet, som lige nu er 10,2 millioner aflivede mink, er måske allerede nået. Der tælles stadig.

Tallene er Fødevarestyrelsens, som de var opgjort i går eftermiddag.

I virkeligheden skal alle mink i Danmark slås ned, også de raske. Det besluttede regeringen den 4. november. Men den lov skal igennem Folketinget, før den kan eksekveres, og det kommer den midt i december.

Indtil da må raske dyr uden for sikkerhedszonen pelses og pelsene sælges.

Men allerede nu er der farmere, der frivilligt afliver alle deres dyr, også avlsdyrene. Fordi man temmelig sikkert ved, hvor det bærer hen.

Rundt om på de 284 farme, som har haft smittede dyr, eller dyr der var under mistanke for at være syge, går arbejdet med at rense bygningerne nu i gang. Men traditionen tro, når det kommer til minksagen, er der allerede nu bøvl med den deadline, Fødevarestyrelsen har givet avlerne.

For de tomme stalde skal være ryddet op og desinficeret inden den 15. januar, og det er ifølge minkavler Frank Andersen, Hjørring, alt for kort en frist.

”Jeg er jo selv interesseret i at få lukket det her kapitel af mit liv, så jeg vil gerne arbejde hurtigt for at få høet ud, destruere det og begynde at rense op. Men jeg skal have fat i særligt sæbe og måske investere i en højtryksrenser mere, og hvis det bliver frost, kan det i alle fald ikke lade sig gøre på så kort tid,” siger minkavleren, der den 9. november aflivede den sidste af sine 15.000 mink.

Selve kontrakten, som Fødevarestyrelsen har sendt til de minkavlere, der nu skal i gang med at rense stalde, er han heller ikke tryg ved, for aller nederst står der, at den kan opsiges med dags varsel, oplyser han og læser højt:

”’Styrelsen kan opsige aftalen på hvilket som helst tidspunkt og af en hvilken som helst grund med en arbejdsdags skriftlige varsel til minkavleren”.

Og han ved godt, hvordan han tolker den passus:

”Den er da sådan lidt ’vi kan løbe fra det, og du hænger på den’,” siger Frank Andersen, der ikke kan se fornuften i at sætte en skarpt skåret dato på.

”Dyrene er jo væk, og om de stalde står færdige den 15. januar eller den 15. februar eller den 15. marts er vel for den sags skyld lige meget. Der er ingen, der har tænkt sig at nøle med det, men vi skal jo lige have det gjort, og vil man spørge styrelsen om noget undervejs, går det meget langsomt med at få et svar, for dem, der sidder og tager telefonen, har ingen paratviden,” siger han.

Fra Fødevarestyrelsen siger sektionsleder Henning Knudsen, at datoen den 15. januar blev sat for et stykke tid siden, og at man ”er ved at finde en mindelig løsning med hensyn til den efterfølgende rengøring, herunder hvornår den skal være færdig”.

Udfordringen er lige nu de mange døde mink, der stadig ikke er fjernet fra alle farme. Den Nationale Operative Stab, som skal sørge for det, er forsinket.

”Vi ved godt, det ikke er rart at have en masse døde mink liggende i containere, oven på bure eller hvor det nu måtte være. Man arbejder så hurtigt som muligt for at få dem væk, men det er en usædvanlig situation, vi befinder os i,” siger Henning Knudsen.