Henvendelser fra seere, der ikke kan høre, hvad der bliver sagt i fjernsynet, eller som konstant må sidde med fjernbetjeningen for at skrue op eller ned på grund af et skiftende lydniveau. Det har i årevis været en del af den klagebunke, som lytternes og seernes redaktør i DR Jacob Mollerup modtager.
Klagerne kommer over-vejende fra den ældre del af befolkningen, men der er også seere og lyttere i 30-40-årsalderen, der skriver til Jacob Mollerup, som alene sidste år modtog 345 klager over lyden i DR's programmer ud af 6828 kritiske henvendelser.
”Mange studieværter taler utydeligt og har ikke den præcise omhyggelige udtale, som gør, at budskabet når ud. Et andet problem er en forkærlighed for lydeffekter, herunder underlægningsmusik. Der er rigtig mange mennesker, der bliver ganske generede i forhold til at høre, hvad der bliver sagt, når der bruges for mange af disse effekter. Samtidig har der i perioder været problemer med dramaproduktioner, som er lavet så realistisk både i dialog og på location, at det er gået ud over replikkernes forståelighed,” siger Jacob Mollerup.
DR vil løse lydproblemerne med kampagnen ”Lyden er vigtig”, der ventes sat i gang til oktober. Ambitionen er at genoprette en lydkultur, som er forsvundet de seneste tredive år, lyder det fra Lars Trudsø, der er projektleder på kampagnen.
DR vil forbedre lyden for alle tv-udsendelser med udgangspunkt i de tre kategorier, som de fleste klager tager afsæt i.
For det første, at lydniveauet i det samme program, men også mellem forskellige programmer, svinger for meget. For det andet, at der mumles for meget i både nyhedsudsendelser og dramaserier, og sidst, at der er for høj baggrundslyd i form af eksempelvis musik, når værter eller skuespillere taler.
Som et led i forbedringen af lyden vil DR gøre medarbejderne mere opmærksomme på, at der blandt andet skal udvises større omhu, når stedet til optagelserne vælges, så man undgår støj. Samtidig vil DR sende flere medarbejdere på nye lydkurser, da mange lydfolk er blevet sparet væk.
”Men det måske allervigtigste er, at vi etablerer en særlig lydkvalitetsgruppe på 4-6 personer, som får til at opgave at have fokus på lydkvaliteten, også når kampagnen i efteråret er klinget af. Så vi får et nyt organ i huset, der kan tilbyde efterkritik af lydkvaliteten og holde et årligt symposium for hele tv-branchen om god tv-lyd. Gruppen vil årligt uddele en lydpris til den produktion i Danmark, som har den bedste tv-lyd,” siger Lars Trudsø, der vurderer, at seerne så småt vil kunne mærke resultaterne af indsatsen i løbet af 2016.
De seneste 10-15 år har Ældre Sagen fået mange henvendelser fra medlemmer, der netop var utilfredse med lyden i fjernsynsprogrammer. Derfor hilser man det nye tiltag velkommen, fortæller kommunikationschef i Ældre Sagen Maria Luisa Højbjerg.
”Det er på tide, at DR tager det alvorligt. Vi har taget det op ad flere omgange og har forsøgt at skrive til DR mange gange uden at opleve, at der bliver taget tilstrækkeligt hånd om det. For de fleste handler det om, at lyden ikke er tydelig nok og ikke fordi, der er noget alvorligt galt med hørelsen,” siger Maria Luisa Højbjerg, der forventer, at resultatet vil være mærkbart.
”Der skulle gerne komme et fald i antal klager hos både DR og hos os. Og så håber vi, at vores medlemmer kan få væsentligt mere ud af at se tv.”