Nu skal vi ”danse” med coronaen, men kan vi det?

Logikken halter, når regeringen på den ene side vil have danskerne til at bruge mundbind, men samtidig udvider åbningstiderne for barer, siger ekspert

Regeringen har blandt andet meldt ud, at barer og restauranter fra denne uge vil kunne holde åbent to timer længere end hidtil, nemlig til klokken to om natten. Det undrer Allan Randrup Thomsen, professor i virologi ved Københavns Universitet. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau ScanpixSøren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Regeringen har blandt andet meldt ud, at barer og restauranter fra denne uge vil kunne holde åbent to timer længere end hidtil, nemlig til klokken to om natten. Det undrer Allan Randrup Thomsen, professor i virologi ved Københavns Universitet. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau ScanpixSøren Bidstrup/Ritzau Scanpix

På ethvert dansegulv er der altid nogen, der går lidt over stregen. Der skal ikke mange fulde typer til, før rytmen brydes, og man mest af alt får lyst til at gå hjem. Men formår alle at holde afstand og respektere hinandens grænser, ja så ender det i en god og festlig svingom.

Vi danskere skal til at ”danse” med coronaen. Det var budskabet fra Mette Frederiksen (S), da regeringen i lørdags inviterede til det første pressemøde siden maj.

”Alle ved efterhånden, at det, vi gjorde tilbage i foråret 2020, var at bruge ’hammeren’ så vi slog smitten ned i hele Danmark. Nu er vi så for alvor i gang med det, nogen kalder ’dansen med corona.’ Den periode, hvor vi skal leve med, at sygdommen og virus er her, hvor vi har behov for, at samfundsaktiviterne er i gang, og hvor vi bliver ved at huske på, at den her virus er lumsk,” sagde hun.

Den danske strategi består af en række vigtige trin, og et af de vigtigste, danskerne nu skal lære sig, er at bruge mundbind.

Mundbindet bliver fra næste lørdag et krav i al offentlig transport, og det hilses velkomment af Allan Randrup Thomsen, professor i virologi ved Københavns Universitet. Han undrer sig dog kraftigt over, at regeringen samtidig har meldt ud, at barer og restauranter fra denne uge vil kunne holde åbent to timer længere end hidtil, nemlig til klokken to om natten.

”Jeg har det sådan lidt ’bop-bop’ med det, der er meldt ud henover weekenden. Der er en række gode elementer: mundbindet, fastholdelsen af forsamlingsforbuddet og de hurtigere test. Det er også godt, at man har valgt at holde diskotekerne lukket. Men når det så kommer til barerne, synes jeg, at logikken halter,” siger han.

Barerne skal ifølge de nye regler stoppe med at lukke nye gæster ind klokken 23, men det beroliger ikke Allan Randrup Thomsen.

”Jo længere ud på natten, man kommer, jo dårligere bliver indeklimaet i et indelukket lokale. Vi udånder allesammen aerosoler, og hvis der er en inficeret i lokalet, vil koncentrationen af smitten bygge sig op over tid, når man er mange samlet i et rum. Det er derfor virkelig ikke hensigtsmæssigt med længere åbningstid, når man samtidig prøver at indprente folk, at de skal holde afstand, for at reducere smitten. Når man går på bar, er det typisk for at drikke, og jo mere, man drikker, jo sværere bliver det at holde passende afstand til andre,” siger Allan Randrup Thomsen.

Torben Mogensen, der er tidligere overlæge ved Hvidovre Hospital og formand for Lungeforeningen, mener, at de nye tiltag samlet set giver god mening. Især fordi, der stadig er stor usikkerhed om, hvor smittespredningen sker.

”Det er faktisk virkelig vanskeligt at finde ud af, hvad det vil betyde, at barerne holder åbent to timer længere. Jeg har ikke tilstrækkelig barerfaring til at vide, om klokken 12 eller 02 gør den store forskel i forhold til, om man kommer til at smitte andre. Det er kendetegnende for barer, at man sidder ned, hygger sig og taler med hinanden, modsat diskoteker og natklubber, hvor man danser og synger og gør alt muligt risikofyldt i forhold til corona. Så længe man sidder sammen med dem, man nu sidder med på baren og ikke begynder at mingle alt for meget rundt, så er det min bedste vurdering, at smitterisikoen er relativt uforandret,” siger Torben Mogensen.

”Det, jeg savner mest, er udmeldinger fra Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed, der jo arbejder med smitteopsporing og apps. Det kan godt være, at det på overfladen virker logisk, at man kan blive smittet i et tog, til en familiefest eller på en bar, men der er meget ved den her virus, der ikke er logisk. Vi bliver nødt til at vide mere om, hvor smitten rent faktisk sker,” siger Torben Mogensen.

I Mette Frederiksens tale ved pressemødet i lørdags henstillede hun til, at danskerne også blev bedre til ikke at tage det som en afvisning, hvis nogle ikke havde lyst til at give en ”krammer”.

Christine E. Swane, direktør i Ensomme Gamles Værn, holdt sin 60-årsfødselsdag i weekenden med håndsprit, plastichandsker, coronaskilte – og rigelig afstand, også da der blev hilst velkommen og på dansegulvet:

”Det var tydeligt at se, at nogle af de unge var vant til at færdes tryggere, mens de lidt ældre i selskabet, som har gamle forældre, var meget påpasselige. Jeg tror, vi går ind i en fase, hvor der er behov for synlige markører af, at virussen stadig er her. Vi kan ikke se, om folk har sprittet af, men det, at vi kan se andre holde afstand og gå med mundbind, tror jeg er vigtigt. Især for de unge, der måske ikke længere ser corona-advarselslamperne blinke så kraftigt. Vi er nødt til at minde hinanden om, at virussen er en realitet”.