Nu spiller Venstre værdikortet

Grundlovsdag blev den store hyldest til ligestillingen af mænd og kvinder, men også en markering af, at Venstre åbner for debat om ”danske værdier”

I anledning af 100-året for kvinders valgret gik et optog af kvinder klædt i historiske dragter i går fra Kastellet til Christiansborg. Optoget, som var arrangeret af blandt andre Dansk Kvindesamfund, er en genopførelse af et optog fra 1915, der markerede kvindernes stemmeret. -
I anledning af 100-året for kvinders valgret gik et optog af kvinder klædt i historiske dragter i går fra Kastellet til Christiansborg. Optoget, som var arrangeret af blandt andre Dansk Kvindesamfund, er en genopførelse af et optog fra 1915, der markerede kvindernes stemmeret. - . Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix.

Det gik ikke stille af, da Danmark i går markerede 100-året for den grundlovsrevision, der i 1915 gav stemme- og valgret til to af de ”syv F'er” (Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser, Forbrydere, Fallenter og Fremmede), nemlig til ”fruentimmerne og folkeholdet.” De øvrige grupper måtte vente en del år.

Foran et stort kvindeoptog som det i juni 1915 mindede dronning Margrethe humoristisk om, hvordan kvinderne herhjemme fik stemmeret på fredelig vis, blandt andet efter at en energisk dame i 1909 erobrede klokken fra Folketingets formand og i nogle minutter talte dunder til de forbløffede folketingsmænd. Majestæten fortalte, at hende egen farfar, kong Christian X, ikke var specielt begejstret for at give kvinderne stemme- og valgret. Da en gruppe kvinder kom for at takke for grundlovsændringen, og en af kvinderne udbrød, at det var den lykkeligste dag i hendes liv, svarende kongen tørt: ”Ja, jeg synes nu hellere, at De skulle gå hjem og lave kaffe til Deres mand!”

Den slags politisk ukorrekte bemærkninger hørte man ikke nogen af fra partilederne i går.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) pointerede, at ”ligestilling handler ikke om, at alle skal være ens. Eller at der skal være lige mange mænd og kvinder alle vegne. Det handler om, at der skal være lige muligheder.”

Det var et klart vink til de mange på venstrefløjen, der har kritiseret regeringen for løftebrud ved ikke at vedtage, at der skal være lige mange kvinder og mænd i virksomhedsbestyrelser, og at fædre skal have en fast del af barselsperioden.

På den borgerlige side blev dagen også brugt til at føre valgkamp.Venstres formand Lars Løkke Rasmussen benyttede sin tale til at gå i brechen for ”danske værdier”.Han præsenterede valgkampens foreløbig mest vidtgående valgløfte, nemlig at han vil ”sikre, at vi får et land, der hænger sammen menneskeligt, økonomisk og geografisk, og hvor der er respekt for vores værdier.”

Han forsøgte at indkredse, hvad ”danske værdier” er og understregede, at det ikke kun handler om ytringsfrihed og demokrati, for de værdier er hele Vesten fælles om.

Helt konkret blev det ikke, men ”vores historie, vores respekt for hinanden, ligeværd, demokratiet, fællesskabet” var nogle af nøgleordene.

Og så benyttede Lars Løkke Rasmussen anledningen til at problematisere parallelsamfund, hvor unge kaster med sten mod politi og brandvæsen, hvor man ikke lærer dansk, og hvor der er tvangs-ægteskaber.

Med andre ord trak udfordreren til Statsministeriet præcis de temaer frem, som dominerede nullernes værdikamp under hans forgænger, Anders Fogh Rasmussen.

Det ligner startskuddet til, at Venstre i den resterende del af valgkampen i højere grad vil spille værdikortet. Den erkendelse har bredt sig i partiet, at velfærdsdebatten er for svær at vinde, og at budskabet om et udgiftsstop i den offentlige sektor var noget nemmere at bruge for to år siden, da landet stadig befandt sig i en dyb økonomisk krise, end nu.

En ny meningsmåling foretaget af Norstat for Altinget.dk fortæller, at hele 34 procent af vælgerne er mest enige i Dansk Folkepartis udlændingepolitik. På andenpladsen kommer Socialdemokraternes med 13 procents tilslutning, mens kun 10 procent af vælgerne erklærer sig mest enige i Venstres udlændingepolitik.

Hovedbudskabet fra Venstre har i de seneste år været, at alle udlændinge skal være velkomne, bare de kan og vil arbejde og bidrage til samfundet.

Målingen fra Altinget tyder på, at den kurs ikke ligefrem er faldet i vælgernes smag, og i de kommende dage vil vi formentlig høre mere om de integrationskrav, der må stilles til udlændinge.

Men er værdipolitikken stadig som i nullerne er en vindersag for de borgerlige, efter at Socialdemokraterne har strammet deres retorik på området betragteligt?

Det må vælgerne svare på.