Prøv avisen

Nu vil regeringen forkorte skoleugen igen

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) blev godt modtaget af 8. klasserne på Lillerød Skole, da han tirsdag ankom for sammen med undervisningsminister Merete Riisager (LA) at præsentere regeringens udspil "Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed - Justeringer af folkeskolereformen". Ministrenes udspil om kortere skoledage vakte dog ikke begejstring overalt. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Regeringen vil forkorte skoleugen ved at skære i UU-timer, der ellers var en grundsten i skolereformen. Det er bare valgteater uden flertal, lyder kritikken.

Fire år efter, at et bredt flertal i Folketinget barslede med den stort anlagte reform af folkeskolen, vil regeringen nu rulle dele af den tilbage.

Det drejer sig om den såkaldte understøttende undervisning (UU-timer), der i et nyt udspil fra de tre regeringspartier skal barberes med gennemsnitligt tre timer om ugen for hvert klassetrin.

Godt en tredjedel af de sløjfede timer vil regeringen lave om til almindelige fagtimer. Og helst inden for naturfag og teknik.

De øvrige knap to timer om ugen skal helt væk, så skoledagen samlet bliver kortere.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) havde tirsdag formiddag på et pressemøde på Lillevang Skole nord for København travlt med at gentage, at der var tale om "justeringer" og ikke et opgør med reformen.

Justeringer, som ifølge statsministeren ikke kan udskydes til, at den følgegruppe af forskere, der er sat til at vurdere effekterne af reformen, kommer med sin samlede evaluering om et til to år.

- Reformen skal have tid til at virke, og derfor ønsker vi grundlæggende ro om folkeskolen. Men vi skal jo kombinere det med viljen til og evnen til at justere undervejs, hvor det er nødvendigt, sagde han til de fremmødte i skolens "science-lokale".

Problemet har ifølge ministrene været, at overraskende mange skoler de senere år har ansøgt om den mulighed for at blive undtaget for kravet om UU-timer, der er indskrevet som en særlig paragraf i folkeskoleloven.

- Så uden at overdrive kan man sige, at vi nu lytter til de skoler og forældre og børn, der fortæller, at der kan være problemer med at bruge hele den understøttende undervisning godt nok, og at skoledagen nok er blevet lidt til den lange side, sagde statsministeren.

- Vi vil hellere have lidt færre UU-timer, der til gengæld har et ordentligt indhold, end mange, der bliver lidt for tynde, sagde han.

Også undervisningsministeren, der før sin ministertid var blandt de argeste modstandere af folkeskolereformen, peger på, at det hele handler om at lytte til skolens parter.

- Vi skal lytte til både forældrene og de professionelle. Alle forandringer i folkeskolen skal give mening for netop dem.

- Den understøttende undervisning har vist sig at være en stor mundfuld, og både skoler og kommuner har efterspurgt klarere retningslinjer, sagde hun.

Hvis de to ministre på Lillerød Skole dermed havde regnet med rygklap fra dem, det hele handler om, så må de imidlertid tro om igen.

Køen af kritikere er lang. Og forrest står Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

- Vi har helt grundlæggende den holdning, at regeringen skal lade være med at pille ved reformen nu. Og den skal slet ikke gøre det, hvis udspillet ikke hænger på et stort politisk flertal, siger han til Politiken og fortsætter:

- Regeringen kan komme med noget, der er flertal for, og som der er forskningsmæssig evidens for. Kan den ikke det, så skal den holde fingrene væk. Så enkelt er det.

Dermed peger Claus Hjortdal på akilleshælen i udspillet: Nemlig, at regeringen ikke har flertal alene, og at flere af de øvrige forligsparter har været afvisende over for at lave justeringer nu.

Samme irritation har Mette With Hagensen, landsformand i forældreorganisation Skole Forældre.

Snarere end reel politik opfatter hun regeringens udspil som et forsøg på at tækkes en frustreret vælgergruppe blandt forældre.

- Det her står i modsætning til det, der stod i regeringsgrundlaget, og derfor er det valgteater.

- Vi så hellere, at man fandt et par milliarder på finansloven til folkeskolen i stedet for det her valgbulder, siger hun til Ritzau.

En ting er dog forældre, og noget andet er deres børn, der vel er glade for udsigten til at få tidligere fri?

Nej, lyder det fra formanden for Danske Skoleelever, Sarah Gruszow Bærentzen, der "forholder sig stærkt kritisk" til barberingen af UU-timerne.

- Den understøttende undervisning er den blomst, der ikke er klar til at blive plukket endnu. Det er der, hvor man får mulighed for at omsætte viden til virkelighed, siger hun til Ritzau.

/ritzau/