Prøv avisen

Nutidens kønskamp trækkes ned over vikingetiden

I tv-serien ”Vikings” spiller Katheryn Winnick krigerdronningen Lagertha. Flere internationale tv-udsendelser undersøger i disse år, om der er hold i myten om de kvindelige vikingekrigere. – Foto: HBO Nordic

Vikingekvinden som kriger er tidens ”hotteste arkæologiske emne” og tages op af internationale medier. Arkæolog fra Langelands Museum er dog stærkt utilfreds med, hvordan et produktionsselskab fra National Geographic overhørte ham i en diskussion om kønnet på en viking begravet med en økse

For en uge siden skrev en række internationale nyhedssites som History, Live Science og Newsweek nyheden om, at den polske arkæolog og forsker Leszek Gardela har opdaget, at en dansk vikingegrav med en krigerkvinde formentlig var af slavisk oprindelse. Graven er fundet på Langeland og blev arkæologisk undersøgt i 1990’erne.

Det nye var ifølge de internationale medier, at den polske forsker havde identificeret, at kvinden formentlig ikke var af dansk oprindelse, men nærmere stammede fra, hvad der i dag er den sydlige del af Polen. Øksen i graven er ifølge Leszek Gardela nemlig kendt fra netop den region.

Kristeligt Dagblad ringede derfor til arkæologen Otto Uldum fra Langelands Museum, der dog havde en helt anden historie at fortælle.

”Vi har hele tiden vidst, at øksetypen er kendt fra Østeuropa omkring Østersøen og særligt i Baltikum. Der er ikke noget nyt i det. Det eneste nye er hans tilbøjelighed til radikale fortolkninger. I øvrigt har jeg også fortalt ham, at kønsbestemmelsen er usikker. Forvirringen stammer fra, at museet i sin første publikation af fundet konkluderede, at det formentlig var en kvinde. Men senere undersøgelser fra Købehavns Universitet såede siden tvivl om kønnet.”

I begyndelsen af juni i år besøgte Leszek Gardela det danske museum sammen med et tv-hold, der var i gang med at producere en udsendelse til National Geographic med arbejdstitlen ”Warrior queens” – ”krigerdronninger”. Det fortæller Otto Uldum, selvom han har skrevet under på, at han ikke må fortælle om programmet, inden det bliver vist. Men når en journalist ringer og spørger til historien, mener han, at det er hans job at svare. Og det kommende tv-program giver han ikke meget for.

”Jeg kunne se, at deres optagelser var ekstremt hårdt vinklede. Jeg manede til besindighed, men de vidste, hvad de ville sige på forhånd. Både i forhold til den etniske og kønsmæssige vinkling har den fået alt, hvad den kan trække.”

Leszek Gardela svarer Kristeligt Dagblad på mail, at han ikke må udtale sig om selve tv-produktionen, men forskeren bekræfter, at han er informeret om, at kønnet på personen fra graven på Langeland er usikkert. Et faktum, han selv understreger i sin seneste videnskabelige artikel om emnet. Men ifølge ham er kønnet stadig officielt en kvinde, da der aldrig er udgivet en videnskabelig artikel om, at det ikke er en kvinde.

På spørgsmålet om, hvorfor han ikke har rettet misforståelsen i den journalistiske artikel om emnet, svarer han:

”I det seneste årti er graven flere gange af forskere blevet beskrevet som en grav tilhørende en biologisk kvinde – uden at nogen i hverken pressen eller den videnskabelig litteratur har sat spørgsmålstegn ved det – så jeg følte mig berettiget til at holde fast i den etablerede antagelse af, at personen i graven er en kvinde.”

Det giver Otto Uldum ikke meget for.

”Det med at henvise til, at resultatet ikke er publiceret, er noget formalistisk sludder. Det er ikke rimeligt, når nogen har fortalt ham, at der er tvivl om tolkningen.”

Otto Uldum mener, at både artiklen og især den kommende tv-udsendelse på National Geographic er drevet frem af nutidens aktuelle fokus på etnicitet og køn.

”De tanker er meget oppe i tiden. Hvis det ikke havde været for den moderne kønsdebat, havde emnet slet ikke været interessant. Når man kan trække noget queer nedover vikingetidens kvinder – som at de også var krigere – så bliver emnet voldsomt interessant,” siger Otto Uldum med henvisning til det engelske udtryk for seksuelle minoriteter.

Idéen om krigeriske vikingekvinder i form af valkyrier, krigsgudinder og modige skjoldmøer har altid været en del af vikingetidens myteverden. Emnet er blevet aktualiseret med den ekstremt populære tv-serie ”Vikings”, der i Danmark bliver vist på HBO Nordic. Her kæmper flere kvindelige vikinger side om side med mændene på slagmarken.

Men i 2017 fortættede myten sig til virkelighed, da dna-analyser dokumenterede, at knoglerne fra en formodet krigergrav fra Birka i Sverige tilhørte en kvinde. Efter den opdagelse har emnet om de nordiske amazoner været populært, især i den populærvidenskabelige formidling.

Sarah Croix, der er adjunkt i arkæologi ved Aarhus Universitet og ekspert i vikingetidens kvinder, fortæller, at hun flere gange er blevet kontaktet af internationale produktionsselskaber, der vil fortælle om de påståede kvindelige krigervikinger.

”Det er det helt hotte emne.”

Sidste år stod Hollywood-skuespilleren Megan Fox i spidsen for en tv-serie med titlen ”Viking Women Warriors” på Discovery Channel. I serien undersøgte Megan Fox, om kvinder kæmpede sammen med mændene på plyndringstogter.

”Det er helt normalt i både forskning og formidling til et bredere publikum, at man interesserer sig for emner, der er aktuelle i vores samfund. Eksempelvis diskussionen om migration, globalisering, kulturelle forskelle og kønsidentiteter. I den internationale forskning – også i arkæologi – er queer-spørgsmål og andre kønsopfattelser blevet et emne. Når vi i dag stiller spørgsmål om køn, får det os til at reflektere og stille nye forskningsspørgsmål: Hvad nu, hvis det i fortiden også var sådan?”.

Adjunkten understreger dog, at man langtfra kan konkludere, at kvinder var aktivt kæmpende ved siden af mændene, bare fordi der er fundet våben i kvinders grave. Hun eksemplificerer med, at der også er fundet våben i grave med børn på seks år.

”Ingen forestiller sig af den grund, at børn var med i frontlinjen i krig.”

Ifølge Sarah Croix er der mange alternative forklaringer på, at en kvinde fik våben med i graven. Våben blev anset som et statussymbol, eller også skulle kvinden bruge våbnet i efterlivet.

”Vikingetiden forbliver et samfund, hvor alt peger på, at krig var mandens verden. Det største antal grave med våben er med mænd, og skjaldedigtene er om mænd i krig. Man kan altid spekulere over, om nogle enkelte kvinder gik i krig – det vil jeg ikke afvise. Men før jeg finder det sandsynliggjort, at vikingetidens kvinder også var krigere, skal arkæologer gerne identificere et skelet af kvindeligt køn med tydelige våbenskader på knoglerne, der kan kobles til et våben. Det ville styrke argumentet.”

Den polske forsker Leszek Gardela er i øvrigt helt på linje med den danske ekspert. Han mener heller ikke, at der er belæg for at tro, at kvinderne i gravene med våben nødvendigvis var krigere. I sin kommende bog vil han netop udforske alternative forklaringer på, hvorfor kvinderne fik våben med i graven.

Hverken National Geographic eller det engelske produktionsselskab Wild Blue Media er vendt tilbage på Kristeligt Dagblads henvendelser.