Prøv avisen

Ny afgørelse varsler ændret dansk asylpraksis for konvertitter

En dugfrisk asylafgørelse gør nu op med årtiers praksis over for asylsøgere, der er konverteret til kristendommen. Foto: KASPAR WENSTRUP

Det åbner for en principiel ændring af asylmulighederne i Danmark, da 21-årig afghansk mand i går fik asyl efter at være konverteret til kristendommen. Oprindeligt havde han fået afslag, men efter massiv kritik har Flygtningenævnet omstødt hans sag

En dugfrisk asylafgørelse gør nu op med årtiers praksis over for asylsøgere, der er konverteret til kristendommen.

Kort før middag i går tildelte Flygtningenævnet, asylmyndighedernes højeste instans, opholdstilladelse til en 21-årig afghansk mand, som er blevet kristen i Danmark. Opholdstilladelsen går stik imod den afgørelse, selvsamme nævn traf i foråret. Her fik den 21-årige afslag, fordi nævnet vurderede, at det var usandsynligt, at hans konversion var kommet til de afghanske myndigheders kendskab, og fordi han kunne afstå fra at praktisere sin kristne tro offentligt. Men i afgørelsen fra i går lyder helt nye toner.

LÆS OGSÅ: Asylansøgere kan komme før ud af centre

Flygtningenævnet finder at måtte lægge til grund, at myndigheder og andre vil blive bekendt med ansøgers konvertering og nye religion, hvis ansøger vender tilbage til Afghanistan. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at religionsfrihed er en grundlæggende menneskerettighed, der ikke kun beskytter den troendes indre religiøse overbevisning, men tillige omfatter ret til at give udtryk for denne indre religiøse overbevisning gennem adfærd og handling, skriver Flygtningenævnet i afgørelsen, som Kristeligt Dagblad er i besiddelse af.

DOKUMENTATION:Læs hele flygtningenævnets afgørelse ved at klikke på filen "Flygtningenævnets afgørelse" til venstre

Dommen er en principiel ændring af en hidtidig praksis, hvor kristne konvertitter fra særligt Afghanistan og Iran har fået afslag med henvisning til, at de blot kunne skjule deres nyfundne tro i hjemlandet. For knap en måned siden fik også den afghanske konvertit Mohammad Ayoubi ændret sit asylafslag til opholdstilladelse, men her brugte Flygtningenævnet som begrundelse, at en stor medieomtale af hans sag havde skabt en risiko for Ayoubi, der i sig selv begrundede asyl.

Gårsdagens afgørelse falder på baggrund af, at nævnet i juli genoptog de to omtalte sager efter en direkte kritisk henvendelse fra UNHCR, FNs flygtningemyndighed. Og den nye afgørelse åbner for at genoptage en række sager, mener Niels-Erik Hansen, advokat for den 21-årige afghaner. I øjeblikket har advokaten flere ankesager hos FN.

Flygtningenævnet har nu valgt at bide til bollen og har truffet en principiel afgørelse, som er udtryk for en egentlig praksisændring. Indtil nu har der været en underforstået præmis om, at afviste asylsøgere kunne holde lav profil med deres tro i hjemlandet, men den nye praksis anerkender, at selvom ingen i hjemlandet på nuværende tidspunkt kender til konversionen, vil du få problemer, når du kommer tilbage, siger Niels-Erik Hansen.

LÆS OGSÅ: Dødsfald i norske asylcentre er femdoblet

Også Eva Singer, asylchef i Dansk Flygtningehjælp, ser afgørelsen som et principielt nybrud i dansk asylpolitik.

I stedet for udelukkende at lægge vægt på, om konversionen for nuværende er kommet til hjemlandets kendskab, lægger man nu vægt på, at det vil den på et tidspunkt. Vi mener, at argumentationen i afgørelsen er helt korrekt, for man kan ikke pålægge en person at skjule sin tro, som det har fremgået af tidligere afgørelser.

Eva Singer kan ikke vurdere, hvor mange asylsøgere den nye praksis vil påvirke, men ifølge Niels Nymann Eriksen, indvandrerpræst i Apostelkirken i København, er antallet ikke voldsomt. De seneste fem år er cirka 20 iranske og afghanske asylsøgere døbt i Apostelkirken, og de fleste har efterfølgende fået asyl. Men en mindre gruppe på nogle stykker, som årligt har fået afslag, vil med den nye praksis kunne få asyl, vurderer han.

Afgørelsen er det første egentlige tegn på en praksisændring hos Flygtningenævnet, og derfor skal vi præster tage konverteringsprocesserne meget alvorligt og skærpe de rammer, der allerede findes for en forsvarlig dåbsforberedelse. Alle skal ikke bare kunne påberåbe sig konversion, så der ligger et betydeligt ansvar på os som kirke i at forvalte dåbsforberedelsesprocessen forsvarligt.