Ny afsløring: Kirkeministeriet modtog langt flere klager over Flemming Pless end hidtil beskrevet

Her samler Kristeligt Dagblad nogle af dagens vigtigste historier om tro, etik, eksistens og de værdikampe, der foregår i ind- og udland

Ifølge Frihedsbrevets oplysninger har Kirkeministeriet i alt modtaget 18 klager over tidligere sognepræst Flemming Pless. - Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix.
Ifølge Frihedsbrevets oplysninger har Kirkeministeriet i alt modtaget 18 klager over tidligere sognepræst Flemming Pless. - Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix.

Morgensamling lægger fra land med et penibelt spørgsmål, som vi ikke har stillet os selv meget længe: Skal det være forbudt at købe sex i Danmark? I Kristeligt Dagblad kan man i dag læse, hvordan emner som MeToo, seksuel chikane, krænkelser og overgreb har kapret debatten de seneste år, mens diskussionen om kvinder i prostitution stort set er forsvundet. Det skal ses i lyset af, at der ifølge Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, i 2020 var 4500 kvinder og mænd, som solgte sex.  

Men skal det så være forbudt? Svaret på dét spørgsmål er ikke lige til. I dagens avis kan man nemlig også læse, at det 24 år lange forbud mod køb af sex i Sverige har haft en tvivlsom effekt. Det åbenlyse sexsalg er ganske vist forsvundet fra gadebilledet, og forbuddet har ændret flere mænds holdning til køb af sex. Men ingen myndighed ved med sikkerhed, om det reelt har ført til mindre prostitution.

Efter den svenske sexkøbelov blev indført i 1999, er mængden af gadeprostitution faldet med 50 procent. Men ingen ved, hvor meget sexsalg, der foregår i det skjulte. - Illustration: Rasmus Juul.
Efter den svenske sexkøbelov blev indført i 1999, er mængden af gadeprostitution faldet med 50 procent. Men ingen ved, hvor meget sexsalg, der foregår i det skjulte. - Illustration: Rasmus Juul.

Hvis du vil blive klogere på, hvordan prostitution kan foregå i Danmark, kan du lytte til DR’s podcast ”Det brændte bordel”.

Regeringen vil skrotte tre politiske forlig

Mens der fortsat er røde, tændte lamper ved bordellerne, bliver der slukket for flere røde forlig. I går kunne Information fortælle, at SVM-regeringen vil ændre forligstraditionerne i dansk politik. I praksis vil det betyde, skrev avisen, at Socialdemokratiet ikke længere er forpligtet af de forlig, partiet indgik med det rød-grønne flertal. Ifølge TV 2 er der tale om et brud på en årelang praksis, der hidtil har dikteret, at forlig efter et valg består – uanset om flertallet bag dem skulle forsvinde.

Helt konkret er der tale om tre forlig, som Socialdemokratiet agter at trække sig fra – og som regeringen dermed ikke ønsker at realisere. Det er forliget om minimumsnormeringer i børnehaver og vuggestuer, forliget om elevfordeling på gymnasierne – og endelig forliget om Togfonden, der skulle nedbringe togkøretiden mellem landets største byer.

Ifølge Jørgen Albæk Jensen, professor emeritus i offentlig ret ved Aarhus Universitet, risikerer regeringen at skabe en glidebane, hvor værdien af politiske forlig på sigt blive udvandet. Men der er ”intet juridisk galt i det, de gør”, siger han til TV 2.

Kirkeministeriet modtog 18 klager om Flemming Pless

Om der var noget ”juridisk galt”, da tidligere sognepræst i Christians Kirke på Christianshavn, Flemming Pless, misbrugte sit embede til at indlede seksuelle forhold til kvinder i sjælesorg, bliver i dag sat endnu mere på spidsen. Netmediet Frihedsbrevet har nemlig afsløret, at der var langt flere klager over Pless end de fem, som er offentligt kendt.  

”Sammenlagt modtog Kirkeministeriet 18 henvendelser fra personer, som blandt andet beskrev præstens adfærd som upassende og berettede om hændelser, der havde påvirket dem negativt i årevis. 14 af de 18 personer lod sig efterfølgende afhøre af advokatfirmaet Kromann Reumert, hvor de berettede om konkrete hændelser, som skulle have udspillet sig eller være startet i kirkens lokaler,” skriver Frihedsbrevet.

Kvindernes beretninger og vidnesbyrd blev ifølge advokatfirmaet regnet for ”troværdige”, og advokatrapporten til Kirkeministeriet opfordrede til ”alvorlig sanktionering” af Pless, da der var begrundet mistanke om ”alvorlige tjenestemandsforseelser”.  

Kristeligt Dagblad skrev tilbage i september 2022, at Pless efter ansøgning var blevet afskediget. I den forbindelse skrev den tidligere sognepræst blandt andet på Facebook:  

”Man kan næppe komme igennem en lang karriere som præst og privatperson uden at komme til at træde nogen over tæerne eller skabe sorg”.

Behandling af store bededag blev stor debatdag

Morgensamling springer fra den stormombruste Pless til et andet ”veritabelt stormvejr”. Sådan beskriver Kristeligt Dagblads politiske redaktør Henrik Hoffmann-Hansen nemlig modstanden, som regeringen mødte i går, under den daglange debat, hvor forslaget om afskaffelsen af store bededag blev førstebehandlet.

Som Morgensamling skrev i går, mener otte partier uden for SVM-regeringen, at afskaffelsen af store bededag skal udskydes til efter et folketingsvalg. Dén holdning har de stadigvæk, pointerer avisens politiske redaktør. Men i oppositionen hersker der internt en uenighed om, hvorvidt bededagsforslaget skal afgøres ved en folkeafstemning; et scenarie, der i skrivende stund ser sort ud, fordi det bliver vanskeligt at samle de nødvendige 60 mandater.

Kristeligt Dagblad har også talt med biskopperne Henrik Stubkjær, Elof Westergaard og formand for Landsforeningen af Menighedsråd, Søren Abildgaard. De undrer sig alle over, at folkekirkens parter ikke er blevet inddraget. Og så udtrykker de alle bekymring for fremtidige forhandlinger, der måtte implicere kirken: For bliver de mon inviteret med til bords næste gang?

Dømt for at bedrage norsk sømandskirke i København

Nogle danskere føler måske, at de med bededagsforslaget er blevet ført bag lyset, ja, måske endda bedraget? Bedrageri kender man nu også til i den norske sømandskirke i København. En regnskabsmedarbejder, der i årene 2013-2019 arbejdede for kirken, er blevet idømt ét år og syv måneders fængsel ved domstolen i Sør-Rogaland i Norge. Det skriver Ritzau. Det sker, efter at han har bedraget kirken for 5,3 millioner norske kroner - svarende til 3,7 millioner danske kroner.

Den dømte mand erkendte i retten, at han har begået bedrageriet i sømandskirken, Kong Haakons Kirke. Her forklarede han også, at han følte sig underbetalt i sin deltidsstilling, og at bedrageriet i begyndelsen handlede om, at han gerne ville leve et liv i luksus.

Foruden fængselsstraffen skal manden tilbagebetale de penge, han har bedraget kirken for.

Regnbue-modstand foran kardinals begravelse

Morgensamling flyver fra den norske sømandskirke til den romersk-katolske kirke i Australien. I går blev den 81-årige kardinal, George Pell, der døde den 10. januar, begravet ved Sankt Marys Katedral i Sydney. Og mens tidligere premierminister Tony Abbott hyldede den nu afdøde kardinal ved begravelsen, var stemningen en helt anden uden for katedralen. Her var der ifølge The Guardian flere hundrede demonstranter.

Demonstrationen, der var arrangeret af organisationen Community Action for Rainbow Rights (Carr), protesterede imod kardinalens skepsis over for vielser af homoseksuelle par, og at han ifølge dem havde dækket over udbredt seksuel misbrug af børn inden for den katolske kirke.

I Hyde Park, som ligger lige ved siden af katedralen, talte en talsperson, Eddie Stephenson, fra organisationen til den fremmødte folkemængde. Han sagde blandt andet, at de var samlet for at give Pell den afsked, ”som han fortjener” – en afsked, der lød: ”Pell, rot in hell” (Pell, rådn op i Helvede).

Afskedsfest og historisk dæmonisering

At modstandere af en død persons gerninger gør andet end dét, man normalvis gør ved en begravelse – sørger og mindes – har også for nylig været tilfælde herhjemme. Som beskrevet i Morgensamling tidligere på ugen har unge autonome fejret Ritt Bjerregaards død.

Forfatter Harald Toksværd er dog den eneste, som offentligt har forsvaret ”afskedsfesten” for den tidligere københavnske overborgmester. I Berlingske forklarer han, at Bjerregaard ville ”udrydde en subkultur”, fordi hun var øverste autoritet under rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69, og at hun var modstander af et nyt ungdomshus på Dortheavej.

Ritt Bjerregaards tidligere spindoktor, Kasper Fogh, tilbageviser imidlertid den påstand. Og Maja Løvbjerg Hansen, der dengang var en af Ungdomshusets forhandlere, kalder det en ”historisk dæmonisering at sige, at det hele var Ritts skyld”.

”Sinken” skal genoplives

En rekonstruktion af dronten på Senkenberg Museum in Frankfurt, Tyskland. - Foto: Boris Roessler/AP/Ritzau Scanpix.
En rekonstruktion af dronten på Senkenberg Museum in Frankfurt, Tyskland. - Foto: Boris Roessler/AP/Ritzau Scanpix.

Der blev formentlig ikke holdt ”afskedsfest”, da dronten uddøde tilbage i 1600-tallet. Men nu vil det amerikanske selskab Colossal Biosciences investere 150 millioner dollars i at få genoplivet den ukampdygtige og flyveløse fugl, ”sinken”, som ”doudo” rent faktisk betyder på portugisisk. Det skriver det videnskabelige tidsskrift Scientific American.

Skulle selskabets navn ringe en klokke, er det ikke helt tilfældigt. De senere år har virksomheden blandt andet meddelt, at de også vil forsøge at genoplive mammutten og den tasmanske tiger. Man skal dog nok væbne sig med tålmodighed. Forskerne har nemlig brugt de seneste 20 år på bare at samle et helt genom fra dronten, som i den bedste af alle verdener kan gøre genoplivningen mulig.

Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling skrives på skift af den digitale redaktions journalister og udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.