Analyse: Flere penge til velfærd afgør ikke tillid

Flere velfærdsudgifter er ikke lig med større tillid til offentlig service ifølge analyse fra tænketank. Unuanceret konklusion, siger professor

Hvor store bør kommunernes udgifter til velfærd være?

Det spørgsmål aktualiserer den borgerlig-liberale tænketank Cepos nu med en ny analyse. Tænketanken har analyseret tal fra Danmarks Statistik, som i 2015 stillede godt 37.000 danskere spørgsmålet ” Hvor stor tillid har du til, at kommunen vil stille den nødvendige hjælp og service til rådighed, såfremt du får brug for det?”. På baggrund af disse tal konkluderer Cepos, at flere udgifter til velfærd ikke styrker borgernes tillid til, at de i tilfælde af behov vil få den nødvendige hjælp og støtte fra kommunen.

Det bør mane til eftertanke, siger Henrik Christoffersen, der forsker i blandt andet velfærdsstaten hos Cepos, og som er analysens hovedforfatter.

”Det handler om, hvorvidt vi kan se en sammenhæng mellem, hvor meget og hvor rigelig service, kommunerne rent faktisk stiller til rådighed for deres borgere og borgernes tillid til, at de får, hvad de har behov for. Hvor mange udgifter kommunen ofrer på serviceniveauet. Der finder vi ikke rigtig nogen sammenhæng,” siger han og fortsætter:

”Man skal være varsom med argumentationen om, at det er flere penge, som er det altafgørende,” siger Henrik Christoffersen.

Cepos mener, at der i kommunalt regi er en ”tradition for at opfatte en kommunes udgiftsniveau set i forhold til dens beregnede udgiftsbehov for det bedst dækkende udtryk for, hvor højt et serviceniveau borgerne får leveret af kommunen”.

”Jeg er da helt sikker på, at et stort flertal af danskerne i princippet ønsker en velfærdsstat, hvor der er en offentlig sektor, som udgør en sikkerhed for velfærden. Men vi skal ikke efter min mening tage udgiftstallene alene som udtryk for, at det enten er godt eller skidt. Det er den relevante betragtning ud fra undersøgelsen,” siger Henrik Christoffersen.

Bent Greve, professor på Roskilde Universitet, som beskæftiger sig med arbejdsmarked og velfærdsstat, siger, at Cepos har en pointe i, at tilliden til den kommunale service er vigtig. Men analysen er for skarpt trukket op, og investering i velfærd må ikke undervurderes, mener han.

”Tillid spiller en stor rolle i, at vi har et af verdens lykkeligste lande. Det er en central del, men det ændrer ikke på, at både den økonomiske og sociale tryghed, velfærdsstaten giver, også har været med til at skabe grobund for både økonomisk vækst og økonomisk fremgang, fordi det har gjort folk mere risikovillige, end de ellers ville være. Og det har skabt mere social sammenhæng, end man ellers ville have haft.”

Vi er et af de lande, der betaler den højeste skat i verden. Kan man ikke risikere at overvurdere en stor velfærdsstats betydning, når Cepos konkluderer, som de gør?

”Selvfølgelig skal man altid være påpasselig med at bruge entydige kausale forklaringer. Man skal have flere faktorer med for at få en forklaring på vores udvikling. Men der er altså en grund til, at de nordiske lande i mange af de indeks, vi har om lykke, tilfredshed og levestandard konsekvent kommer ud som nogle af de bedste, blandt andet fordi vi har økonomisk og social tryghed,” siger Bent Greve.