Du har måske set det før.
En nyhedsartikel om ikke-vestlig indvandring popper op på skærmen, ledsaget af et foto med kvinder i muslimsk tørklæde eller af nedslidte udsatte boligområder, der leder tankerne hen på dogmatiske imamer og paraboler med direkte signal til hjemlandenes arabiske tv-stationer.
Men det er alt for forsimplet, når medier og politikere sætter lighedstegn mellem muslimer og ikke-vestlige indvandrere, viser en ny analyse fra Danmarks Videnscenter for Integration, som udkommer mandag. Analysen er det første forsøg nogensinde herhjemme på at kortlægge præcist, hvor mange personer med ikke-vestlig baggrund i Danmark, der er kristne.
Resultatet er ”opsigtsvækkende,” mener Rasmus Brygger, stifter af Danmarks Videnscenter for Integration.
Cirka hver femte ikke-vestlige voksne indvandrer og hver tiende ikke-vestlige voksne efterkommer identificerer sig som kristne. Det svarer til knap 80.000 personer. I alt bor der 356.000 ikke-vestlige indvandrere i Danmark og 517.000 personer, der enten som direkte indvandrere eller efterkommere defineres som ikke-vestlige.
”Der er ubetinget alt for lidt fokus på diversiteten i den her gruppe. Mange politikere og medier bruger muslimer og ikke-vestlige indvandrere som synonymer, og det slører debatten,” siger Rasmus Brygger.
Lige så overraskende er en anden af analysens centrale konklusioner, mener han. For det er faktisk kun under halvdelen af landets ikke-vestlige indvandrere, som er muslimer. Den anden halvdel udgør foruden de 80.000 kristne også mange buddhister, hinduister og personer der angiver, at de ikke praktiserer nogen religion.
Det bør sætte nye helt rammer for debatten om ikke-vestlige indvandring, lyder det fra Rasmus Brygger. Han vurderer, at de fleste etniske danskere undervurderer omfanget af kristne indvandrere og overvurderer omfanget af muslimer.
”Ifølge undersøgelser tror danskerne, at der er 2-3 gange flere muslimer i landet, end der reelt er. Det er naturligt nok, når man lytter til den offentlige debat. Men vi skal tænke gruppen af ikke-vestlige som mere mangfoldig, end vi gør i dag,” siger Rasmus Brygger.
Når det hidtil har været vanskeligt at opgøre antallet af kristne indvandrere i Danmark, skyldes det, at man i Danmark ikke må registrere personers religiøse tilhørsforhold uden samtykke. Derfor ved Danmarks Statistik ikke, om indvandrere og efterkommere er muslimer, kristne eller noget helt tredje.
Til gengæld må Danmarks Statistik godt registrere folks ophavsland, og derved opstår kategorierne ”vestlige indvandrere” og ”ikke-vestlige indvandrere”, der ofte bruges i den offentlige debat.
Tallet 80.000 kristne er opnået ved at bruge en undersøgelse fra analyseinstituttet Als Research, hvor et repræsentativt udsnit på over 2800 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere svarer på, hvilken religion de har. Ved at skalere det tal op på baggrund af demografisk viden fra Danmarks Statistik, har Danmarks Videnscenter for Integration i samarbejde med Brian Arly Jacobsen, religionssociolog og lektor på Københavns Universitet, kunnet kortlægge gruppens religiøse tilhørsforhold.
”Tallet er det bedste bud, vi til dato har for den religiøse baggrund blandt indvandrere og efterkommere,” siger Brian Arly Jacobsen.
Indvandrere fra ikke-vestlige lande er ofte under skudsmål i den politiske debat. I juli udsendte Udlændinge- og Integrationsministeriet en pressemeddelelse, der viser, at ”ikke-vestlig indvandring koster de offentlige finanser 33 milliarder kroner” om året.
Opgørelser fra Danmarks Statistik viser også, at efterkommere fra ikke-vestlige lande er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikker, især hvad angår voldsforbrydelser. Og i november sidste år kunne Berlingske tilsvarende fortælle, at flere end 3100 personer med ikke-vestlig baggrund har været på kontanthjælp i over et årti.
Der er ikke noget galt med den slags overskrifter som sådan, slår Brian Arly Jacobsen fast.
”Men ofte vil vi jo også gerne diskutere, hvad religion og kultur betyder i de her statistikker, og når vi taler om integration. Her er vores budskab, at sammensætningen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i højere grad, end mange måske tror, indeholder kristne fra eksempelvis syd for Sahara, Sydamerika eller Vietnam,” siger han.
Selvom man ved at kigge på ophavsland kan se, at personer med tyrkisk, libanesisk og iransk baggrund oftere dømmes for kriminalitet end folk med indisk, filippinsk og thailandsk baggrund, mener Rasmus Brygger alligevel, at der i den offentlige debat ofte ”drages forkerte konklusioner”.
”Når undersøgelser viser, at ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle, og mange samtidigt tror, at alle ikke-vestlige indvandrere er muslimer, kommer der jo en kobling mellem muslimer og kriminalitet. Den kobling er i mine øjne forkert, fordi halvdelen af gruppen slet ikke er muslimer,” siger han.
Pernille Vermund, partileder i Nye Borgerlige, er ikke overrasket over, at cirka 80.000 indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er kristne.
”Men jeg er enig i, at det er et problem for debatten, at man bruger termen ikke-vestlig indvandring.”
Hvorfor?
”Fordi indvandrere fra kristne lande og Sydøstasien lander i samme statistik som personer fra lande i Stormellemøsten. Det er problematisk, for den første gruppe klarer sig ofte godt, mens dem fra muslimske lande ofte klarer sig miserabelt. Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at Danmarks Statistik ikke bruger eksempelvis Stormellemøsten i sin terminologi,” siger Pernille Vermund.
En undersøgelse fra Aarhus Universitet-professoren Jørgen Goul Andersen og Ugebrevet Mandag Morgen viste sidste år, at halvdelen af danskerne ser indvandringen som en trussel. Det er en markant stigning siden 2011, ligesom undersøgelsen samtidigt viste, at 27 procent af danskerne ønsker en endnu strammere udlændinge- og asylpolitik.
Pernille Vermund tror ikke, at det billede ville ændre sig, hvis flere var klar over, at en betydelig del af indvandringen til Danmark er kristen og ikke-muslimsk.
”Danskerne ved godt, at mange indvandrere fra eksempelvis Thailand gerne vil integreres, og derfor byder de dem velkomne her. Det viste Mint-sagen (sagen om en udvist thailandsk pige, der efter politisk pres endte med at vende tilbage til Danmark, red.) eksempelvis,” siger Pernille Vermund.
Er kristen ikke-vestlig indvandring en gevinst for Danmark?
”Indvandring er en gevinst, hvis de, der kommer her, forsørger sig selv, overholder vores lovgivning og får danske værdier. Det gør mange fra kristne og buddhistiske lande eksempelvis,” siger hun.
Rasmus Stoklund, udlændingeordfører i Socialdemokratiet, er enig:
”Jeg er ikke begejstret, når man taler om ikke-vestlige indvandrere som én gruppe. Tit undervurderer man problemerne med folk fra Stormellemøsten, fordi statistikkerne tæller eksempelvis vietnamesere og indere med. Det gør problemerne med indvandring fra overvejende muslimske lande mindre, end de reelt er, fordi folk fra Stormellemøsten gennemsnitligt klarer sig dårligere på mange parametre,” siger han.
Trods det store antal kristne er det ifølge analysen kun 3 procent af de ikke-vestlige kristne indvandrere og efterkommere, som er medlemmer af folkekirken. Til gengæld vurderer Kirkernes Integrations Tjeneste over for Kristeligt Dagblad, at der findes omkring 300 ikke-folkekirkelige migrantmenigheder i Danmark.