Danskerne vil ikke nøjes med et godt liv. De vil også have en god død. Og med voksende fokus på palliation, hospicepladser og generelt mere åbenhed om døden får mange da også en sidste tid med lindring og pårørende ved deres side. Men der er fortsat en lille gruppe, som dør i total ensomhed inden for velfærdsstatens rammer, og det må vi ikke glemme.
Sådan lyder hovedpointen i et af bidragene til antologien "Velfærdsfortællinger", som udkommer i dag, hvor Folketinget åbner. Den stiller skarpt på nogle af de skyggesider, der findes midt i al den danske velstand.
Kapitlet "Pårørende efterlyses" er skrevet af sociolog ved Aalborg Universitet Michael Hviid Jacobsen og cand.merc. og blogger Ida Holst. Det bygger delvist på hendes fortællinger om 11 forskellige danskere, hvis død blev annonceret i dagbladet Politiken med en efterlysning af eventuelle pårørende. Ida Holst brugte et år på at finde ud af, hvem de egentlig var, disse mennesker som tilsyneladende døde uden at kende nogen. Nu indgår små uddrag af livsfortællingerne i opråbet til politikerne, som Danmarks førende forsker i dødskultur er medforfatter på.
"Vi vil gerne kaste lys over den gruppe mennesker, som ikke formår at få det, vi definerer som en god og værdig død. For langt de fleste er den gode død kendetegnet ved, at man ikke er alene til sidst, men at der er nogen til at tage sig af os og høre vores historie. Men der findes mennesker, som ufrivilligt lever og dør i ensomhed, og det er vigtigt at se kritisk på det og spørge, om vi ikke også som samfund har et ansvar for vores næste," siger Michael Hviid Jacobsen.
Han bruger begrebet "den sociale død" om folk, der mister al social kontakt og dermed forekommer døde for omgivelserne, endnu mens de fysisk er i live. Michael Hviid Jacobsen mener, at ikke bare politikere, men vi alle har et ansvar for at forebygge ensom død.
"Jeg tror, vi alle kan vende blikket godt og grundigt indad og for eksempel tænke på, hvor mange gange vi har haft mulighed for at besøge vores ældre mormor, bedstefar eller oldemor, men i stedet har valgt at bruge tid på arbejde, indkøb eller vores familie derhjemme. Der er meget travlhed, og for mange er det en byrde at få arbejde og familie til at hænge sammen," siger han.