Ny dansk forskning: Relationer er afgørende for succes med exit fra kriminelle miljøer

Et farvel til et kriminelt miljø kan være et farvel til alt det kendte. Dansk studie kaster lys på betydningen af nære relationer og loyalitet, når en kriminel vil skifte løbebane

AK og andre informanter, der for eksempel benævnes "Amir" eller "Mohammed", optræder anonymt på grund af risiko for deres sikkerhed. Flere af dem har oplevet det, som om de blev revet op med rod, da de skulle forlade den kriminelle løbebane.
AK og andre informanter, der for eksempel benævnes "Amir" eller "Mohammed", optræder anonymt på grund af risiko for deres sikkerhed. Flere af dem har oplevet det, som om de blev revet op med rod, da de skulle forlade den kriminelle løbebane. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

AK har det nogle gange, som om han er et spøgelse. Han bor et nyt sted, hvor han med egne ord ikke har nogen relationer eller historie. Engang var han bandeleder, nu lusker han rundt i forstæderne og har det, som om mange, han har kendt, er ligeglade med, om han nogensinde har eksisteret. Venner og familiemedlemmer, hvis "ryg" han engang havde, de tanter, udenfor hvis hjem, han patruljerede.

"Jeg hører ikke til nogen steder," siger han.

AK er én af de tidligere kriminelle, som antropolog Mette-Louise Eskildsen Johansen, seniorforsker ved Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har mødt og talt med i forbindelse med et studie af deltagere i politiets exit-program, der er for bandemedlemmer, rockere og hårde gadekriminelle.

Mette-Louise Eskildsen Johansens forskning er netop publiceret i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Genealogy. Her kan man læse om nogle af de eksistentielle og sociale konsekvenser, det har at træde ud af et kriminelt miljø, som man i årevis har været dedikeret til.

"Vi har nok lidt en tendens til at tro, man kan rigtig meget med en masse indsatser. Men det, jeg oplever, er, at det er helt almenmenneskelige ting som tab af kærlighed, nærhed, varme og omsorg, der fylder, når man skal forlade et kriminelt miljø," siger Mette-Louise Eskildsen Johansen.

Revet op med rod

AK og andre informanter, der for eksempel benævnes "Amir" eller "Mohammed", optræder anonymt på grund af risiko for deres sikkerhed. Flere af dem har oplevet det, som om de blev revet op med rod, da de skulle forlade den kriminelle løbebane.

"De kriminelle grupperinger kan bestå af barndomsvenner, brødre og fætre. De er ofte vokset op dér, hvor grupperingerne holder til, og familierne bor ofte det samme sted. Når man så skal forlade banden, skal man forlade alt, man kender. Nogle er i en situation, hvor de faktisk føler sig fordrevet; de kan ikke besøge deres forældre eksempelvis," siger Mette-Louise Eskildsen Johansen.

Her kommer forbindelserne til de politifolk, der arbejder i exit-programmet, til at betyde meget. AK nævner blandt andet en følelse af, at hans kontakt i politiet, "Ole", var der for ham, da ingen andre var.

"Man har bare brug for nogle gode relationer for at kunne overleve den proces, man skal igennem," siger Mette-Louise Eskildsen Johansen:

"Man skal ud i en position i majoritetssamfundet, der godt kan virke udsat. Man er anderledes og måske fuld af tatoveringer, selvom man godt kan få hjælp til at få dem fjernet. For den almindelige dansker, der ser på det udefra, er det at gå fra en illegitim til en legitim virkelighed. Det ser ud som integration, men for dem, der står i det, kan det opleves som udsathed. At man går fra at være en del af et fællesskab, hvor man har haft nogle bånd til andre, til at være alene."

En kontaktperson eller mentor kan også spille en vigtig rolle for, at det kan lykkes bandemedlemmerne at hæge sig fast i en ny tilværelse som ikke-kriminelle. Men vedkommende forsvinder også igen, påpeger Mette-Louise Eskildsen Johansen.

"En kæreste kan være et springende punkt, en såkaldt pull effect, der trækker én ud af et kriminelt miljø. Men det har også vist sig, at sådan noget som at komme på højskole, hvor man hurtigt danner nye nære relationer, kan virke godt. At gå i fitnesscenter. Og så er det vigtigt, at der er arbejdspladser, der er klar til at tage imod, og som giver mulighed for at danne et nyt socialt netværk og noget andet at være loyal over for," siger hun.

Løfter om beskyttelse

Politiets exitprogram blev startet i 2011, og tal fra Rigspolitiet viser, at flere end 200 på de 10 år er blevet hjulpet til en tilværelse som lovlydige. I samme periode afbrød 143 deltagere i programmet deres forløb.

Noget af det, der er frugtbart i exit-arbejdet, er medarbejdernes stærke forståelse for, hvad loyalitet og løfter betyder i en kriminel sammenhæng, siger Mette-Louise Eskildsen Johansen.

"Exit-medarbejderne ser, at det at falde tilbage kan ske, fordi bandemedlemmerne søger beskyttelse. Men de kan også søge tilbage, fordi de forventer af sig selv, at de skal beskytte nogen. Det kan være en fætter eller en anden, der er tæt på én familiemæssigt. Når vedkommende så er udsat, ligger der et løfte om, at man vil være der og have deres ryg, at de eksempelvis ikke skal være alene i en lejlighed, hvis de er truede," siger hun.

Samtidig er det en motivation for mange, at de netop ikke oplever den tryghed, stabilitet og sikkerhed, når livet som kriminel tager fart, og de må se sig over skulderen, hver gang de går ud.

"Det er et mega, mega presset liv for mange. Flere af dem, jeg har interviewet, har angivet ensomhed som en vigtig grund til at søge væk fra det kriminelle miljø. Det, der opleves som nære og tætte relationer, får et nyt skær, når man er sikkerhedstruet og ikke kan få beskyttelse nogen steder, for eksempel fordi dem, der skulle beskytte én, er røget i fængsel."

At melde sig i et exit-program er et voldsomt brud. Men det er på samme tid et mulighedsrum, et vindue til en ny tilværelse. De unge mænd skal afkobles deres gadesprog og socialiseres påny - men de er ikke på helt bar bund.

"De har jo også gået i skole. Og der vil ofte være familiemedlemmer, der ikke er involveret i kriminalitet, som man fortsat kan have en relation til," siger Mette-Louise Eskildsen Johansen.

For eksempel har ex-bandemedlemmet AK kunnet bevare et forhold til sine forældre og søskende.

Mette-Louise Eskildsen Johansen har ikke som sådan evalueret på exit-programmets succes, men hun påpeger vigtigheden af at forstå de relationelle og sociale processer, der er på spil, når man forlader et kriminelt miljø.

"Det vigtigste er nok, at vi som samfund har en åbenhed i forhold til at tage imod mennesker, der har været ude på kanten og har været igennem den her livsomvæltende proces," siger hun.