Prøv avisen
Interview

Ny direktør for Rungstedlund: Karen Blixen var både gammeldags og forud for sin tid

Elisabeth Nøjgaard, som er medlem af Kristeligt Dagblads bestyrelse, tiltræder den 2. september som direktør for Karen Blixen Museet Rungstedlund. – Foto: Simon Klein-Knudsen

Der er tale om et sandt drømmejob, når tidligere Gyldendal-direktør Elisabeth Nøjgaard tiltræder som direktør for Karen Blixen Museet Rungstedlund

Karen Blixen-bøgerne i bogreolen på Elisabeth Nøjgaards teenageværelse på Fyn blev nærlæst med både gru og glæde til følge. Så når den tidligere Gyldendal-direktør den 2. september tiltræder som direktør for Karen Blixen Museet Rungstedlund, må hun knibe sig selv lidt i armen over at skulle have den afdøde forfatterindes kunstnerhjem som arbejdsplads. Karen Blixen blev født, voksede op og boede de sidste år af sit liv efter hjemkomsten fra Afrika på Rungstedlund. Hun ligger begravet i parken uden en blodbøg ved foden af Ewalds Høj, som er opkaldt efter forfatteren Johannes Ewald.

Elisabeth Nøjgaard, hvorfor har du sagt ja til at tiltræde som direktør for Rungstedlund?

"Det er et drømmejob. Det er for mig en vidunderlig opgave, som ligger så smukt i tråd med det, jeg tidligere har lavet, ikke mindst i litteraturens tjeneste hos Gyldendal. Det er den skønne udfordring at sikre fuld opmærksomhed på Karen Blixen – en af de største danske internationalt kendte forfattere, på trods af et ellers forholdsvis begrænset forfatterskab. Et forfatterskab, som har stor rigdom og fortsat er aktuelt."

Hvordan er Karen Blixen relevant i dag?

"Karen Blixen var både gammeldags, up to date og fuldkommen forud for sin tid, som forfatteren Jørgen Gustava Brandt meget kendetegnende beskrev hende. Hun var bestemt ikke erklæret feminist, men meget optaget af at være kvinde og have et virke. Hun drog til Afrika og skabte sin egen virksomhed - en præstation som heller ikke var uden udfordringer. Hun begyndte på en forfatterkarriere i en relativt sen alder, hun var et stilikon og lærte alverdens sprog, blandt andet swahili. Og så var hun en sand fortællerske, der formåede at fascinere sit publikum. Karen Blixen var også klimaaktivist. På Rungstedlund er der en vidunderlig park og skov, som hun donerede til offentligheden med ønske om at bevare og fremme et rigt fugleliv der. Blixen ønskede nattergalen og historier fra fjerne lande, som fuglene bringer med sig."

Din første store opgave bliver at fortsætte arbejdet med at styrke Rungstedlunds rolle som dynamisk platform for både det læsende og skrivende Danmark. Hvordan vil du gøre det?

"Nu skal jeg lige sætte mig i stolen, før jeg bliver for kålhøgen. Men der er ingen tvivl om, at jeg og bestyrelsen har kæmpe ambitioner om et levende Rungstedlund - et hjem for fortællinger. Et sted, hvor forfattere vil nyde at komme, og hvor publikum kan blive inspireret og udfordret. Der er det en gave, at jeg i min tid hos Gyldendal havde så mange udadvendte opgaver, og jeg kender forlagsbranchen, forfatterforeninger og forfattere, som jeg glæder mig til at invitere til Rungstedlund."

Hvad bliver det sværeste ved jobbet?

"Det svære bliver nok at lykkes med at skabe fornyet opmærksomhed omkring Karen Blixen og Rungstedlund. Men samtidig skulle man være et skarn, hvis ikke man kan lykkes med det, for opgaven er simpelthen fantastisk. Men det skal selvfølgelig gøres med respekten for stedet, Karen Blixen og publikum."

Hvad er din egen historie med Karen Blixen?

"Jeg har altid været en læsehest, fra jeg var lille pige, og Karen Blixens bøger stod i bogreolen på mit værelse. Jeg læste ’Gengældelsen veje’ som den første. Hun skrev den under pseudonymet Pierre Andrézel, og jeg husker, at det var rystende og fængslende læsning. Jeg blev fascineret af mennesket Blixen, som var så gådefuld. Hun spillede sine omgivelser et puds gang på gang og er jo en sand mester ud i antydningens raffinerede kunst."