Prøv avisen

Ny dom fra Højesteret giver mulighed for flere tvangsadoptioner

”Dommen er en åbning for flere bortadoptioner. Jeg tror, der vil komme flere end i de mange foregående år,” siger Anne-Dorthe Hestbæk, der er seniorforsker hos VIVE.

Der er fældet dom i en sag af så principiel karakter om tvangsadoption af et forældrepars barn, at det kan få betydning for kommende sager. Ikke nødvendigvis negativt, mener flere

Er det hensigtsmæssigt at tvinge flere børn helt væk fra deres biologiske forældre, uden forældrenes samtykke?

Det spørgsmål er blevet aktualiseret, efter at det i tirsdags blev slået fast, at et forældrepar må give afkald på deres seksårige barn, efter at Højesteret fandt bortadoption af barnet til en plejefamilie gyldig.

Ankestyrelsen havde ellers nægtet samtykke til en bortadoption i 2012, da der ikke var noget, der tydede på, at de biologiske forældre ville have en negativ indflydelse på barnet. Men efter en ny indstilling fra kommunen blev der i 2016 givet samtykke, hvilket fik de biologiske forældre til at tage sagen i retten, der i tirsdags stadfæstede, at barnet ikke længere er deres. En dom, der kan få konsekvenser for andre sager, mener Anne-Dorthe Hestbæk, der er seniorforsker hos Vive.

”Dommen er en åbning for flere bortadoptioner. Jeg tror, der vil komme flere end i de mange foregående år,” siger hun og fortsætter:

”Danmark har gennem tiden gjort uhyre sjældent brug af tvangsadoptioner mod forældrenes vilje, og jeg tror ikke, vi kommer til at se, at det nu bliver gjort rigtig hyppigt fra den ene dag til den anden. Man er i kommunerne udmærket klar over, at det er et alvorligt indgreb, når man indstiller børn til bortadoption,” siger hun.

Hun forklarer videre, at der er en kulturbarriere for tvangsadoptioner i Danmark. Selvom reglerne i 2015 blev lempet, så det ikke længere skal bevises, men kun ”sandsynliggøres”, at mor og far aldrig vil opnå evnen til at være forældre, og at dommen fra i tirsdags åbner muligheden for flere bortadoptioner, kunne man godt have taget nogle initiativer noget før, siger Anne-Dorthe Hestbæk. Hun gør det samtidig klart, at hun ikke kan udtale sig om den konkrete sag.

”Men vi har før i tiden stort set ikke brugt muligheden for tvangsadoption, og der vil være børn, hvor man retrospektivt siger, at det nok burde være det, man skulle have gjort, og det er der altså bedre mulighed for nu.”

Hos Institut for Menneskerettigheder anerkender man, at der kommer til at være tilfælde, hvor en tvangsadoption er for barnets eget bedste, men ligebehandlingschef Maria Ventegodt siger samtidig, at hun er nervøs for, at det er de forkerte, der bliver fjernet.

”Der er en reel risiko for, at forældre og børn får kappet deres relation, hvor det ikke er nødvendigt, og den risiko er altså blevet større efter den her dom,” siger hun og forklarer videre:

”Kunsten er at finde de sager, hvor tvangsadoption er det rigtige, og den øvelse er svær. Men det bekymrer mig, hvis det ender med, at man i højere grad konkluderer, at en tvangsadoption er det ’bedste’, hvor det ideelle i virkeligheden havde været en anbringelse med kontakt til de biologiske forældre.”

Men det er ikke givet, at en anbringelse uden for hjemmet med kontakt til de biologiske forældre er det, man skal stræbe efter, lyder det fra Kuno Sørensen, der er psykolog hos Red Barnet. Ud fra et børneperspektiv kan åbningen for flere tvangsadoptioner godt være positiv, forklarer han.

”Det er vigtigt at se på mulighederne for bortadoption frem for anbringelse med fortsat kontakt til de biologiske forældre, hvis vurderingen af de biologiske forældre er, at de ikke kan spille en positiv rolle i barnets liv,” siger han og fortsætter:

”Det er godt, hvis vurderingen er foretaget på et fagligt funderet grundlag og ud fra barnets behov, men det er selvfølgelig negativt, hvis det går hen og bliver en økonomisk overvejelse, for det vil være billigere for kommunerne at bortadoptere et barn frem for at anbringe.”

Kontinuitet er for barnet vigtigere end et diffust og turbulent forhold til de biologiske forældre, mener Kuno Sørensen.

”Der er ingen garantier, når man skal træffe de her beslutninger, men jeg har set masser af belastede børn, der lever i utryghed, når deres anbringelse hver andet eller tredje år skal revurderes. Hvis sagerne ankes, går der ofte halve år, hvor de lever med usikkerheden, om de nu skal hjem til deres biologiske forældre igen,” siger Kuno Sørensen og fortsætter:

”Vurderingen skal selvfølgelig foretages på et forsvarligt grundlag hver gang, men den øgede mulighed for tvangsadoption er rigtig positiv.”

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra de biologiske forældre til det nu bortadopterede barn, men deres advokat Lars Buurgaard oplyser, at de har besluttet at indbringe sagen for Den Europæiske Menneskeretsdomstol.