Prøv avisen

Ny forening går til kamp for åndsfriheden

Grundtvig, om nogen dansker indbegrebet af åndsfrihed. Foto: Morten Voigt

Retten til at tænke, tro og mene, hvad man vil, er under pres i Danmark, mener initiativtagere til ny forening for åndsfrihed. Men åndsfrihed skal leve i folkekulturen og kan ikke sættes ind i et program, siger højskoleforstander

Forslag om forbud mod muslimske friskoler, en voksende kritik af bøn på uddannelsesinstitutioner, trusler i den offentlige debat og stor folkelig modstand imod opførelsen af konkrete moskéer.

Det er blot nogle af de eksempler, der ligger bag en ny gruppes ønske om at stifte en forening for åndsfrihed. Eksemplerne viser nemlig, at åndsfriheden – den enkeltes frihed til at tro, tænke og danne sig sine egne forestillinger og meninger – er under pres fra flere sider i disse år, lyder det fra en af initiativ- tagerne, Ingrid Ank, leder af Grundtvig-Akademiet.

”Vi vil gerne fremme retten til, at andre må mene noget andet end én selv, vel at mærke også når deres holdninger er potentielt farlige. Vi tror, det er bedre at give folk den frihed end at lukke munden på dem, så længe der netop også er plads til at sige dem imod. Men i dag er der en tendens til, at man hellere vil lukke munden på andre, måske særligt når det drejer sig om islam. Det håber vi kan ændres ved at samle kræfterne og fokus i en forening,” siger hun.

De otte personer bag intiativet, som repræsenterer alt fra det teologisk konservative Dansk Bibel-Institut til jøder, muslimer og politikere, har inviteret til et sonderende møde i september om stiftelsen af en forening. I deres invitation har de oplistet en række eksempler på, hvad der udfordrer åndsfriheden i disse år.

Udover de øverst i artiklen nævnte eksempler indeholder listen alt fra kriminaliseringen af bestemte ytringer i forbindelse med religiøs oplæring til social kontrol i bestemte miljøer i Danmark og modstanden på Færøerne mod at skrive seksuel orientering ind i antidiskriminationsloven på linje med race, køn og religion.

Ifølge gruppen handler alle punkterne overordnet set om ekstremisme, religionsforskrækkelse, ensretning og nationalisme, hvor en snæver forståelse af danskhed trækkes ned over alle borgere.

Punkterne på listen får dog i første omgang præst i Holstebro Valgmenighed Peter Hedegaard til at tænke, at det måske kunne være mere passende at starte med at diskutere, hvordan begrebet åndsfrihed overhovedet skal forstås, og hvad der rent faktisk presser åndsfriheden.

”For det er sandt, at det rammer åndsfriheden, når man forbyder tørklæder, stormoskéer eller lignende. Men når man giver særlige religioner for meget frihed, så går det ud over andre værdier og indskrænker dermed åndsfriheden på andre punkter. Der er tale om en balance,” siger han og tilføjer, at gruppen desuden lader til at glemme det vigtigste punkt til at sikre åndsfriheden: religionskritik.

”Religionskritikken var særligt fremherskernde i 1970’erne, men mangler i dag, hvor der især fra venstrefløjen er en berøringsangst over for de elementer i religioner, der er med til at indskrænke åndsfriheden. Men hvis vi glemmer at se på religionernes negative sider, kommer vi ingen vegne.”

Forstander på Rønshoved Højskole Thue Kjærhus er ikke begejstret for idéen om en forening for åndsfrihed.

”Jeg synes, det ligger i tidens politiske kultur, at man forsøger at lave konkrete programmer for mere åndelige og kulturelt bestemte begreber. Når gruppen bag dette initiativ kommer med konkrete eksempler på, hvad der presser åndsfriheden, som tørklædeforbud og kriminalisering af visse ytringer, så gør de åndsfriheden helt specifik og politiseret. Man kan ikke udspecificere åndsfrihed, ligesom man heller ikke kan lave en forening for frisind og humanisme. Det skal ligge i selve folkekulturen.”

For nogle år siden formulerende en bred kirkelig kreds, på initiativ fra Kristent Pædagogisk Institut, 21 teser om åndsfrihed. Ifølge interreligiøs konsulent Mogens S. Mogensen minder det nuværende initiativs forståelse af åndsfrihed meget om teserne dengang. Men det er stadig vigtigt at huske, at der ikke findes en facitliste for åndsfrihed.

”Forståelsen af begrebet er og skal være bred, og den er sandsynligvis blevet bredere i takt med, at vi som samfund må forholde os til nye problemstillinger, som truer åndsfriheden fra nye sider. Derfor er det godt med en løbende debat, og det kan en forening måske hjælpe til.”

Ingrid Ank er enig i, at spørgsmålet om, hvad der presser åndsfriheden, kan diskuteres, og hun ser gerne, at folk kommer med deres input til mødet i september.