Ny slags værgemål kan sikre handicappedes stemmeret

I dag afslog Højesteret fire psykisk handicappedes krav om stemmeret. Institut for Menneskerettigheder foreslår, at politikerne nu ændrer loven, så de 2000 danskere, der på grund af psykiske handicap ikke er i stand til at styre en økonomi, sikres retten til at stemme

Det er et menneskeretligt problem, at en gruppe mennesker med handicap på den måde fratages retten til at deltage i demokratiet, mener Institut for Menneskerettigheder.
Det er et menneskeretligt problem, at en gruppe mennesker med handicap på den måde fratages retten til at deltage i demokratiet, mener Institut for Menneskerettigheder. Foto: Liselotte Sabroe/ Ritzau Scanpix.

Omkring 2000 danskere er frataget deres stemmeret til Folketinget, fordi de på grund af psykiske lidelser ikke kan passe deres økonomi og derfor har brug for en økonomisk værge. Det er et menneskeretligt problem, at en gruppe mennesker med handicap på den måde fratages retten til at deltage i demokratiet. Folketinget bør derfor ændre loven, så personer under såkaldt værgemål får ret til at stemme, men stadig er beskyttet mod at havne i økonomisk uføre.

Sådan lyder forslaget fra Institut for Menneskerettigheder, efter at Højesteret i går gav Østre Landsret og Justitsministeriet ret i, at staten kan tage stemmeretten til folketingsvalg fra mennesker med psykiske handicap. Tre mænd og en kvinde med psykiske handicap havde lagt sag an mod staten, fordi de ikke må stemme til folketingsvalg, da de har en værge til at varetage deres økonomi.

Dermed er de i retlig forstand gjort umyndige, og det følger af Grundloven, at umyndiggjorte personer mister stemmeretten til folketingsvalg.

Sagsøgerne vil nu tage sagen videre til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor en afgørelse kan tage flere år. Jurist og ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder, Maria Ventegodt, opfordrer derfor danske politikere til at ændre loven allerede nu.

”Vi mener, at politikerne bør ændre loven og indføre et nyt og mindre vidtgående værgemål, som indebærer, at man stadig kan få beskyttelse mod at havne i økonomisk uføre, hvis man har brug for det, men ikke er tvunget til at miste stemmeretten til folketingsvalg,” siger Maria Ventegodt.

Hun vurderer, at det er muligt at lave en ny form for værgemål, hvor der bliver tale om begrænset fratagelse af den retlige handleevne. Det kan eksempelvis være fratagelse af retten til at disponere over en bestemt bankkonto eller et bestemt hus.

Forslaget fra Institut for Menneskerettigheder støttes af formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen.

”Det lyder umiddelbart som en god idé. I handicaporganisationer herhjemme og internationalt arbejder vi for, at mennesker med handicap skal hjælpes med støttet beslutningstagning. Det vil sige, at de får tilknyttet en person, der kan hjælpe dem med at træffe beslutninger i stedet for, at vi fratager mennesker borgerlige rettigheder. Det er ærgerligt, at forældede paragraffer i Grundloven forhindrer mennesker med handicap i at deltage i samfundslivet på linje med alle andre,” siger Thorkild Olesen.

Han henviser til, at FN’s Handicapkonvention tydeligt slår fast, at ingen må miste stemmeret på grund af handicap.

Venstres socialordfører, Carl Holst, er åben over for at se på, hvordan de 2000 borgere, der er frataget stemmeret, kan få mulighed for at deltage i demokratiet.

”Da vi i 2016 ændrede lovgivningen, så personer under værgemål kan stemme til kommunal- og regionsvalg og til Europa-Parlamentet var udgangspunktet, at mennesker med handicap skal have mulighed for at deltage i demokratiet. Men vi indførte ikke stemmeret til Folketinget med henvisning til Grundloven. Hvis det er muligt at lave en ny form for værgemål, er jeg villig til at se på det,” siger Carl Holst.

De Radikales socialordfører, Marianne Jelved, er også parat til at tage spørgsmålet om en ændring af værgemålsloven op med den radikale folketingsgruppe.

”Det virker logisk, at vi må kunne indføre en mindre restriktiv form for værgemål,” siger Marianne Jelved.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra de øvrige socialordførere inden deadline.