Kristendemokraterne har været for dårlige til at klare ikke-testen. Det er den test, hvor man spørger, om nogen meningsfuldt kan sætte et ikke ind i et udsagn som eksempelvis vi vil hjælpe de dårligst stillede.
Det mener i hvert fald Kristendemokraternes internationale sekretær, Stig Grenov, der stiller op som ny formand. Han bliver valgt uden modkandidater, når de delegerede samles til landsmøde i Middelfart i dag.
LÆS OGSÅ: Sådan ville vælgerne stemme i dag
Vi har ment alt det rigtige, og folk har syntes, at vi var et godt valg nummer to, men vi har ikke talt et sprog, så folk forstod, hvad vi stod for. Vi har villet alt det gode, og vi har ikke serveret de ting, som vi står for, som de andre ikke står for. Herunder etikken. Herunder familien, som slet ikke var et tema ved sidste valg, og det er jo et dilemma for et parti, som ikke har ret mange kræfter, siger han.
Den 51-årige lærer taler og bevæger sig hurtigt fra emne til emne. Fra centraliseringen af hele samfundet, til lukkeloven, hvis ophævelse er en katastrofe for den unge enlige mor, der ikke kan få sit barn passet i weekenden, når hun skal på job, til debatten om den frie abort, der slet ikke er død, og til pigen, der blev erklæret hjernedød, men ikke var det alligevel.
LÆS OGSÅ: Stig Grenov er ny formand for Kristendemokraterne
Det er den slags emner, den kommende formand vil koncentrere sig om, og som, han håber, kan trække Kristendemokraterne tilbage i Folketinget. Ved de seneste tre valg har partiet ligget under spærregrænsen, men Stig Grenov ser optimistisk på muligheden for igen at samle de 20.000 vælgererklæringer for at kunne stille op og på muligheden for at komme over spærregrænsen næste gang.
Vi er nødt til at give folk en vision. At vi har været ude ved tre valg ændrer ikke ved, at der stadig er behov for os, siger han.
Partiet er blevet splittet flere gange, og senest har nogle i partiledelsen talt for, at man skulle omdanne det til en tænketank, som bedre kunne præge samfundet end et parti. Det afviser Stig Grenov med henvisning til, at den tidligere ungdomsorganisation, KDU, netop omdannede sig til tænketanken CURA, og det er der ikke kommet noget ud af, mener han.
Stig Grenov er opvokset i københavnske forstæder som Rødovre, Allerød, Holte og Lyngby-Taarbæk, og han bor i dag i Hørsholm i Nordsjælland. Et område, der mildt sagt ikke er Kristendemokraternes kerneland. Han er gift med kemiingeniør Benedikte Grenov og har tre halvvoksne og voksne børn. Der bliver som hovedregel ikke talt om politik ved middagsbordet. Det er et fredhelle, som han udtrykker det. Familien er kirkeligt engageret i Lyngby Frikirke, der hører under Apostolsk Kirke Danmark.
Han har tidligere været politisk næstformand i partiet, men især i det jyske bagland har man haft det lidt svært med hans til tider krasse og ligefremme sprogbrug.
Som lærer har han været ansat ved forskellige skoler og har siden 1998 været ansat ved den private Marie Mørks Skole i Hillerød. Han bliver med egne ord utrolig glad, når unge engagerer sig i politik, fordi det er afgørende for at bevare demokratiet.
Selv meldte han sig ind i Kristendemokraterne i 1990, men blev først for alvor aktiv, da det kom til et opgør med den tidligere formand, Bodil Kornbek, i 2008. Lidt paradoksalt var det hendes friske stil og moderne måde at tale om politik, der inspirerede ham. Politisk var Bodil Kornbek fortaler for at gå ind i de brede samfundsemner og nedtone mærkesagerne altså præcis den modsatte strategi af den, Stig Grenov vil forsøge sig med.