Ny forskning afliver myten om, at vi får stadig mere travlt

Stik imod den udbredte opfattelse har vi ikke fået flere gøremål

Samlet set er fortællingen om det accelererende samfund en myte, forklarer Jonathan Gershuny, professor fra center for forskning i tidsforbrug på Oxford Universitet.
Samlet set er fortællingen om det accelererende samfund en myte, forklarer Jonathan Gershuny, professor fra center for forskning i tidsforbrug på Oxford Universitet. Foto: Nima Stock.

Talrige meningsmålinger har de senere år vist, at mange danskere har følelsen af ikke at have tid til at nå det hele. Og det bliver kun værre. ”Accelerationssamfundet” kalder forskere gerne tendensen til, at livet er blevet mere komplekst, går hurtigere og derfor også sætter flere af i form af blandt andet et stigende antal stress-diagnoser.

Men nu har to professorer fra center for forskning i tidsforbrug på Oxford Universitet fået knap 10.000 briter til hvert 10. minut at skrive ned, hvad de rent faktisk bruger deres tid på.

Det samme gjorde de for 15 år siden, og sammenligningen viser, at vi faktisk ikke har fået mere travlt. Vi har ikke flere gøremål, vi multi-tasker ikke mere, og vi bliver ikke oftere afbrudt – eksempelvis af vores smarte telefoner. Vores dagligdag har med andre ord den hastighed, den har haft længe.

”Vi kan sagtens føle os fortravlede,” forklarer professor Jonathan Gershuny og fortsætter:

”Men tallene og folks beskrivelser fortæller, at det varierer meget, og samlet set er fortællingen om det accelererende samfund altså en myte. Det har alle seriøse forskere i tidsforbrug sagt længe, men vi har åbenbart brug for – eller er blevet opdraget til – at fortælle os selv og hinanden det modsatte.”

Den metode, de to Oxford-professorer har undersøgt vores tidsforbrug med, bliver også brugt i resten af Europa, inklusive i Danmark, hvor Jens Bonke, seniorforsker i Rockwool Fonden, gennem flere årtier har fundet samme mønster som professor Jonathan Gershuny. Han underkender ikke, at der er nogle, der løber rigtig stærkt rundt omkring. Eller at stadig flere får stress. Men det er på tide, at vi får en reel debat om, hvad de udviklinger skyldes, for det er generelt set ikke arbejdsmængden, der er forklaringen.

”Måske bliver arbejdet organiseret forkert mange steder. Det fanger vores undersøgelser ikke nødvendigvis. De fanger heller ikke, om vores generelle ambitionsniveau er steget, eller om det er måden, vi bruger vores fritid på, der er drejet i en uhensigtsmæssig retning. Uanset hvad det er, skal vi væk fra at bruge myten om det stadig mere fortravlede arbejdsliv og familieliv som forklaring på, at så mange ikke har det godt. Det lyder jo nogle gange, som om alle drukner i arbejde og små børn, men sådan ser virkeligheden ikke ud. Og jo før vi begynder at diskutere virkeligheden, jo før kan vi finde de virkelige årsager til, at så mange ikke har det godt,” siger han.

På Copenhagen Business School, CBS, arbejder lektor Niels Thyge Thygesen med netop tid og acceleration. Han tager gerne den nye undersøgelses konklusioner for gode varer, men peger samtidig på, at den først og fremmest måler alt det, vi gør, men ikke alt det, vi ikke når. Og det er især vores forventninger til, hvad vi bør nå, der har forandret sig de seneste 15 år.

”Mange oplever, at de ikke kan få tiden til at strække, fordi de har skruet op for kravene til kvaliteten af de ting, de gør. Vi skal helst excellere på alle fronter: Arbejdet, familien og fritiden. Vi skal selv bygge børneværelset, lave langsom mad og nå at løbe to maraton imens. Men det kan de færreste, og på den måde stresser vi ikke over arbejdsmængden eller afbrydelserne, men over de øgede krav til os selv.”

Det er dog formentlig også vores forestilling om tid, der forstyrrer vores oplevelse af, hvordan vi bruger den, siger tidsforskeren Peter Øhrstrøm, der er professor på Aalborg Universitet:

”Psykologisk set er det fortsat attraktivt for manges selvbillede, at deres tid er efterspurgt. For så er den også mere værd, og det gør os mere værdifulde. På den måde er der en vis ræson i at fremstille os selv som mere fortravlede, end vi egentlig er.”