Ny forskning: Barnløshed stadig mere udbredt i Danmark

Fødselsraterne herhjemme falder, og det skyldes først og fremmest, at flere aldrig får børn. Flere – særligt mænd – vil komme til at ende deres dage som barnløse, siger forsker

Holder fremskrivningen ifølge undersøgelse stik, kan godt hver femte kvinde født i 1988 se frem til at være barnløse i en alder af 45 år mod 17 procent af generationen født 10 år tidligere. Men særligt mænd vil komme til at ende deres dage barnløse, påpeger forsker. Genrebillede.
Holder fremskrivningen ifølge undersøgelse stik, kan godt hver femte kvinde født i 1988 se frem til at være barnløse i en alder af 45 år mod 17 procent af generationen født 10 år tidligere. Men særligt mænd vil komme til at ende deres dage barnløse, påpeger forsker. Genrebillede.

Et stigende antal mænd og kvinder ender som barnløse, viser ny forskning.

En af dem er Lars fra Midtsjælland, der i en alder af 43 år har erkendt, at tilværelsen på dette punkt ikke blev, som han drømte om. Som yngre betragtede Lars, der ikke ønsker sit efternavn i avisen, da han er ansat ved politiet, det ellers som en selvfølgelighed, at han en dag skulle stifte familie. Som 34-årig mødte han en et år ældre kvinde, som han blev kæreste med, og kort efter besluttede de at få børn sammen.

Syv år, en masse fertilitetshjælp og adoptionsplaner senere valgte parret at indstille planerne om at blive forældre. De mange års forsøg på at få børn havde tæret på deres forhold, og kort efter gik de fra hinanden. Udsigten til en tilværelse uden børn har fået Lars til at tænke over livet:

”For nylig døde min morfar. Han var omgivet af sine børn og børnebørn, og da jeg stod der ved hans seng, kunne jeg ikke lade være med at tænke på den dag, jeg selv ligger der. Hvordan bliver min alderdom, og hvem står omkring min seng, når jeg skal herfra? Den tanke kan jeg godt blive ramt af en gang imellem,” siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lars og ekskæresten er langt fra de eneste, der ender som barnløse. Studiet, ” Not just later, but fewer: Novel trends in cohort fertility in the Nordic countries ” (Ikke senere, men færre: Nye trends i nordiske landes fertilitet, red.) som Rockwool Fondens forskningsenhed og en række europæiske universiteter netop har udgivet, viser nemlig, at fødselsraterne falder i Danmark og det øvrige Skandinavien.

Modsat tidligere skyldes udviklingen ikke, at der fødes færre børn pr. kvinde, eller at kvinder får børn senere, men derimod at flere aldrig får børn.

Undersøgelsens fremskrivning viser, at kvinder født til og med årgang 1988 i gennemsnit forventes at få 1,82 barn, mens generationen født 10 år tidligere, i 1978, i gennemsnit forventes at få 1,92 barn pr. kvinde. Holder fremskrivningen stik, kan 21 procent eller godt hver femte kvinde født i 1988 se frem til at være barnløse i en alder af 45 år mod 17 procent af generationen født 10 år tidligere.

Det forklarer Peter Fallesen, seniorforsker i familiedemografi ved Rockwool Fondens forskningsenhed og medforfatter på undersøgelsen:

”Med forbehold for at vi har at gøre med en fremskrivning, så tyder undersøgelsen på, at vi lige nu ser en ændring af vores familiemønstre. Vi ved dog ikke, om udviklingen skyldes, at par eksempelvis kommer for sent i gang med at få børn, eller om de simpelthen ikke ønsker at få børn,” siger han.

Peter Fallesen uddyber, at forskere fra hele verden i et storstilet EU-forskningsprojekt til efteråret vil undersøge, hvad årsagerne til barnløshed er.

I 2017 udgav Peter Fallesen og Rockwool Fonden et lignende forskningsstudie, der undersøgte barnløshed blandt mænd. I studiet konkluderede de, at hver tredje ufaglærte mand født i slutningen af 1960’erne i dag er barnløs, og selvom barnløsheden generelt stiger for begge køn, så vurderer Peter Fallesen, at udviklingen i særdeleshed rammer mændene.

”Generelt er der flere danske mænd end kvinder, der kommer til at ende deres dage som barnløse. Det kan der være flere årsager til, blandt andet finder kvinder oftere udenlandske partnere, derudover får en mand hyppigere børn med flere kvinder end omvendt, og sidst ser vi en lille, omend voksende gruppe af kvinder, der får barn alene eksempelvis ved hjælp af donorsæd,” siger han.

Udviklingen kan få store konsekvenser for de mænd, der lever et liv uden børn og eventuel partner, siger forskningsleder ved Rigshospitalet og formand for Forum for Mænds Sundhed, Svend Aage Madsen.

”Vi risikerer at få et mere segregeret samfund, hvor størstedelen af landets mænd går mere og mere op i familieliv, mens den øvrige fjerdedel af mændene modsat står uden for det fortrolige fællesskab, det er at have en partner og have børn.

For denne gruppe kan det føre til fysisk og psykisk mistrivsel og bitterhed, hvis ikke de finder nye fortrolige fællesskaber og på den måde undgår at havne som angry white men,” siger han.

I dag har Lars fra Midtsjælland affundet sig med, at han ikke får børn – i hvert fald ikke i biologisk forstand. For selvom han for tiden er single, så håber han en dag at møde en kvinde, der måske har børn fra et tidligere forhold:

”Jeg tænker ikke, at det er vigtigt at give noget videre biologisk, men jeg håber, at jeg en dag kan møde en kvinde, der måske har børn, som jeg kan give noget videre til på et menneskeligt plan. Det vil betyde meget for mig, hvis jeg kan hjælpe dem til at blive gode, ordentlige mennesker. At de kan se nogle af mine værdier i sig selv,” siger han.