Ensomheden har været en fast følgesvend for Nicklas i mange år. Han havde gode kammerater i folkeskolen, men da han kom i gymnasiet, følte han sig anderledes. Især når de andre festede med alkohol, for han drak ikke. Han blev fanget i en ond spiral af ensomhed, angst og psykisk mistrivsel, der førte til, at han gik ud af gymnasiet efter to år.
”Ensomheden påvirkede mig negativt. Når jeg sad hjemme fredag aften, tænkte jeg: ’I aften er alle andre ude sammen med deres venner’, og så følte jeg mig mindre værd,” fortæller Nicklas, der i dag er 21 år og HF-studerende i Aarhus.
Han fandt en kæreste, og da pandemien kom i foråret 2020, var det på sin vis en lettelse. Nu var han ikke den eneste, der ikke så en vennekreds. Men da hans kæresteforhold sluttede i sommeren 2021, følte han sig igen så ensom, at det gjorde ondt rent fysisk, og han udviklede angst for at være sammen med andre.
Nicklas opsøgte Husrum under Jysk Børneforsorg, der er et frivilligt tilbud i Aarhus, Silkeborg og Horsens til unge ramt af ensomhed eller psykisk mistrivsel.
”I begyndelsen skulle jeg øve mig i at tale med de andre, men der opstod hurtigt et fællesskab med sommerhustur og fælles madlavning. Efter at jeg er begyndt at møde andre mennesker, tænker jeg faktisk ikke længere på ensomhed,” siger Nicklas, der i dag er frivillig i Husrum.
Husrum har kontakt med 300 unge, og ifølge daglig leder af Husrum, Marie Nyegaard, er søgningen blevet markant større de senere år. En af forklaringerne er blandt andet, at det under corona er blevet mere legitimt at tale om ensomhed.
"Men under nedlukningen har det også været hårdt for nogle af de unge ikke at blive valgt til en social boble," siger Marie Nyegaard.
Hun forklarer, at indsatsen i Husrum bygger på tre spor. De unge kan begynde i en samtalegruppe, hvor de blandt andet trænes i at møde andre. De kan også deltage i sociale arrangementer, og endelig kan de blive matchet med en anden ung, så de får en hjerteven.
Seniorforsker Mathias Lasgaard fra forsknings- og konsulenthuset Defactum under Region Midtjylland ser det som en fordel, at Husrum består af indsatser, der kan tilpasses den enkelte og ikke kun satser på sociale arrangementer.
Mathias Lasgaard står også bag et af verdens største studier af indsatser målrettet ensomhed. Med støtte fra Mary Fonden, Lauritzen Fonden og Realdania har undersøgelsen screenet mere end 14.000 studier på tværs af lande og nærstuderet 136 af dem for at se, hvilke interventioner, der virker, og hvor god effekten er.
Savn af relationer
”Undersøgelsen viser, at interventioner er virksomme i forhold til at reducere deltagernes følelse af ensomhed uanset deltagernes alder, om indsatsen er rettet mod den enkelte eller grupper, og om indsatsen er online eller ansigt til ansigt. Det nytter at gøre noget, men gennemsnitligt finder vi ikke de store effekter af indsatsen,” siger Mathias Lasgaard.
Studiet viser også, at effekten af at udvide deltagernes sociale netværk som mødesteder og fællesspisning er mindre sammenlignet med social støtte, følelsesmæssig færdighedstræning og psykologisk behandling.
”Det er i mange tilfælde ikke nok bare at udvide folks netværk, for ensomhed handler især om savn af nære relationer. Nogle føler sig ensomme, selvom de ikke er socialt isoleret. For den gruppe er det ikke tilstrækkeligt bare at være sammen med flere, mens sociale fællesskaber kan være tilstrækkeligt for andre. Studiet tyder også på, at psykologiske interventioner har lidt bedre effekt, men vi har brug for yderligere forskning på området,” siger Mathias Lasgaard, der understreger, at det er vigtigt at målrette indsatsen til den enkelte:
”For nogle kan det være livsforandrende at få en besøgsven. For andre slet ikke. Der er også stor forskel på at være 80 år og have oplevet tab af ægtefælle og venner og være 20 år og føle sig fortabt eller forkert efter, at man er begyndt på studierne i Aarhus.”
Ensomhed er skader helbredet
Flere end 380.000 danskere føler sig ensomme, og det er dokumenteret, at ensomhed øger risikoen for blandt andet depression og hjerte-karsygdomme. Ifølge Sundhedsstyrelsen koster ensomhed årligt samfundet otte milliarder kroner og fører til 770 tilfælde årligt af for tidlig død.
Regeringen og et flertal af partierne i Folketinget afsatte i november 24 millioner kroner over tre år til en national strategi mod ensomhed. Pengene skal blandt andet gå til at etablere et nationalt ensomhedspartnerskab, der skal se på, hvordan samfundet bredt kan afhjælpe ensomhed i eksempelvis boligområder, på uddannelser og blandt ældre.
”Det er positivt, at man med aftalen ikke kun tænker ensomhed som et individuelt problem, men ser ensomhed som et bredt samfundsmæssigt problem,” siger Mathias Lasgaard.
Han oplever, at pandemien har betydet øget fokus på ensomhed i Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og i EU.
”Det store spørgsmål er, om pandemien og restriktioner giver sig udslag i en mere varig ensomhedsfølelse eller, om der for de fleste er tale om et forbigående fænomen. Det ved vi endnu ikke,” siger Mathias Lasgaard.
Undersøgelser viser, at ensomheden blandt de unge er steget gennem de seneste 20 år i takt med, at den generelle mistrivsel i den gruppe er vokset. Men der ikke noget, der tyder på, at den øvrige befolkning i gennemsnit er blevet mere ensom de seneste 40 år, selvom flere danskere end nogensinde bor alene.
”Der er ifølge undersøgelser flere ensomme blandt fraskilte, enker og enkemænd end blandt personer, der lever i parforhold. Men samtidig er det er vigtigt at understrege, at størstedelen af de danskere, der lever alene, ikke føler sig ensomme,” forklarer Mathias Lasgaard.
Nicklas ønsker ikke sit fulde navn i avisen. Avisen kender hans fulde navn.