Ny forskning i selvmord bryder etisk tabu

For første gang nogensinde vil danske forskere bruge lodtræknings-forsøg blandt selvmordstruede. Det ventes at give markant fald i antallet af selvmord

Kærestesorger, skoleproblemer eller dårlig relation til forældrene er ofte nogle af problemerne selvmordstruede unge. Uden en direkte psykisk lidelse er de derfor sværere at behandle.
Kærestesorger, skoleproblemer eller dårlig relation til forældrene er ofte nogle af problemerne selvmordstruede unge. Uden en direkte psykisk lidelse er de derfor sværere at behandle. Foto: Arkiv.

Efter mange års etiske diskussioner står indsatsen over for selvmordstruede danskere foran et gennembrud. Et forskerhold på Amager Hospital er på vej til at gennemføre det første danske lodtrækningsforsøg blandt mennesker, der allerede en gang har forsøgt at tage deres liv.

Forsøget, der kun mangler grønt lys fra København Kommunes videnskabsetiske komité, tester en ny behandlingsmetode, som forventes at kunne nedbringe antallet af nye selvmordsforsøg i denne gruppe fra 30 til 10 procent.

Med midler fra Socialministeriet vil forsøget tilbyde 60 mennesker, der har forsøgt selvmord, opfølgende hjemmebesøg fra en sygeplejerske.

Samtidig får en kontrolgruppe den almindelige hjælp, som typisk består af en henvisning til den praktiserende læge.

– Vi har set, at forsøg med hjemmebesøg kan reducere antallet af personer, der forsøger selvmord igen, fra hver tredje til hver tiende. Bekræfter lodtrækningsundersøgelsen dette, er der belæg for at udbrede ordningen til hele landet, siger lederen af undersøgelsen, overlæge August Wang.

Flere selvmordsforskere glæder sig over, at forsøget i København vil bryde mange års tøven over for lodtrækning.

Lodtrækningsforsøg er den mest anerkendte forskningsmetode i sundhedsvidenskaben til at dokumentere effekten af en behandlingsform. Og den bruges over for selvmordstruede i udlandet.

– Der er en etisk forskrækkelse over for denne forsøgstype i Danmark. Men den er nødvendig, hvis vi skal vide, hvad der virker og give en ensartet hjælp. Gør vi det, kan vi halvere antallet af selvmord og komme på niveau med blandt andet England og Holland, siger en af landets førende selvmordsforskere, overlæge på Bispebjerg Hospitals psykiatriske afdeling, Merete Nordentoft.

Foreningen for Efterladte efter Selvmord er også begejstret for projektet på Amager Hospital.

– Det er en enorm, etisk problemstilling, fordi forsøget kan koste menneskeliv i kontrolgruppen, der ingen særlig hjælp får. Men vi er nødt til at erkende, at det kan blive et nødvendigt offer. Alternativet er, at vi som nu tilbyder tilfældig eller slet ingen hjælp, siger foreningens formand, Unni Bille-Brahe, der også er tidligere leder af Center for Selvmordsforskning i Odense.

Antallet af selvmord i Danmark er halveret til 700 om året i løbet af de seneste 20 år.

Men den tøvende holdning over for lodtrækningsfor-

søg har været den største barriere for at få tallet yderligere ned, mener både Unni Bille-Brahe og Merete Nordentoft.

Hans Buhl, der er formand for Lægeforeningens Etiske Udvalg, er principielt betænkelig ved at anvende lodtrækningsforsøg over for svage patientgrupper som de selvmordstruede.

– Det er uetisk, hvis der er en behandling, som man ved virker. Så gambler man med kontrolgruppens liv. Og i tilfældet med selvmordstruede er det jo et spørgsmål om, at enten overlever de, eller også dør de, siger han.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere under Danmark