Det er ikke nødvendigt at finde yogamåtten frem, hvis man føler sig stresset, angst eller deprimeret.
Den buddhistisk inspirerede meditationsform mindfulness, der i de senere år har vundet stor udbredelse i alt fra virksomheder til folkeskolen, er ikke den eneste måde at opnå ro i sindet. Og mindfulness virker ikke nødvendigvis for alle mennesker.
Det er nogle af konklusionerne i en stor såkaldt metaanalyse, som forskere fra University of Cambridge i Storbritannien netop har udgivet. Her har de kigget på den eksisterende forskning i mindfulness i ikke-kliniske rammer – det kan for eksempel være ude blandt medarbejderne i en virksomhed.
Forskerne skriver blandt andet, at sammenlignet med ikke at forsøge at forbedre tilstanden kan mindfulness have en gavnlig effekt på blandt andet stress, men det kan ikke forventes, at mindfulness virker under alle slags forhold og omstændigheder.
Desuden fremgår det, at ”selvom mindfulness-baserede programmer kan have effekt på nogle almindelige psykiske helbredssymptomer, kan andre tiltag være lige så effektive”. Et af alternativerne til mindfulness kan for eksempel være at dyrke motion, skriver forskerne.
”I mange tilfælde vil det være et mere passende alternativ, hvis det er mere effektivt, mere kulturelt acceptabelt eller nemmere og billigere at implementere. Den gode nyhed er, at der nu er flere muligheder,” uddyber Peter Jones, psykologiprofessor ved universitetet og en af studiets forfattere, i en pressemeddelelse.
Forskernes konklusioner overrasker ikke Einar Baldvin Baldursson, som er lektor og stressforsker ved institut for kommunikation og psykologi på Aalborg Universitet.
Han forklarer, at hver gang nogen hævder at have fundet en ny behandlingsform, gennemgår forskningen i behandlingen tre faser:
”I den første fase er det ’de allerede troende’ – både forskere, behandlere og patienter – som forsøger at overbevise alle andre om, at de skal skifte ’religion’,” siger han.
”I den anden fase begynder man at anvende den nye idé i praksis, miljøet breder sig, og flere mennesker hopper med på vognen. Her er det stadig de positive forskningsresultater, der dominerer. Det tyder på, at vi er nået til den tredje fase, hvor forskere også begynder at forholde sig kritisk til idéen. Nu får vi et mere nuanceret billede af behandlingen,” siger Einar Baldvin Baldursson.
Det har tidligere været beskrevet i Kristeligt Dagblad, hvordan det i de seneste år er væltet frem med forskning i mindfulness, som viser, at meditation kan afhjælpe alt fra tinnitus over ptsd til smerter i lænden.
Einar Baldvin Baldursson hæfter sig især ved, at det nye studie konkluderer, at mindfulness ikke nødvendigvis virker for alle mennesker og ikke nødvendigvis under alle former og rammer. Det, mener han, er ”et utrolig vigtigt skridt for forskningen i mindfulness”.
”For nu er vi forhåbentlig på vej mod en forskning, som adresserer, hvem der eventuelt kan have gavn af mindfulness, og hvornår redskabet kan bruges. Forskningen i mindfulness indtil nu har været udtryk for, at der i den moderne behandlingspsykologi for tiden er et ønske om at finde universalløsninger. Men der findes altså ingen universalløsninger,” siger han.
Lone Overby Fjorback, som er centerchef og lektor på Dansk Center for Mindfulness på Aarhus Universitet, fortæller, at det ikke længere er så interessant at diskutere, hvorvidt mindfulness virker.
”Der er ingen tvivl om, at mindfulness-baseret stressreduktion og mindfulness-baseret kognitiv terapi har en positiv effekt på symptomer på stress, angst og depression. Det er dokumenteret,” siger hun.
Lone Overby Fjorback forklarer, at en af grundene til, det måske ikke virker for alle, er, at det kræver, at de deltagende selv skal have lyst til at deltage.
”Det virker heller ikke for alle at dyrke motion, og man kan ikke få alle til at gøre det, ligesom det heller ikke er alle, man kan få til at tage medicin. Men hvis man selv er interesseret i at deltage, og man går aktivt ind i det, kan man regne med, at mindfulness har en positiv effekt,” siger hun.
Dansk Center for Mindfulness og Lone Overby Fjorback er tidligere, også i Kristeligt Dagblad, blevet kritiseret for, at mindfulness ikke tager fat om nældens rod og adresserer årsagerne til stress, men i stedet er udtryk for symptombehandling.
”Jeg synes ikke, at det ene udelukker det andet. Det er slet ikke, fordi jeg ønsker, at medarbejdere eller skolebørn skal presses til at løbe hurtigere og hurtigere og derefter bare have noget mindfulness. Selvfølgelig skal man også se på de underliggende årsager. Mindfulness er bare ét værktøj til at håndtere stress. Og ligesom forskerne i studiet skriver, mener jeg også, det er vigtigt at undersøge, hvilke tiltag der virker for hvem og hvornår,” siger hun.
Dansk Center for Mindfulness fik i 2017 12,5 millioner kroner fra Folketingets satspuljemidler, der i disse år bruges til at uddanne 250 lærere i at bruge mindfulness i folkeskolen.