Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Ny forskning: Palliation er ikke kun for døende

I et dansk studie publiceret i år påviste Per Sjøgren og kolleger en betydelig lindring af angst og depression hos pårørende til døende kræftpatienter, der blev tidligere udskrevet fra kræftafdelingen til specialiseret palliation i hjemmet, i forhold til patienter, der fulgte den normale procedure. Foto: Ritzau Scanpix/Iris

En kræftdiagnose bør gå hånd i hånd med lindrende behandling, uanset om patienten overlever eller ej, fastslår stor international rapport, der lægger op til en vidtgående udvidelse af palliativ behandling. Danske eksperter bakker op

Når kirurg Niels Kroman har kureret en kvinde for brystkræft, ved han godt, at hun ikke nødvendigvis har det godt. ”Lemlæstet” er det ord, han selv bruger om de sen-følger, der rammer mange mennesker, som har overlevet et kræftforløb.

Det gør stadig flere, og de har brug for lindrende behandling fra de samme fagfolk, som hjælper terminalt syge kræftpatienter på for eksempel hospicerne i dag, siger han:

”Kræftlægerne sørger for at holde folk i live, mens palliation (lindrende behandling, red.) giver livskvalitet. Når vi som kirurger er færdige med at skære, så har vi ikke så meget mere at komme med. Jeg har været med til at give mange kvinder problemer med føleforstyrrelser i arme, depression, angst – det hele. Jeg ved godt, at kræftbehandling kan mutilere patienten, og derfor er jeg også desperat interesseret i, at den lindrende behandling bredes mere ud. Det skal ikke bare være en hospiceopgave,” siger Niels Kroman, som er cheflæge i Kræftens Bekæmpelse og professor i brystkræftkirurgi på Rigshospitalet.

Dermed støtter han budskabet i en omfattende ny rapport fra det anerkendte britiske tidsskrift The Lancet. Her opfordrer et internationalt ekspertpanel til en komplet nytænkning af palliation, der i langt højere grad skal ske sideløbende med den helbredende behandling af en kræftsygdom.

Per Sjøgren, professor og leder af den palliative forskningsenhed i onkologisk klinik på Rigshospitalet, har deltaget i arbejdet med rapporten og siger:

”I Danmark er palliation forbeholdt terminalt syge patienter. Men i den internationale forskningslitteratur er der efterhånden mindst 15 solide studier, der viser, at en tidlig lindrende indsats øger livskvaliteten og mindsker symptomerne for patienterne, ligesom der er markante forbedringer for de pårørende.”

I et dansk studie publiceret i år påviste Per Sjøgren og kolleger en betydelig lindring af angst og depression hos pårørende til døende kræftpatienter, der blev tidligere udskrevet fra kræftafdelingen til specialiseret palliation i hjemmet, i forhold til patienter, der fulgte den normale procedure.

Endnu tidligere introduktion af palliation i et kræftforløb kan ifølge Lancet-rapporten resultere i ”øget overlevelse og kontrol af symptomer, mindre angst og depression, mindre brug af frugtesløs kemobehandling i den sidste tid, mere tilfredshed i familien og bedre livskvalitet og bedre brug af sundhedsressourcer.”

Palliationen beskæftiger sig med systematisk opsporing og lindring af symptomer og er dermed anderledes end den lindring, der finder sted som led i den almindelige helbredende behandling, forklarer Per Sjøgren:

”Palliation indebærer blandt andet systematiske screeninger over tid. Man spørger patienten nøje ud: har du kvalme, smerter, træthed, depression, angst, vægttab og så videre. Dernæst starter en lige så systematisk behandling af symptomerne, og det er altså formentlig det, der giver effekten i disse studier,” siger han.

Han påpeger, at Danmark er bagud i forhold til lande som England, Australien, Canada og Norge, når det gælder om at udbrede palliation til nye målgrupper, for eksempel børn eller patienter med andre livstruende sygdomme end kræft.

Typisk overlever kræftpatienter i 37 dage, efter de er henvist til specialiseret palliation ifølge den seneste årsrapport fra 2017 fra Dansk Palliativ Database.

Der er altså lang vej til, at ikke-døende patienter kan få den behandling, som selv mange døende enten ikke får eller får meget sent i dag.

Men det er muligt, at man kan frigøre ressourcer til mere palliation ved netop at bringe specialet og dets fokus på eksistentielle spørgsmål tidligere på banen, siger Jakob Kjellberg, professor og sundhedsøkonom ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd:

”Der kan være en fidus ved at arbejde med faserne i et sygdomsforløb: altså hvornår stopper man den helbredende behandling, og hvornår går man over til den terminale. Lægerne fortsætter tit meget længe med at behandle selve sygdommen, fordi man ikke tager en rettidig samtale med patienten om, hvor længe han eller hun egentlig har lyst til at blive ved. De behandlinger er dyre, så der kan være et økonomisk potentiale i at flytte tidspunktet mellem helbredende og terminal behandling i dialog med patienten.”