Prøv avisen

Ny forskning: Tro kan sænke blodtrykket

“Man ved, at der er er en sammenhæng mellem tro og helbred. Det har vi utrolig mange data fra både ind- og udland, der viser. Troende mennesker lever generelt længere og har et bedre helbred,” siger Niels Christian Hvidt, der er professor i eksistentiel og åndelig omsorg ved Syddansk Universitet.

Hvis man baserer sine livsstilsændringer på tro, kan de have større effekt, viser amerikansk studie. Også dansk forskning dokumenterer sammenhæng mellem tro og helbred

Tro kan have en gavnlig effekt på blodtrykket og dermed mindske risikoen for hjertesygdomme og blodpropper. Det viser et nyt studie, som amerikanske forskere fra New York University School of Medicine står bag.

Her har de undersøgt, hvilken rolle religion kan have på helbredet ved at lade to grupper af amerikanske kirkegængere gennemgå to forskellige sundhedsforløb, hvor de blandt andet skulle lære om sund kost, motion og stresshåndtering som en vej til et bedre helbred. Ud over at de i alt 373 personer i undersøgelsen alle var faste kirkegængere, havde de også det til fælles, at deres blodtryk var alt for højt.

Forskellen på deltagerne blev det forløb, de gennemgik. For mens et forløb udelukkende var varetaget af sundhedspersonale og båret af deres faglige ekspertise, indeholdt det andet et ekstra element. I det alternative forløb havde sundhedsdiskussionerne afsæt i tro, og seancerne indeholdt blandt andet bøn og læsning af bibeltekster. Deltagerne fik også gode råd og opmuntring undervejs fra en vejleder med sans for både det spirituelle og det sundhedsfaglige. Og det viste sig at have en betydelig større effekt end det mere traditionelle forløb.

Det overrasker ikke Niels Christian Hvidt, der er professor i eksistentiel og åndelig omsorg ved Syddansk Universitet. Han har længe interesseret sig for sammenhængen mellem tro og helbred og har netop påvist i et endnu ikke udgivet studie, at troende danskere har en sundere livsstil.

“Man ved, at der er er en sammenhæng mellem tro og helbred. Det har vi utrolig mange data fra både ind- og udland, der viser. Troende mennesker lever generelt længere og har et bedre helbred,” siger han.

”Det har meget med livsstil at gøre, men som kolleger fra de epidemiologiske forskningstraditioner mener, er det, som om livsstilseffekten bliver større, når den ganges med troen og dens praksis. Man kan derfor forestille sig mange måder, hvorpå troen kan have en indflydelse. Et roligt sind kan betyde et bedre immunforsvar og dermed et bedre helbred, viser undersøgelser. Og dét at have en gud, man har tillid og tro på, kan give et roligt sind, ” siger han og fortsætter:

”Så der er helt klart noget på færde, og derfor undrer det mig ikke, at man kan skræddersy en intervention på den her måde,” siger Niels Christian Hvidt, der også henviser til et omfattende norsk studie fra 2011, hvor forskerne fandt en direkte sammenhæng mellem kirkegang og blodtryk. Jo mere de omkring 40.000 medvirkende gik i kirke, desto lavere var deres blodtryk.

”Det interessante ved det amerikanske studie er, at man har hjulpet mennesker, der i forvejen var troende og kirkegængere, med at styrke de ressourcer, der åbenbart ligger i de trosbaserede livsstilsændringer. Så man kunne oplagt overveje, om ikke kirkerne har nogle muligheder for at styrke de troende, ligesom man gør med kirkeligt baserede sorggrupper eller tiltag mod ensomhed.”

Også Hjerteforeningens forskningschef, kardiolog og professor Gunnar Gislason, siger, at tro kan have betydning for blodtrykket, men også, at der er flere grunde til, at den ene gruppes blodtryk faldt mere end den andens.

”De finder en forskel i studiet, men det er svært at sige, hvad den forskel skyldes. Der kan være mange faktorer i spil. Det kan være, at tro giver en bedre mental sundhed, men små forskelle i livsstilen hos de to grupper kan også spille ind,” siger Gunnar Gislason, der også peger på fællesskabet som en afgørende faktor.

”At være en del af et fællesskab kan også føre til et lavere blodtryk og bedre blodtrykskontrol. Når man føler en tilknytning til et fællesskab, kan det betyde en sundere livsstil og mindre ensomhed, som gør, at man får det bedre mentalt. Og det er faktisk ligegyldigt, om man mødes om korsang eller i kirken, så det er svært at sige, om det er den religiøse del af vejledningen, livsstilen eller fællesskabet eller alle tre faktorer, der er årsagen,” siger han.