Den nye generation vil styrke Grønlands selvværd og globale udsyn

En gruppe grønlandske unge kæmper for en mental frigørelse fra kolonimagten Danmark. Grønlandsk forsker mener, at aktivisterne udgør en lille gruppe, og at debatten er udløber af en lang tradition for at finde tilbage til de grønlandske rødder

Efter at statuer af markante personer fra kolonitiden blev væltet i blandt andet USA og England, hældte en gruppe aktivister rød maling over Hans Egede-statuen i Nuuk. Aktionen er omdiskuteret i Grønland. Grønlænderne betegnes af eksperter som et af verdens mest troende folk, og mange betragter Hans Egede som kristendommens grundlægger i Grønland mere end som en kolonialist. – Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.
Efter at statuer af markante personer fra kolonitiden blev væltet i blandt andet USA og England, hældte en gruppe aktivister rød maling over Hans Egede-statuen i Nuuk. Aktionen er omdiskuteret i Grønland. Grønlænderne betegnes af eksperter som et af verdens mest troende folk, og mange betragter Hans Egede som kristendommens grundlægger i Grønland mere end som en kolonialist. – Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.

I denne serie sætter Kristeligt Dagblad fokus på valget og livet i det moderne Grønland. De næste artikler i serien kan lande direkte i din indbakke. Tilmeld dig her.

”Decolonize” står der med store, røde bogstaver tværs over brystet på en sort t-shirt. Over trøjens hals ses en hagespids tatoveret med to lodrette streger, og i ørerne hænger øreringe med farverige mønstre af perler. Selfies af unge grønlændere, der bærer samme t-shirt, spreder sig for tiden på det sociale medie Instagram.

Det er den 34-årige grønlandsk-danske aktivist og filminstruktør Aká Hansen, som står bag, og budskabet, der på dansk kan oversættes til ”afkolonisering”, skal skabe opmærksomhed om de mentale spor efter det danske styre i Grønland.

Aká Hansen er en del af et spirende fællesskab af unge, grønlandske aktivister, som markerer sig på de sociale medier.

Hun kalder det ”et ret simpelt opgør med undertrykkelse og kolonisering”. Projektet tog fart efter en sag om en statue og rød maling.

På Grønlands nationaldag den 21. juni 2020 blev statuen af Hans Egede i Nuuk overhældt med rød maling og teksten ‘’decolonize’’.

Aktionen fandt sted samtidig med, at statuer fra kolonitiden blev væltet flere steder i verden, og resulterede i en mindre folkeafstemning i Kommuneqarfik Sermersooq, hvor Nuuk ligger.

Et snævert flertal afgjorde, at statuen fik lov til at blive. Kommunen besluttede dog at aflyse markeringen af 300-året for Hans Egedes ankomst og i stedet fejre 300-året for grundlæggelsen af Nuuk i 2028.

Afstemningen om statuen kastede lys over debatten om den grønlandske befolknings forhold til kolonitiden.

”Efter overmalingen af statuen var det interessant at se, at det ikke kun var enkeltstående personer, der mente noget, men folk på tværs af generationer og køn. Der kom et fællesskab til at handle,” fortæller Aká Hansen .

Lektor Ebbe Volquardsen fra Afdeling for Kultur- og Samfundshistorie på Grønlands Universitet ser det seneste års debat og aktiviteterne på de sociale medier som en tendens, hvor et voksende antal unge i Grønland, inspireret af lignende udviklinger andre steder i verden, begynder at interessere sig for, hvad der betegnes som mental afkolonisering.

”Grønlænderne har med hjemme- og senere selvstyre opnået en relativ høj grad af politisk selvbestemmelse. Når man talte om afkolonisering i Grønland, har man derfor hidtil mest været stolt over dette politiske aspekt, hvilket kan være årsag til, at de mere skjulte, mentale aspekter har været underbelyst, og tildels også tabuiseret. Når unge aktivister netop tager fat i de mentale aspekter og påstår, at Grønlands afkolonisering ikke er afsluttet, men kun lige begyndt, kan det virke stødende på dem, som har lært, at afkoloniseringen skete med ophævelsen af den officielle kolonistatus i 1953. Men det er altså to forskellige processer.”

Han forklarer, at begrebet ”mental afkolonisering” oprindeligt stammer fra den kenyanske forfatter Ngugi wa Thiongos essay ”Decolonising the Mind” – at afkolonisere sindet – fra 1986, som siden er blevet videreudviklet af sociologer og politologer i Afrika, Indien og Latinamerika. Fælles for dem er, at de betragter afkolonisering som en slags aflæringsproces af en mental kolonisering, hvor de vestlige idealer var blevet til en slags universel målestok, som de tidligere koloniserede samfund bevidst eller ubevidst stræber efter. Et af de mest synlige eksempler på, at der allerede nu foregår en mental afkolonisering i Grønland, er genoplivningen af de tidligere miskrediterede traditionelle inuit-tatoveringer, mener lektoren.

”De er et opgør med de dominerende og for minoritetsgrupper altid uopnåelige skønhedsidealer og bidrager til at afkolonisere vores indgroede idéer om, hvad det vil sige at være smuk,” forklarer Ebbe Volquardsen.

Hans kollega Rosannguaq Rossen, der er adjunkt ved afdelingen for Sprog, Litteratur og Medier på Grønlands Universitet, ser ikke aktionen mod statuen i Nuuk og inuittatoveringerne som udtryk for et nyt identitetspolitisk oprør, men som fortsættelse af en lang tradition.

”Hans Egede er blevet overmalet før. Denne gang stod der så ’decolonize’, fordi vi i resten af verden så andre væltede statuer af koloniherrer,” siger hun, og understreger, at der er en ny generation af grønlændere med et globalt udsyn, som uddanner sig i lande som USA, Australien og Canada uden behov for at bære kulturelle symboler.

”Det er langt fra alle unge, der er enige i, at Hans Egede statuen bør fjernes, fordi den er et symbol på kolonialisme. Nogle mener, at vi skal acceptere Hans Egede som en del af historien og komme videre. Der er så mange meninger, som ikke kommer frem,” siger Rosannguaq Rossen og henviser til, at kolonialismedebatten ikke fylder så meget i de mindre byer og bygder, hvor hverdagens økonomiske og sociale problemer fylder.

Hun ser det lidt som en hån mod tidligere generationers kamp at se kampen for afkolonisering som ny, da grønlands værdier og fremtiden er blevet diskuteret i kunst og samfundsliv helt tilbage til udgivelsen af den første grønlandske avis i 1861.

”Debatten er ikke ny. Selvom Grønland i stigende grad er en del af den globale verden, er der samtidig stærke bånd til Danmark. Mange har familie i Danmark, og mange vil gerne bevare en tilknytning til Danmark og de nordiske lande,” mener forskeren.

Tillie Martinussen er grønlænder med dansk som primært sprog, opvokset på et børnehjem i Danmark og sidder i dag i Inatsisartut for det grønlandske parti Samarbejdspartiet. Hun mener, at de fleste, der kritiserer kolonialismen, er unge grønlændere, der bor i Danmark og taler i danske medier.

”Jeg taler også med nogle af de unge i Grønland, der er uenige med mig og oplever dem som kompromissøgende og optaget af at styrke grønlændernes selvværd. Der er en ny global tendens til, at vi skal være mere opmærksomme på, at ingen må forskelsbehandles på grund af køn, kultur og hudfarve. Den inspirerer også her og på en positiv måde,” siger hun, og fortæller, at ideen om at fjerne Hans Egede fra den gamle kolonihavn og overmalingen af statuen blev mødt med stor kritik fra især den folkekirkelige menighed i Nuuk. Statuen blev rejst i 1922 efter en privat indsamling blandt grønlændere, og mange ser først og fremmest den dansk-norske missionær som stifter af kristendommen i landet.

Den 74-årige tidligere landsstyreformand Lars-Emil Johansen fra det socialdemokratiske parti Siumut var en af de første markante politikere, der krævede selvstændighed.

Han ser heller ikke den aktuelle debat som et nybrud.

”Kampen mod kolonialiseringen har været en vedvarende proces. 70’erne var den periode, hvor kampen for løsrivelse fra Danmark stod stærkest. I dag er selvstændighedsbevægelsen en anden. Den står ikke nødvendigvis for et opgør mod Danmark og har ikke mål for, hvilket år selvstændigheden skal ske. Man er lidt lang i spyttet, synes jeg,” siger han.

Han tror på, at Grønland bliver et uafhængigt land i en overskuelig fremtid blandt andet på grund af de mulige indtægter fra minedrift.

Lars-Emil Johansen taler for en såkaldt free association model, hvor Grønland melder sig ud af Grundloven, men samarbejder med Danmark om udenrigs- og sikkerhedspolitik:

”Vi kan ikke slette 300 års samhørighed. Men Grønlands forhold til Danmark er ved at ændre sig, fordi grønlændernes internationale udsyn vokser. Mine børnebørn, bruger dansk og engelsk i flæng. Udviklingen vil blive forstærket, især, når Grønland får internationale flyforbindelser efter udbygningen af lufthavnene”.

I denne serie sætter Kristeligt Dagblad fokus på valget og livet i det moderne Grønland. De næste artikler i serien kan lande direkte i din indbakke. Tilmeld dig her.