Olav Nørgaard er pragmatiker. Uddannet dyrlæge, kulturkristen og regionsrådspolitiker for Venstre. Samt ny formand for Hospice Forum Danmark. For her mener han, at han kan gøre en forskel.
”Jeg er sikker på, at der kan flyttes noget i regi af Hospice Forum Danmark. Da jeg for 10 år siden var med til at etablere hospice i Skive, holdt vi møder, hvor salene var stoppet med mennesker. Her er en sag, hvor folk har stemt med fødderne og tilkendegivet, at de vil noget. Det har jeg som politiker enorm respekt for,” siger han.
Olav Nørgaard har en grundlæggende mission som ny landsformand: At udbrede hospicernes viden om lindring i døden til både befolkningen og sundhedssystemet i øvrigt, for personalet dér har opbygget en betydelig erfaring siden hospiceloven fra 2004, hvor alle landets daværende amter fik et hospice.
Han har også erfaringer med, hvad konsekvensen er, når videndeling ikke i tilstrækkelig grad finder sted – for sådan er det i dag.
En oplevelse handler om hans egen svigerfar, som døde af lungesygdommen KOL:
”Vi havde aftalt med den medicinske afdeling, at næste gang han kom ind, skulle han ikke i respirator. Den aftale holdt lige præcis til næste vagtskifte, og så kom han i respirator igen. Medarbejderne på medicinske afdelinger er der for at holde liv i folk, og det kan man ikke fortænke dem i, men det er ikke hensigtsmæssigt for terminale patienter at blive udsat for den behandling,” fortæller han.
En kræftlæge sagde det direkte til ham engang: ”Jeg har brug for hjælp, så jeg ikke giver en patient hans sidste kemokur dagen inden, han dør,” husker Olav Nørgaard deres samtale. Pointen er, at sundhedspersonalet i højere grad skal lære at tage samtalen om døden i stedet for at fortsætte lidelsesfuld behandling i en udsigtsløs situation.
En tredje gang forsøgte han at opklare, hvorfor nogle patienter tilsyneladende fik god palliativ hjælp af deres praktiserende læge eller på sygehuset, mens andre ikke gjorde.
”Er der forskel fra kommune til kommune?”, spurgte han personalet på Hospice Limfjord, hvor han er næstformand i bestyrelsen.
”Nej”, lød svaret:
”Hjælpen er tilfældig og afhænger fuldstændig af den læge, du møder.”
Hospice Forum Danmark er en forening, der arbejder for oprettelsen af hospicer i Danmark. Olav Nørgaard afløser Tove Videbæk på posten som landsformand. Hun sad i 11 år, og ifølge Olav Nørgaard har den palliative indsats taget syvmileskridt i den periode.
Danmark har i dag i alt 18 hospicer. De er ifølge Olav Nørgaard på højt fagligt niveau og i god og stabil drift. Det er ”en fantastisk succeshistorie”, men også en stafet, Tove Videbæk giver videre på et tidspunkt, hvor fokus skal svinge lidt mere væk fra oprettelsen af hospicer.
”Jeg ser en opgave i at styre i en anden retning og udbrede palliationen. Det er klart, at hospicerne skal holde deres niveau, men nu skal vi manøvrere i feltet og have mere ud af alt det, vi ved, så vi ikke får alle skrækhistorierne om ulykkelige døgn på de medicinske afdelinger, hvor folk bliver placeret for at dø, fordi de ikke kan være andre steder,” siger Olav Nørgaard.
Allerhelst håbede han, at personalet fra landets hospicer gled ind og ud af jobs og på den måde viderebragte deres viden til for eksempel medicinske afdelinger på hospitalerne. Hans erfaring er, at det kun er sket i ringe grad. Derfor ønsker han, at man i højere grad begynder at dele medarbejdere på tværs af sektorer og institutioner.
”Jeg vil blandt andet gerne have flere udgående funktioner fra hospice, hvor man kommer ud og møder medarbejdere i hjemmeplejen og den praktiserende læge. I alle de møder vil der være en videndeling. Vi må også erkende, at mange ønsker at dø hjemme, og det kunne måske ske i højere grad med hjælp fra udkørende teams fra hospicer,” siger han.
I Kristeligt Dagblad har blandt andre sundhedsminsteren Ellen Trane Nørby (V) og Lægeforeningen formand, Andreas Rudkjøbing, haft samme budskab som Olav Nørgaard: At viden og tilbud om palliation mangler udbredelse i Danmark – både på det specialiserede og det basale niveau, hvor lindring i døden varetages af det ”almindelige” sundheds- og omsorgspersonale.
Deres argumentation fulgtes med debatten om aktiv dødshjælp. Tankegangen var, at tilbud om god lindring i døden skal være bredt ud, før det giver mening at tale om at udfri lidende af deres lidelser ved at hjælpe dem med at dø. Men hvad mener Olav Nør-gaard om den sag? Vil han som ny landsformand også have holdninger i etiske debatter i slægt med hans felt?
”Min holdning er, at vi skal have så godt et palliativt tilbud, at aktiv dødshjælp er overflødigt,” svarer han.