Ytringsfriheden har hyppigt været til diskussion i Danmark, og nu bliver den debat yderligere kvalificeret.
Regeringen har netop sat navn på de 11 personer, der udgør den ytringsfrihedskommission, et bredt flertal i Folketinget sidste år vedtog at nedsætte.
Kommissionens opgave bliver at vurdere ytringsfrihedens rammer og vilkår. Formand bliver Nationalbankens tidligere direktør, Nils Bernstein, mens der på listen også er kendte ytringsfriheds-debattører som Jacob Mchangama, direktør for tænketanken Justitia, og Flemming Rose, seniorforsker ved Cato Institute og tidligere kulturredaktør på Morgenavisen Jyllands-Posten under udgivelsen af Muhammed-tegningerne.
Også Institut for Menneskerettigheder er repræsenteret med instituttets direktør, Jonas Christoffersen.
”Generelt har ytringsfriheden det godt i Danmark, men der er også punkter at slå ned på. En rå tone på sociale medier, der kan munde ud i deciderede trusler, hele ’fake news’-begrebet eksempelvis,” siger Jonas Christoffersen.
Debatten skal blandt andet handle om de sociale medier og ”fake news”, ligesom myndighedernes adgang til at begrænse ytringsfriheden i forbindelse med terrorbekæmpelse nævnes som et punkt.
Og en ytringsfrihedskommission giver god mening, mener Dennis Meyhoff Brink, ekstern lektor ved Københavns Universitet, som forsker i den europæiske religionssatires historie.
”Vi har for nylig fået afskaffet blasfemiparagraffen og til gengæld fået nogle indskrænkninger i forhold til hadprædikanter, men ingen af delene er alvorlige forandringer. Den helt store udfordring er alle de former for selvcensur, som vi har fået mere og mere af de seneste 20 år,” siger han.
Dels er der mange eksempler på, hvad man kunne kalde en virksomhedspålagt selvcensur, dels er der den velkendte selvcensur, som bunder i, at man frygter for repressalier fra radikale islamistiske grupper, forklarer Dennis Meyhoff Brink.
”Det er mit klare indtryk, at det er blevet vanskeligere at kritisere og lave satire i de senere årtier. Vi har set adskillige eksempler på, at medarbejdere ved virksomheder såsom aviser, tv-stationer, forlag, museer og teatre er blevet forhindrede i at udtrykke sig, fordi ledelsen beder dem om at lade være, selvom det sjældent er selve ytringen, men derimod kvaliteten, faren eller noget andet, der gives som begrundelse. På den anden side er der medarbejdernes, forfatternes, satirikernes og andres selvcensur, som for eksempel gør, at der stort set ikke er nogen, der tør tegne eller skrive om Muhammed,” siger Dennis Meyhoff Brink.
Ytringsfrihedskommissionen blev vedtaget i forlængelse af den såkaldte forkynderlov, der på baggrund af en række imamers udtalelser om blandt andet stening forbyder bestemte ytringer.
Jonas Christoffersen tror dog ikke, at islam vil dominere kommissionens diskussioner.
”Det kan jeg ikke se, at der lægges op til. Som jeg forstår kommissoriet, er det bredt og handler om at kigge på alle mulige forskellige aspekter af ytringsfrihed. Vi må så på en eller anden måde konkretisere det, vi mener er vigtigere end andet,” siger han.
Og selvom kommissionens arbejde ikke i sig selv skal munde ud i reelle tiltag for ytringsfriheden, frygter Jonas Christoffersen ikke, at debatten bliver luftig og ukonkret.
”Navnlig fordi man faktisk lægger op til at tage nogle dilemmaer op, får dem belyst og arbejdet for og imod på forskellige synspunkter, så de folkevalgte efterfølgende kan træffe nogle beslutninger. I virkeligheden synes jeg ikke, at ’snakkeklub’ er et bandeord,” siger han.