Kvindekamp, fællessang om ligestilling og kvinders ret er gået af mode. Men mange danske kvinder oplever stadig, at deres køn er et problem, når de vil stige i graderne. Det har resulteret i, at en række netværk, mentorordninger og ledelseskurser for kvinder er skudt frem.
Senest er tre magasiner kommet til. De skriver om erhvervslivet set med kvindeøjne, og også her er målet, at kvinder skal udnytte deres faglige og personlige potentialer til at sigte højt. Mål, der til forveksling minder om feministernes tanker i 1970erne. Men taktikken er en helt anden, og argumenterne er nye.
Det handler i de nye magasiner COMMUNITY, Protocol og CV om selvudfoldelse for kvinder, der har taget en lang uddannelse, og det handler om økonomiske fordele for virksomhederne, siger folkene bag magasinerne, chefredaktør Helle Retbøll Carl fra COMMUNITY, chefredaktør for CV, Camilla Lindemann, og administrerende direktør Mulle Juul Korsholm fra erhvervsprojektet Protocol Project, der også rummer magasinet Protocol.
Vi er ikke feminister. Vi er realister. Feminisme klinger simpelthen hult i Danmark, da det emmer af 1970ernes kamp og fjendskab med mændene. Unge kvinder i dag vil ikke stå i opposition. De vil ind i varmen og hjælpe med at finde løsninger, der giver et firma økonomiske resultater. Så vi er ingen ny rødstrømpebevægelse. Vi er mændenes mulige venner og arbejdskolleger i toppen af dansk erhvervsliv, siger Mulle Juul Korsholm.
Hun mener, at det giver virksomhederne en økonomisk fordel at have en blandet ledelse.
Det kan aflæses direkte på bundlinjen, så det skriver vi naturligvis om i magasinet, siger hun og henviser til undersøgelser lavet af økonomiprofessor Nina Smidt fra Handelshøjskolen i Århus. De viser, at virksomheder med en mangfoldig ledelse tjener flere penge end virksomheder med en rene mandlige ledelselser.
Samtidig vil vi gerne vise nogle gode rollemodeller, der kan få læserne til at tænke: Bare det var mig. For eksempel skriver vi i det første nummer om Mette Marcus, som er udstillingsleder og inspektør på Louisiana. Hun er med til at sætte dagsordenen på den danske kunstscene, siger Mulle Juul Korsholm.
Medieforsker Karen Klitgaard Povlsen fra Aarhus Universitet ser det som en fordel, at magasinerne spreder budskabet om, at kvinder kan klatre til tops i erhvervslivet, hvis de vil.
Tankegangen bliver demokratiseret, når flere magasiner griber en trend i tiden og skriver om den. Så breder budskabet om kvinders muligheder sig ud til flere mennesker end de, der allerede sidder med magt og lederstillinger. For læserne af de nye magasiner er også dem, der drømmer om direktørstolen, siger Karen Klitgaard Povlsen.
Magasinerne prikker desuden til kvinder, der aldrig før har overvejet en chefstilling. De får nu konkret viden om, hvad de kan gøre, hvis de vil have en karriere i lige konkurrence med mændene, også selvom de har børn derhjemme.
På Sociologisk Institut ved Københavns Universitet har sociolog Yvonne Due Billing set en forandring i kvindetypen over de seneste 10 år. Hun forsker i køn og ledelse og ser forandringer i de unge kvinders faglige mål.
Flere kvinder er højtuddannede i dag, og mange af dem vil gerne bruge deres uddannelse til at stige i graderne på arbejdspladsen frem for alene at udvikle sig personligt, som det tidligere var almindeligt at ønske. Det vil sige, at mange unge kvinder i dag går efter en vertikal karriere frem for en horisontal karriere, siger hun.
Yvonne Due Billings forskning viser, at mange kvinder i dag er mere karrierebevidste, fordi de har set deres mødre arbejde ude. Desuden er de ikke opdraget så kønsstereotypt som tidligere generationer af kvinder. Det er nu i orden, at de er mere dominerende, bestemmer over andre, tager ansvar og ikke undertrykker deres ønsker.
I dag har mange unge kvinder et mentalt billede af sig selv som stærke personer, der kan, hvad de vil. Og det giver dem nu mulighed for at vente meget af tilværelsen, siger hun med et eksempel:
En ung kvinde, der har sin mor som forbillede, har oplevet, at moderen klarer både job og familie, for eksempel et job som sygeplejerske. Så nu tænker datteren, at det kan hun også klare og mere til. Derfor går hun efter stillingen som læge plus rollen som mor og ægtefælle, og det er vel godt for ligestillingen, men det kan være svært at få til at hænge sammen på arbejdspladserne, som de ser ud nu, siger Yvonne Due Billing.
Den problemstilling genkender Mulle Juul Korsholm.
Kvinder i erhvervslivet er ikke superkvinder, der kan klare både hjem og lederstilling. Derfor er det vigtigt at give noget fra sig. Det kan være rengøring, havearbejde, indkøb og tøjvask, som man får en udefrakommende til at ordne, siger hun.
Men en udlicitering af de typiske kvindeopgaver er ikke vejen frem, mener Yvonne Due Billing. Ligesom hun heller ikke mener, at coach og klassiske lederkurser er det, der skal til.
Mange af disse tiltag handler om, hvordan kvinderne kan ændre sig, så de passer ind i den eksisterende, maskuline virksomhedskultur. Men det er forkert, for det er arbejdspladserne, der skal tilpasse sig de kvalificerede medarbejdere og ikke omvendt, siger hun.
Sociologen slår fast, at de nye magasiner mangler vilje til at tale om en feministisk sag. Og det kun er ét tegn ud af flere på, at Danmark halter langt bagud på ligestillingen, netop fordi det er et tabu at diskutere i Danmark, mener Yvonne Due Billing.
Men den kritik afviser chefredaktøren for COMMUNITY, Helle Retbøll Carl.
Feminisme er en form religion, idet man overhovedet har behov for en etikette. Det er i mine øjne et gevaldigt svaghedstegn, og jeg har svært ved at se, hvorfor man ikke bare kan nøjes med at blive kaldt for visionær, engageret eller andet, der signalerer et drive, siger hun og fortsætter:
Alene ordet feminisme er håbløst forældet, fordi kvinder i dag er et helt andet sted. Det er de færreste af os, der har behov for en vision om, at vi som kvinder er nødt til at bage snobrød på Femø over et forkølet lejrbål, mens vi hækler tangatrusser og danser booggie uden bh for at opnå resultater her i tilværelsen.
Hos det tredje magasin, CV, opfatter chefredaktør Camilla Lindemann heller ikke magasinet som en ny rødstrømpebevægelse.
I vores magasin får danske kvinder erhvervslivet serveret med kvindeøjne, og det har de efterspurgt længe. På den måde er der ikke blusset nye kønspolitiske tanker op. Det nye er blot, at moderne kvinder kan læse om sig selv, siger hun.
