Ny minister holder liv i omstridt lov om tvangsoversættelser

Regeringen har mødt skarp kritik for planer om, at alle udenlandske prædikener skal oversættes, men den nye kultur- og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) holder fast i intentionerne. Ærgerligt, lyder det fra kirkelig organisation

I 2019 afgav Socialdemokratiet et valgløfte, der lød, at alle udenlandske prædikener, kristne såvel som muslimske, i fremtiden ville skulle oversættes til dansk. Den kurs afviger den kirkeminister ikke fra.
I 2019 afgav Socialdemokratiet et valgløfte, der lød, at alle udenlandske prædikener, kristne såvel som muslimske, i fremtiden ville skulle oversættes til dansk. Den kurs afviger den kirkeminister ikke fra. . Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.

Regeringen har ikke glemt, at den i 2019 gav et valgløfte om, at den i kampen mod islamister og radikalisering vil have alle udenlandske trossamfund til at oversætte deres religiøse prædikener.

Allerede på tegnebrættet har loven potentielt været i strid med adskillige internationale konventioner, og lovbehandlingen er da også blevet udskudt intet mindre end fire gange, senest da den nu forhenværende kirkeminister Joy Mogensen (S) i juli sparkede det til hjørne på ubestemt tid.

Men intentionerne bag lovforslaget lever i bedste velgående, lyder det fra den netop tiltrådte kultur- og kirkeminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), i et interview med Kristeligt Dagblad i anledning af hendes tiltræden. Direkte adspurgt, om det omstridte lovforslag vil blive udformet i hendes regeringstid, svarer hun:

”Det er en sag, jeg er i gang med at grave mig ned i. Ambitionen om, at vi har en større åbenhed omkring prædikener, der foregår på et andet sprog end dansk, er central for regeringen. Det hænger jo meget klart sammen med et mål om, at vi både sætter ind over for, men også forebygger, radikalisering. Derfor er åbenhed et vigtigt redskab til overhovedet at kunne det. Men det er også en sag med mange facetter, og jeg er i gang med at sætte mig ind i det og grave mig ned i det,” siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Er det rimeligt, at man skærer både islamister og kristne over en kam i det her lovforslag?

”Hvordan og hvorledes vi får skabt den åbenhed, er ikke noget, jeg har et færdigt lovforslag på i min uge nummer to. Det er en sag med mange facetter, og præcis hvordan og hvorledes vi går til opgaven, det vender jeg tilbage med.”

Så du vender tilbage med noget? Der er nok mange migrantmenigheder, som gerne vil vide, om dette lovforslag er sløjfet, eller om det er noget, de fortsat skal have i baghovedet.

”Jeg har kæmpe forståelse for, at I spørger, og jeg har stor forståelse for, at man sidder og prøver at blive klogere på, hvad der ligger forude. Der er rigtig mange facetter i det, hvor vi skal ramme den rigtige balance. Regeringens ambition om større åbenhed har vi stadig. Vi vil rigtig gerne sætte ind over for radikalisering. Vi vil også meget gerne, at vores forkyndere bliver medspillere i stedet for modspillere i integrationen,” lyder det fra den nye kirkeminister.

Det er forståeligt, at den nye minister selvfølgelig skal have tid til at få styr på sine mange nye ansvarsområder, men det havde været oplagt at melde klart ud fra dag ét, at lovforslaget er droppet, hvis det er tilfældet, mener Mikael Wandt Laursen, der er generalsekretær i Frikirkenet.

Han har været en af de skarpeste kritikere af den bebudede lov, da der er adskillige udenlandske kristne menigheder, som de seneste to år har levet i uvished om, hvorvidt de i fremtiden skal til at simultanoversætte eller købe sig til tolkehjælp. Og den uvished kan de nu leve videre i, mener han.

”Jeg synes, det er ærgerligt, at man ikke griber anledningen med en ny kirkeminister til at få lagt det her ned. Det giver meget uro, for det har vidtrækkende konsekvenser for hele kirkelivet,” siger Mikael Wandt Laursen. Han frygter, at regeringen med dens kryptiske signaler vil afskrække små trossamfund fra at blive godkendt, fordi det på sigt kan medføre endnu mere monitorering, end der er i dag.

”Hvis loven bliver virkelighed i en form, hvor det er uspiseligt, kan vi ende med en trossamfundslov uden trossamfund,” siger han.

Formand for Danske Kirkers Råd og biskop i Roskilde Stift Peter Fischer-Møller mener til gengæld, at Ane Halsboe-Jørgensen udtaler sig klogt. Han bakker op om regeringens intentioner om at ville radikalisering til livs.

”Men jeg håber inderligt, at lovforslaget i de skitseagtige former, det har været forelagt indtil nu, bliver taget af bordet. Det vil påføre trossamfundende store ulemper, og det vil ikke fange dem, man gerne vil fange,” siger han.

Professor i statskundskab ved Københavns Universitet Peter Nedergaard har fulgt sagen tæt, og det kommer ikke bag på ham, at den nye minister melder ud, som hun gør. Antiradikalisering er en vigtig dagsorden for den socialdemokratiske regering, forklarer han, og han er helt sikker på, at man har lyttet til den massive kritik, der har været af et eventuelt totalt oversættelsespåbud.

”Jeg tror, at de, der frygter det værste, skal have lidt is i maven. Ane Halsboe-Jørgensen siger mellem linjerne, at man vil gribe ind på området, men det skal være på en måde, som alle parter skal kunne leve med. Regeringen er ikke interesseret i en konflikt på det her område,” siger Peter Nedergaard.

I 2019 afgav Socialdemokratiet et valgløfte, der lød, at alle udenlandske prædikener, kristne såvel som muslimske, i fremtiden ville skulle oversættes til dansk. På den måde vil regeringen bekæmpe radikal islam og imamer, der prædiker død over jøder og homoseksuelle, lød det. Til trods for at lovforslaget aldrig er blevet fremsat, er idéen blevet kritiseret vidt og bredt i både Danmark og internationalt, mens flere jurister her i avisen har vurderet det i strid med adskillige internationale konventioner. I juli udskød daværende kirkeminister Joy Mogensen lovforslaget på ubestemt tid på grund af corona, men bedyrede samtidig over Jyllands-Posten, at regeringen vil ”præsentere et lovforslag, så snart det er klar.”