Prøv avisen

Ny minister vil give skoler mere frihed

Merete Riisager fra Liberal Alliance (tv.) overtog i går jobbet som undervisningsminister efter Ellen Trane Nørby (V) under stor latter. – Foto: Finn Frandsen/Polfoto

Merete Riisager (LA) har kaldt folkeskolereformens lange skoledag en ”beslaglæggelse af børns fritid”. Nu lægger hun selv beslag på Undervisningsministeriet og bliver dermed den øverste forvalter af reformen

Den 20. december 2013 fandt en afstemning sted i folketingssalen som så mange gange før og siden. Men den pågældende dag var det den mest markante forandring af den danske folkeskole i 100 år, officielt betegnet ”Lov nummer 51 om en længere og mere varieret skoledag”, som med 89 ja-stemmer og 13 nej-stemmer blev vedtaget. Nej-stemmerne repræsenterede de kun to partier, som stillede sig uden for forliget, Enhedslisten og Liberal Alliance.

I går overtog en af de mest markante af nej-stemmerne fra dengang, Merete Riisager (LA), Undervisningsministeriet fra Venstres Ellen Trane Nørby. Dermed står vi i den historisk enestående situation, at den siddende undervisningsminister er en politisk modstander af det gældende forlig om folkeskolen. En minister, der har kaldt den lange skoledag ”beslaglæggelse af børns fritid” og hvis store mærkesager har været, at folkeskolereformen bør gøres frivillig, at de obligatoriske lektiecaféer skal afskaffes, og at statstilskuddet til friskoler og privatskoler skal hæves til 80 procent. Hun erklærer, at hun vil respektere det gældende forlig, men ønsker alligevel at sende nye signaler.

”Jeg er mere optaget af folkeskolens ve og vel end af skolereformens ve og vel. Jeg tror, mange i de seneste år har følt, at folkets skole var blevet for meget systemets skole. Derfor er jeg optaget af, at både børn, forældre og skolens lærere, ledere og pædagoger kan føle, at det er deres skole,” siger Merete Riisager, som fastholder, at skoledagene efter hendes mening er blevet for lange.

”Jeg tror, alle kan blive enige om, at en lang skoledag ikke er et mål i sig selv. Målet i reformen er en fagligt stærk folkeskole, og det er et pejlemærke, jeg har respekt for. Jeg tror, der bliver brug for at bruge alle frihedsgrader fuldt ud til at sikre, at skolefolk lokalt kan skabe de bedst mulige rammer. Jeg har på den ene side stor respekt for professionalisme i uddannelsesverdenen, men også for, at skole og uddannelse ikke skal være alt, der er plads til i børn og unges liv,” erklærer den nye minister.

Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, slår fast, at uanset hvad ministeren har stemt før, så støtter hun og hendes parti nu folkeskole-reformen i og med, at den indgår i det nye regeringsgrundlag.

”Rammen er givet for den nye minister, men det ændrer ikke ved, at hun vil have et vist råderum i forhold til at justere på reformen. Der er dele af reformen, hvor de andre partier har måttet erkende, at den kritik, Liberal Alliance og De Konservative rejste, havde noget på sig,” siger Peter Nedergaard med henvisning til, at børnenes lange skoledage nogle steder er blevet endnu længere, end politikerne havde forestillet sig.

Ifølge Andreas Rasch- Christensen, forsknings- og udviklingschef ved VIA University College, kan det måske ligefrem føre til en opblødning mellem det politiske lag og de folkeskolelærere, som i vid udstrækning følte sig ”kørt over” af reformen, at få en tidligere nej-siger som minister.

”Som minister har man altid et større behov for at søge kompromiser, end når man er oppositionspolitiker og kan udtale sig meget kritisk. Derfor vil Merete Riisager nok være nødt til at fravige nogle af de mest vidtgående ting, hun har sagt. Men jeg tror på den anden side, vi vil se den udvikling fortsat, som allerede begyndte under Ellen Trane Nørby, at der bliver blødt op på nogle af de elementer i reformen, det har været sværest at få til at fungere. Hvis Christine Antorini var fortsat som minister, havde vi jo heller ikke fået muligheden for at erstatte lange dage med tolærerordninger,” siger Andreas Rasch-Christensen.

Han tilføjer, at det heller ikke skader den fremtidige skolepolitik at få en minister, der i kraft af sin uddannelse har særlig indsigt i området. Den 40-årige Merete Riisager har en pædagogisk kandidat- uddannelse fra Københavns Universitet og har blandt andet beklædt en lederstilling i Lego-koncernen for læring i arbejdslivet.