Ny online database er en guldgrube for slægtsforskere

Et nyt system kan ved hjælp af historiske registreringer kortlægge livsforløb for 1800-tallets danskere. Det bliver en stor hjælp for både historikere og slægtsforskere

Projektet Link-Lives, der er sat i verden af Rigsarkivet, Københavns Stadsarkiv og Københavns Universitet, vil gøre slægtsforskningen en anelse lettere.
Projektet Link-Lives, der er sat i verden af Rigsarkivet, Københavns Stadsarkiv og Københavns Universitet, vil gøre slægtsforskningen en anelse lettere. Genrefoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Forestil dig, at du kunne spore en nær eller fjern slægtning fra 1800-tallet og se vedkommendes livsforløb blot med nogle få klik på din computermus. Det bliver nu muligt for danskerne med projektet Link-Lives, der er sat i verden af Rigsarkivet, Københavns Stadsarkiv og Københavns Universitet.

Allerede nu kan alle danskere bruge systemet, der tilgås vi projektets hjemmeside. Her indtaster man de oplysninger, man har på en slægtning eller en hvilken som helst anden dansker, der har levet mellem 1787 og cirka 1917. Ud fra oplysningerne kan systemet vise de oplysninger, hvor personer, der passer med søgningen, optræder, i for eksempelvis kirkebøger og folketællinger. Og det nye projekt er en landvinding, mener Asbjørn Romvig Thomsen, der er ph.d. i historie og arkivar og seniorforsker ved Rigsarkivet.

"Det her er et kæmpe fremskridt. Da jeg skrev ph.d. for 12 år siden, lavede jeg et meget lignende arbejde. Men det var kun for tre sogne. Det, vi laver her, kan jo give svar på mange af de spørgsmål, som det tog mig utrolig lang tid at finde ud af for tre sogne, på ret kort tid. Og for hele landet," siger Asbjørn Romvig Thomsen, der har været med til at udvikle projektet.

Det mest centrale i det nye projekt er, at man kan kortlægge et menneskes livsbane. Det gør man ved at linke oplysninger, som det hedder.

"Når vi linker, har vi to kilder. Det kunne være en folketælling fra 1845 og en folketælling fra 1850. I de folketællinger er der lister over, hvilke personer, der boede i hvilke husstande i hele landet. Man får så nogle oplysninger om de enkelte personer, for eksempel alder, navn, fødested og de familiære relationer indenfor husstanden. Det, der er opgaven her, er så at finde den samme person i begge folketællinger," siger Asbjørn Romvig Thomsen og giver et eksempel:

"Hvis vi finder en Peder Hansen på 50 år, der bor et sted i Odense i 1850, så vil vi gerne finde samme Peder Hansen på 45 år, der måske bor et andet sted i Danmark, i folketællingen fra 1845. På den måde laver man en kæde af informationer fra kilde til kilde, der kan vise det enkelte menneskes livsforløb. Det gøres ved at tage udgangspunkt i de oplysninger, vi får i hver enkelt kilde. Hvad ved vi om denne Peder Hansen? Vi ved måske, hvor gammel han er, hvem han er gift med, hvor han er født, og så leder vi efter en person med samme karakteristika i en anden kilde."

I følge Rigsarkivet kan den nye mulighed især være med til at kaste lys over en lang række sociale forhold. For eksempel vil man kunne se, hvordan det senere i livet er gået et helt konkrete børn, der er opvokset i en fattige familier, og sammenligne det med, hvordan det er gået børn fra rige familier.

"Det, der ligger på hjemmesiden, er et kig ind i værkstedet. Offentligheden har mulighed for at søge i de personregistreringer, som vi har fra folketællinger, kirkebøger og og københavnske begravelsesprotokoller, men også de livsløb, vi har dannet, via vores arbejde. Så man kan simpelthen gå ind og se, hvad det er, vi har fundet. Der ligger lige nu cirka 5,5 millioner links på hjemmesiden," siger Asbjørn Romvig Thomsen, der påpeger, at projektet stadig er under udvikling, og at der derfor kan være fejl, når man søger på hjemmesiden.

Systemet kommer til at gøre livet langt nemmere for danskere, der gerne vil forske i sin egen slægtshistorie. Det fortæller Kirsten Sanders, der er formand for foreningen Danske Slægtsforskere og selv har været med til at udvikle og teste systemet.

"Det er et stort skridt i mulighederne for at slægtsforske. I Link-Lives kan man søge kombineret mellem folketællinger, kirkebøger og de københavnske begravelsesprotokoller. Det gør livet som slægtsforsker meget nemmere, for tidligere skulle man søge tre forskellige steder for at finde de oplysninger. Og det er rigtig spændene, at man nu kan sammensætte mennesker i livsforløb. Det, tror jeg, vil give meget inspiration til folk, der måske vil give sig i kast med slægtsforskning."

Og for Kirsten Sanders, der selv er en ivrig slægtsforsker, har systemet allerede givet pote.

"I forbindelse med testningen af systemet, har jeg selv kunnet finde nogle nye lidt fjernere slægtninge, som jeg ikke før havde fundet frem til."

Systemet forventes at være fuldt udviklet i efteråret 2024.