Ny opgørelse: Norden har klaret corona bedst

Målt på dødsfald, økonomi og vaccinationer er de rige lande i Norden og Asien sluppet bedst gennem coronakrisen. Som et af ganske få lande har Danmark endda haft færre døde end normalt, viser sammenligning af 154 lande

Ifølge professor og leder af Hope-projektet Michael Bang Petersen udgør tillidskultur en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor lande som Danmark har klaret corona relativt godt. Her ses fællessang på Nørrebro i København.
Ifølge professor og leder af Hope-projektet Michael Bang Petersen udgør tillidskultur en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor lande som Danmark har klaret corona relativt godt. Her ses fællessang på Nørrebro i København. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Måske er det stadig for tidligt at udnævne et verdensmesterland i kamp mod corona. Delta-varianten har sat ny fart i smittespredningen, trods vaccinationer af store befolkningsgrupper, herunder især ældre og udsatte, så billedet kan nå at ændre sig de kommende måneder og år.

Det tyske magasin Der Spiegel vover alligevel det ene øje i en ny opgørelse over 154 landes coronahåndtering.

Målt på en række parametre er Finland det land i verden, der hidtil har klaret krisen bedst. På de følgende pladser finder man Luxembourg, Norge, Danmark, Taiwan, Singapore, Japan, New Zealand og Schweiz.

Magasinet har indsamlet data om dødelighed, økonomi, frihedsindskrænkninger og udbredelse af vaccinationer og har sammensat et såkaldt corona-balanceindeks.

Tallene er blandt andet indhentet via andre opgørelser, for eksempel i det britiske magasin The Economist. Det understreges, at undersøgelsen er præget af stor usikkerhed, for eksempel i forhold til om antallet af coronarelaterede dødsfald.

Målt på overdødelighed har der formentlig snarere været 10 millioner coronarelaterede dødsfald på verdensplan, end de fire millioner, de officielle tal viser.

Netop i den måling skiller Danmark sig ud sammen med blot 10 andre lande, som har haft færre dødsfald end forventet, det vil sige en underdødelighed, siden pan-demien brød ud.

For hver 100.000 indbyggere har Danmark haft 20 dødsfald færre end forventet siden marts 2020.

Af de nordiske lande placerer Sverige sig til gengæld et godt stykke nede ad listen med en overdødelighed på omkring 100 personer for hver 100.000 indbyggere.

Når det gælder antallet af førstegangsvaccinerede, placerer Danmark sig i top med 58 procent ved udgangen af juni, kun overgået af få andre lande som Storbritannien, Canada og Israel.

Økonomisk har langt de fleste lande oplevet et fald i bruttonationalproduktet sidste år på 5-10 procent, men igen har de nordiske lande haft en relativt lille tilbagegang på 3-4 procent, dog ligger Danmark her dårligere end både Norge, Finland og Sverige.

Det fremgår imidlertid også, at på en række områder er der ingen entydige sammenhænge mellem for eksempel dødelighed, sundhedsudgifter, landes styreform eller omfanget af restriktioner under krisen.

Men hvad er årsagen til, at Danmark og de øvrige nordiske lande har klaret corona relativt godt indtil nu?

Leder af Hope-projektet på Aarhus Universitet, professor Michael Bang Petersen, peger på den fælles tillidskultur i de nordiske lande som en væsentlig forklaring.

”Der har været en meget høj grad af efterlevelse af myndighedernes anbefalinger i Danmark. Det er i sig selv en meget væsentlig faktor for at stoppe en pandemi, at man ændrer adfærd, holder afstand, spritter hænder og så videre. Den høje tillid til myndighederne og regeringen har gjort, at vi i højere grad har ændret adfærd,” siger Michael Bang Petersen.

Hvordan hænger det så sammen, at Sverige er kommet dårligere ud af krisen end de øvrige nordiske lande, hvis tillidskulturen er fælles for de nordiske lande?

”Der er to faktorer i tilliden til institutionerne. Den ene faktor er den kulturelle tillid, som er opbygget over mange årtier, og den er høj i alle de skandinaviske lande. Samtidig er der også en mere specifik faktor, og der kan vi se i de data, vi har indsamlet fra Sverige under pandemien, at borgerne har haft mindre tillid til myndighedernes specifikke håndtering af corona-pandemien end i for eksempel Danmark,” siger han.

”Det, der går galt for Sverige, er den helt tidlige håndtering, hvor der kommer en meget høj smittespredning, dels fordi man venter med at lukke ned, dels fordi man ikke formår at beskytte beboerne på plejehjemmene.”

I den borgerlige tænketank Cepos mener specialkonsulent Jonas Herby, at forklaringen på landenes forskellige succes ikke er så entydig endda.

Overordnet har velfungerende og rige lande klaret sig bedre end dårligt fungerende lande, for eksempel fordi de rige lande har haft nemmere ved at etablere hjemmearbejdspladser og undgå kontakt mellem mennesker. Ligesom Michael Bang Petersen peger han også på tilliden som en vigtig årsag.

At det er gået så forskelligt i Sverige og de øvrige nordiske lande kan dog skyldes tilfældigheder, mener han.

”To uafhængige forskergrupper har set på, hvad tidspunktet for vinterferiens placering sidste år betød. De nåede frem til, at godt en femtedel af overdødeligheden i Sverige i forhold til Danmark kunne forklares ved, at de havde vinterferie i uge ni og ikke i uge syv eller otte, som vi havde herhjemme.”

Corona bredte sig i det tidlige forår, og smitten kom i høj grad fra skisportsstederne i Alperne i uge ni og ti, og det kan være en del af forklaringen på, at for eksempel Sverige og Belgien med sene vinterferier blev hårdere ramt, pointerer Jonas Herby.