Det er slut med at skrive majonæse. Ordet blev simpelthen ikke brugt, og mange har ligefrem klaget til Dansk Sprognævn over, at ordet fandtes. Så i den nye retskrivningsordbog, der udkommer i næste uge, er ordet slettet sammen med flere hundrede andre ord, vi enten ikke bruger længere eller bare ikke kan lide (såsom jogurt).
LÆS OGSÅ: Regeringen skrotter egen sprogstrategi
Der er til gengæld kommet 4500 nye ord til, men den nye bog udtrykker alligevel en generel forenkling af det danske sprog, mener sprognævnet. Det sker ikke mindst ved en kraftig reduktion i de såkaldte dobbeltformer altså ord, man kan stave på flere måder. Dem var der 4895 af i den seneste udgave af bogen fra 2001, nu er der 3099. De har længe været en udskældt ordgruppe, for den almindelige holdning er, at de ophæver fejlagtig stavning til noget fuldt legalt, forklarer lektor i kommunikation på Roskilde Universitet, Karsten Pedersen. Men det er en forfejlet kritik, mener han, for Retskrivningsordbogens rolle er først og fremmest at afspejle vores sprogbrug, dernæst at opdrage på den.
Der er selvfølgelig noget konservativt og bevarende i overhovedet at have en ordbog, men den skal være en hjælp, ikke en løftet pegefinger. Den skal samtidig være et billede på den generelle sprogudvikling i Danmark, og reduktionen i dobbeltformerne afspejler netop en meget tidstypisk tendens til, at vi forlanger stadig hurtigere og mere entydige svar. Folk vil ikke selv vælge, de vil have klare retningslinjer, og dem får de flere af i den nye bog, siger han.
De får også mere hjælp i form af, at retningslinjerne er blevet lettere at forstå. For Retskrivningsordbogen er blevet betragteligt nemmere at bevæge sig rundt i, mener Karsten Pedersen.
Tidligere har den været præget af formelsprog med bestemte typer af tegn efter ordene. Eksempelvis et -e efter bjørn og et -s efter dag for at indikere, at man bruger henholdsvis e og s til at sammensætte ordet med andre ord. Nu følger der konkrete eksempler på såsom bjørnebande og dagsværk. Det sker for at hjælpe særligt de mange unge, der ikke har samme tradition for at bruge ordbogen som tidligere generationer. De bruger i stedet deres telefon eller internettet hvis de bruger noget overhovedet. Men her står ikke, om det overhovedet er det rigtige ord, de har fat i, og i hvilken sammenhæng man kan bruge det, påpeger Karsten Pedersen:
Retskrivningsordbogens fornemmeste opgave er at være en hjælp til at bruge og forstå vores sprog rigtigt. Og den hjælp er nu blevet klart forbedret, siger han.
Det samme mener Jens Raahauge, formand for Dansklærerforeningens folkeskolelærere. Retskrivningsordbogens primære målgruppe er netop skolesystemet og det offentlige system, som også forventes at følge de officielle retningslinier.
Og på skolerne roser man Dansk Sprognævn for at være lydhøre over for, hvordan danskerne egentlig bruger sproget frem for at lave regler, der kan bruges til at slå andre oven i hovedet med. For sprogets vigtigste funktion er, at vi kan kommunikere forståeligt og entydigt. Det er et bindemiddel mellem mennesker, siger han. Samtidig glæder han sig over de flere tusinde nye ord:
Det understreger, at det danske sprog ikke er truet, men er slidstærkt og løbende tilpasser sig nye verdensordener og tænkemåder. Som dansklærer er det da spændende at arbejde med et stof, der på denne måde er i konstant udvikling, siger han.
LÆS OGSÅ: Wrap, p-ring og borgerdyr: Se 200 nye ord i det danske sprog