Hvad der komme til at ske med det danske sprog i løbet af de næste 11 år vil blive præsenteret den 9. november i form af en helt ny retskrivningsordbog fra Dansk Sprognævn. Den første siden forgængeren fra 2001. Her er vores 64.000 ord store ordforråd blevet gennemgået, sjældne ord er blevet slettet, og cirka 4500 nye er kommet til.
Ordet jægt det er et norsk fiskefartøj er eksempelvis væk. Oaseged er væk (det er et gedeskind til bogbinding). Maxifrakke, hulkort og nidsk er også slettet både fordi ordene ikke længere bruges, og fordi der skal være plads til nye ord, så ordbogen forbliver i et bind.
LÆS OGSÅ: Norden oplever en retorisk renæssance
I kategorien nye ord er der både selvfølgeligheder og overraskelser. Tsunami, smoothie, stamcelle og carpaccio er for længst en naturlig del af det danske sprog. Ord som klapvogn, sommerforkølelse og nakkefoldsscanning er også først med nu klapvogn er en forglemmelse, sommerforkølelse har ikke været brugt så meget, og nakkefoldsscanning er ret ny.
Og så er der de mere principielle ændringer. Eksempelvis kan man fremover skrive udenfor i ét ord i alle sammenhænge, men man kan også fortsætte med at skrive det i to ord, hvis der er en styrelse. Man må også skrive gymnasie eller gymnasium. Og så kan man frit vælge mellem store og små bogstaver i forkortelser som IT eller BNP.
LÆS OGSÅ: Danmarks Sproglærerforening: Regeringen er bange for fremmedsprog
I det hele taget er både retskrivning og retskrivningsordbogen blevet lettere tilgængelig, mener direktør i Dansk Sprognævn Sabine Kirchmeier-Andersen. I bogen er hjælp til orddeling og bøjning kommet til, og der er nu flere betydningsangivelser. Det skyldes, at vi generelt slår færre ord op, og særligt de unge har derfor ofte svært ved at bruge ordbogen, når de endelig har fat i den.'
LÆS OGSÅ: Giv agt! Retskrivningsordbogen kommer
Når retskrivningen også er gjort lettere tilgængelig ved i højere grad at gøre det tilladt at skrive, som vi taler, skyldes det en vedvarende indsats for ikke at gøre retskrivning til en hæmsko for sproget, men derimod en støtte for god kommunikation, forklarer hun.
Paradoksalt nok insisterer danskerne på ikke at gøre deres sprog for lettilgængeligt. I både Norge og Sverige skriver man markant tættere på udtalen, men i Danmark nægtede vi eksempelvis at skrive majonæse i stedet for mayonnaise, da det blev tilladt i 1986. Den fordanskede form er derfor blevet slettet igen, lige som det skete med jogurt (som nu igen kun kan staves yoghurt).