Prøv avisen

Ny politisk aftale: Patienter får lettere ved at bestemme over livets afslutning

Kort sagt skal det være lettere at vælge døden til, når uhelbredelig sygdom allerede har bragt den inden for rækkevidde, mener et bredt flertal i Folketinget med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre i front. Foto: Nima Stock/ritzau

Samtlige partier i Folketinget har indgået aftale om klarere rammer for passiv dødshjælp og at give patienter bedre muligheder for at afstå fra behandling

Det skal være tydeligt, hvornår en døende patient kan sove stille ind som konsekvens af medicinsk lindring, såkaldt palliativ sedering. Desuden skal patienter have lov at fravælge behandling, der allerede er sat i gang, også selvom det vil medføre døden for en i øvrigt ikke uafvendeligt døende patient – det gælder for eksempel et menneske i respirator, som ønsker respiratoren slukket.

Kort sagt skal det være lettere at vælge døden til, når uhelbredelig sygdom allerede har bragt den inden for rækkevidde, mener et bredt flertal i Folketinget med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre i front. Alle Folketingets partier indgik i går en aftale om de nye tiltag.

”Det allervigtigste for mig er, at vi får patientens selvbestemmelsesret i centrum, så man i langt højere grad træffer sine egne beslutninger, også når det gælder livets afslutning. Mennesker træffer valg livet igennem, men når det gælder den sidste del af livet, har der været bekymring for, om folk kan træffe deres egne valg. Det gør vi nu op med,” siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

Hun forventer at fremsætte et lovforslag ”inden for få dage”.

Sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) er meget tilfreds med aftalen:

”Det er en meget lykkelig udgang på meget lang og kompliceret politisk drøftelse. Jeg tænker, at vi politisk har gjort det helt rigtige og har udvist mod, og jeg tror, vi har sat en ramme, der på en helt anden måde sikrer den enkelte mulighed for en værdig livs-afslutning,” siger han.

Konkret vil partierne skabe klare rammer for, hvornår en patient kan få palliativ sedering, det vil sige medicinsk lindring med døden som mulig eller sandsynlig konsekvens. Reglerne i dag skaber tvivl om, hvor nært forestående, døden skal være, for at en patient kan få tilbudt behandlingen – præcist om døden vurderes af være ”timer til få døgn” væk eller ”dage til uger”. En præcisering skal slå fast, at det drejer sig om ”dage til uger”.

”Der er en politisk forståelse af, at grænsen bliver seks til otte uger,” siger sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S).

Et andet tiltag gælder retten til at afbryde behandling. I dag er det ikke muligt at få afbrudt allerede igangsat behandling, hvis man ikke i øvrigt er uafvendeligt døende. Det vil sige, at for eksempel en muskelsvindpatient ikke kan få afbrudt sin respiratorbehandling, hvis han eller hun har udsigt til at leve mange år endnu med respiratoren.

”Men nu får man mulighed for at sige nej til allerede igangsat behandling, også selv om man ikke er uafvendeligt døende,” siger Flemming Møller Mortensen.

Endnu et tiltag i aftalen er juridisk bindende behandlingstestamenter. Den enkelte borger kan dermed skrive sine ønsker ned, hvad angår for eksempel hjertemassage, respiratorbehandling eller anden behandling ved fremtidig sygdom – og sundhedspersonalet forpligtes til at efterleve disse ønsker.

Lise Møller, formand for Lægeforeningens etiske udvalg, hilser tiltaget med bredere adgang til palliativ sedering velkomment:

”Lægeforeningen synes, det er en god idé, at man udvider det palliative tilbud, så der tilbydes bedre muligheder for lindring af de patienter, der har behov for det i den afsluttende fase, og at den fase ikke er så kort, som den er i dag,” siger hun.

Medlem af Det Etiske Råd og pensioneret overlæge Poul Jaszczak samt rådets formand, børnelæge Gorm Greisen, gik tidligere i år i brechen for en lovændring, så al behandling kun finder sted med patientens samtykke – også selvom et ønske om at afstå fra behandling umiddelbart medfører døden.

Poul Jaszczak støtter nu tiltaget om, at døden ikke behøver være nært forestående, før en patient kan afstå fra igangsat behandling.

”Der er afgjort behov for at tage den fulde ordlyd af sundhedsloven alvorligt, nemlig retten til at sige ja tak og nej tak til behandling – betingelsesløst, uanset om man er døende eller ej. Det forudsætter god, solid kommunikation med den enkelte patient. Så jeg støtter forslaget under forudsætning af, at patienten får den nødvendige dialog med sundhedspersoner, som kan vejlede og fortælle om konsekvenserne.”