Prøv avisen

Ny postaftale giver respekten for postvæsenet dødsstødet

Borgere i yderområderne risikerer at skulle vente op til fem dage på et brev. Postaftalen må ses som udtryk for, at politikerne ikke længere tager sammenhængskraften alvorligt, mener forfatter og foredragsholder Finn Slumstrup. Foto: Mads Jensen/Scanpix

Når politikerne på tirsdag indgår en aftale om Post Danmarks fremtid, er der garanti for forringelser, især i yderområderne. Århundredlang tradition for, at post og togtrafik skal holde nationen sammen, er dermed død, siger forfatter

”Forringelser i postleveringen er ikke kun noget, man kommer til at mærke ude på landet. Der kommer også forringelser inde i byen.”

Så usminket var meldingen, da transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt (V) i dag mødte pressen efter to en halv times politiske forhandlinger om en ny postaftale.

Aftalens enkeltheder vil ministeren først fortælle om, når det endelige punktum efter alt at dømme bliver sat på tirsdag. Men der har været forlydender om, at A-brevet med garanti for levering på én dag afskaffes, at borgere i yderområderne risikerer at skulle vente op til fem dage på et brev, og at omdirigering af post til for eksempel sommerhuset belægges med et gebyr og derfor bliver markant dyrere.

I forvejen blev portoen den 1. januar i år sat markant op fra 10 til 19 kroner for et almindeligt brev.

Ifølge såvel ministeren som de centrale postordførere fra både rød og blå blok er der intet at stille op mod de økonomiske realiteter, hvis man overhovedet vil have et nationalt postvæsen. Socialdemokraterne har dog bedt om en yderligere afklaring om konsekvenserne af, at Post Danmark i fremtiden ikke længere vil være fritaget for moms. Hans Christian Schmidt betonede dog i går, at det efter hans opfattelse kun er detaljer, parterne mangler at få på plads på tirsdag:

”Post Danmark får meget færre indtægter, og så må man også nedbringe udgifterne. Da jeg satte mig i ministerstolen, havde Post Danmark i tre år haft et underskud på mellem 100 og 150 millioner kroner om året. Og man behøver ikke have den store matematiske eksamen for at kunne se, at det kan ikke blive ved,” siger Hans Christian Schmidt.

Men bag dette ræsonnement ligger en økonomisk tænkning, som sagtens kan diskuteres, mener Finn Slumstrup, forfatter og foredragsholder og flittig deltager i debatten om det såkaldte Udkantsdanmark uden for de større byer.

”Denne postaftale vil blive det sidste søm i ligkisten for almindelige menneskers respekt for postvæsenet. Den engang så hæderkronede postetat har udviklet sig til en parodi, hvor prisen bare stiger, og servicen bare falder,” siger han og tilføjer:

”Når økonomien bruges som argument, er konsekvensen altid, at yderområderne bliver hårdest ramt. Men der har været en tid, hvor staten anså det for værdifuldt at sørge for, at landet fortsat hang sammen, blandt andet ved at prioritere, at statsetaterne DSB og Post- og Telegrafvæsenet betjente hele landet. Derfor kan jeg ikke se denne postaftale som udtryk for andet, end at politikerne ikke længere tager sammenhængskraften alvorligt.”

Ifølge Gunnar Lind Haase Svendsen, professor og leder af Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet, er det ikke sandsynligt, at udsigten til at skulle vente et par dage mere på et brev i sig selv vil affolke yderområderne.

”Det er ikke en forringelse, der kan sammenlignes med for eksempel skolelukninger. Men postleveringen er sammen med lukninger af skoler og biblioteker brikker i en national centraliseringsproces og lokal tilbagegangsudvikling i landdistrikterne, hvor kirken mange steder er tilbage som sidste bastion,” siger Gunnar Lind Haase Svendsen, som påpeger, at borgerne i undersøgelser prioriterer bredbåndsforbindelse og frivilligt foreningsliv højere end god postudbringning.

Steffen Damsgaard , formand for Landdistrikternes Fællesråd, påpeger,at det i øjeblikket er ”en god procentdel” af de eksisterende B-breve, som Post Danmark i dag leverer på én dag, også når modtageren bor i en lille by. Han mener ikke, han er i position til generelt at kritisere en ny postaftale – kun hvis den mod hans forventning rammer geografisk skævt:

”Vi har en klar forventning om, at udbringningstiden ikke bliver forlænget mere i landdistrikterne end i storbyen. Men hvis det bliver mere regelen end undtagelsen, at borgere i små byer skal vente fem dage på et brev, mens ventetiden i de store byer kun er to dage, vil det ikke være en tilfredsstillende udvikling.”