Prøv avisen

Ny rapport anbefaler mindre skoleklasser

Klasserne i folkeskolen bør være mindre. Både af faglige og økonomiske grunde, anbefaler ny rapport fra tænketanken Sophia. Ideologisk vrøvl, mener professor i pæda­gogik

Selvom den danske folkeskole har en af Europas laveste gennemsnitlige klassekvotienter, bør klasserne gøres endnu mindre.

Det konkluderer en endnu ikke færdiggjort rapport fra den pædagogiske tænketank Sophia. Rapporten samler en lang række danske og internationale undersøgelser af klassestørrelsens effekt på både økonomi, faglighed og det sociale miljø. På alle tre faktorer står det klart, at en klasse med 18-22 elever er det mest optimale. Og at den nuværende maksimale størrelse i Danmark på 28 elever derfor bør sættes ned til 24, allerhelst 22.

Anbefalingerne fra Sophia går på tværs af de synspunkter, to professorer fra Danmarks Pædagogiske Universitet fremførte i Kristeligt Dagblad i sidste uge.

Der foregår en ideologisk kamp i disse år om at definere, hvad der er vigtigst i folkeskolen: Det, man kan teste og måle. Eller alt det andet. Mange argumenter bygger desværre på myter og ideologi, som for eksempel myten om, at store klasser med 28 eller flere elever skulle være bedst. Og det er på det grundlag, at stadig flere små skoler og klasser nedlægges eller slås sammen. Der er behov for klar erfaringsbegrundet dokumentation for, hvad der virker hvordan, og det mener vi at have. Den peger på, at der er klare faglige og sociale fordele ved at bevare små skoler og små klasser og ved at sænke klassekvotienten uden at det nødvendigvis betyder en dyrere skole, siger leder af Sophia, chefkonsulent Per Kjeldsen.

Rapporten, der udkommer til december, indeholder 18 konkrete anbefalinger til Undervisningsministeriet og kommunerne i forhold til små og store klasser såvel som små og store skoler. Her afviser tænketanken blandt andet, at de mange små klasser i Danmark skulle være årsag til, at vi har det femtedyreste skolevæsen i de 30 OECD-lande. For både Finland og Island har langt flere små klasser end Danmark og alligevel et billigere skolevæsen. Det afvises også, at store klasser skulle give en særlig faglig dynamik, som det er blevet fremført af blandt andet professor i pædagogik, Niels Egelund. Tværtimod gør store klasser det sværere for læreren at udføre den differentierede undervisning, der kræves i skoleloven, og det går særligt ud over de svageste elever. Store klasser giver desuden generelt mere uro, viser en undersøgelse foretaget af adjunkt i psykologi Bo Birk Nielsen, der er projektmedarbejder hos Sophia. Han har målt trivselsniveauet i små klasser (under 15 elever), mediumklasser (cirka 20) og store klasser (over 25), og niveauet af forstyrrende adfærd steg markant i springet fra 20 til 25 elever.

Fraværet af forstyrrende adfærd er et af de vigtigste trivselsmål i en klasse og det, der er allermest afgørende for indlæringen og mulighederne for at udfolde sig kreativt. Derfor er det interessant at se den store påvirkning, antallet af elever har på graden af uro, siger han.

For små klasser er dog lige så fagligt ødelæggende som for store klasser, understreger Per Kjeldsen. Der findes klasser med kun 7-8 elever, og det er alt for lidt. Men i stedet for at slå skoler sammen, kan man med fordel skabe holddannelser på tværs af årgange, så eksempelvis børnehaveklasse, 1. og 2. klasse blandes sammen og tilsvarende for 3.-4. klasse. Spredning i en typisk 1. klasse er gerne fire indlæringsår fra den dygtigste til den svageste elev, og ved at blande årgangene kan alle finde nogen, på deres eget niveau. Og sammenblandingerne vil samtidig give økonomi til at sænke klassekvotienten blandt de større elever, så normen bliver klasser af 18 til 22 elever, siger Per Kjeldsen.

Professor Niels Egelund, der er leder af Institut for Pædagogisk Psykologi på Danmarks Pædagogiske Universitet, er mere end almindelig uenig med konklusionerne i rapporten fra Sophia. De er et partsindlæg med klare ideologiske motiver, siger han og henviser til, at Sophia er sponsoreret af blandt andet Danmarks Lærerforening, Frie Skolers Lærerforening og Gymnasieskolernes Lærerforening.

Lærerne er de eneste, der lider under større klasser, og derfor er det naturligt, at de mener det, de mener. Men de baserer deres meninger på meget små og reelt værdiløse undersøgelser såsom Bo Birk Nielsens, og grunden til, at Island og Finland har et billigere skolevæsen, er, at de samler de mange små klasser, når de når 5.-6. klasse. I de to lande har man desuden 17 elever pr. lærer, hvor vi kun har 10 i Danmark, siger han.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk