Da 90-årige Eva Dyveke Werner var ung, var man rigtig gammel, når man som hendes bedsteforældre havde rundet de 60 år.
"De gik klædt i sådan nogle meget tykke strømper, og noget rigtig kedeligt tøj. Sådan ville jeg ikke se ud, når jeg blev gammel," mindes hun.
I dag tænker hun mest over sin alder, når hun selv er ude at købe tøj.
"Gud, nej, du er 90 år! Så kan du da ikke købe sådan en flot kjole der," tænker hun.
Men hun gør det som regel alligevel. Hun blev 90 i år og har dermed netop gennemlevet den periode i livet, som ifølge en ny undersøgelse opleves som den bedste. For de 50-89-årige er de lykkeligste i landet, viser Ældre Sagens rapport "Alderdommens Mangfoldighed", som offentliggøres på torsdag.
På en skala fra 1 til 10 ligger den gennemsnitlige livstilfredshed på intet mindre end 8,2 ud af 10 blandt danskere i alderen 50 til 89 år. Det tilsvarende tal for den gennemsnitlige dansker er ifølge Danmarks Statistik 7,5.
Eva Dyveke Werner har i allerhøjeste grad haft en "lykkelig alderdom", fortæller hun. Hun stoppede først med at hjælpe til som rengøringskone, da hun fyldte 90 år. Hun mistede sin søster for et par år siden og har nu ikke flere nære relationer tilbage fra sin egen generation. Men hun har børn og børnebørn og dvæler ikke ved ting, hun ikke kan ændre på, fortæller hun.
Med årene gør livserfaringen os bedre til at sætte tingene i perspektiv. Det gør os mere modstandsdygtige over for livets nedture. Deri ligger en del af forklaringen på, livskvaliteten stiger, i takt med at kroppen når reparationsalderen, og tabet af nære relationer bliver mere normalt, vurderes det i rapporten.
At Eva Dyveke Werner har haft en lykkelig alderdom er ikke så underligt, når man ser på undersøgelsens fund. For hun opfylder alle de kriterier, undersøgelsen peger på som årsager til en god alderdom.
"Hvis jeg skal svare på, hvad der har givet mig en god alderdom, så er jeg nødt til at fremhæve mine to sønner og mine børnebørn. Det er dem, der gør mig lykkeligt."
På den måde peger hun ligesom syv ud af ti på familielivet som den væsentligste årsag til deres livskvalitet.
Den årsag, næstflest – 65 procent – nævner som grund til deres lykke, er helbredet. Også her har Eva Dyveke Werner været særdeles heldig.
"Jeg har engang brækket en arm, og jeg havde lungebetændelse for 4-5 år siden. Men ellers har jeg aldrig fejlet noget," siger hun.
Desuden holder Eva Dyveke Werner sig i gang.
"Det dur ikke bare at sidde derhjemme, så man må selv gøre noget for at gøre hverdagen lidt indholdsrig. Jeg tager tit en tur i toget, eller biografen, eller hvad jeg ellers har lyst til," siger hun.
Trods sine 90 år er Eva Dyveke Werner således stadigvæk mobil, og livet føles stadig som fyldt af muligheder, hvilket ligeledes har en stærk sammenhæng med ældres livstilfredshed.
Når de ældre øjensynligt er den gladeste del af befolkningen, kan det virke mærkeligt, at Ældre Sagen i rapporten plæderer for at "sikre indsatser målrettet ældres mentale sundhed." For burde samfundet ikke bruge ressourcerne på nogle mere ulykkelige samfundsgrupper end de ældre?
"Den logiske fælde er, hvis man siger "De" ældre. For der er meget store forskelle på ældre mennesker. Det er derfor, vi kalder publikationen for "Alderens mangfoldighed,"" svarer Ældre Sagens vicedirektør, Michael Teit Nielsen.
For netop den gruppe ældre, der ikke i forvejen scorer højt på lykke-skalaen, er det ikke så ligetil at blive en del af fællesskaberne, mener han.
"Hvis man ikke taler godt nok dansk, har et bestemt handicap eller nogle svære personlighedstræk, så kan man have svært ved at komme ind i de her fællesskaber," fortæller Michael Teit Nielsen.
Ældre Sagen anbefaler derfor målrettede initiativer, der mindsker den voksende sociale ulighed blandt de ældre.
Selvom alderdommen ikke er lige lykkelig for alle, er den for langt de flestes vedkommende betydeligt bedre end forventet.
"Mange har en enorm frygt for, hvad der sker, på den anden side af arbejdslivet," fortæller aldringsforsker, Aske Juul Lassen, der er tilknyttet Københavns Universitet
Frygten for at blive en stillesiddende pensionist, der sidder i hjørnet og brokker sig, er ifølge ham en tilbagevendende bekymring blandt folk, der nærmer sig pensionen.
"Det ender det i langt de fleste ældre bare ikke med," fortæller Aske Juul Lassen.
At idéen om de ældre ofte er forældet, skyldes, at de fleste som Eva Dyveke Werner forbinder alderdommen med minderne om deres bedsteforældre.
"De minder sidder dybt i os og er svære at rykke ved" påpeger Aske Juul Lassen.
Dermed er vores opfattelse af alderdommen som regel to generationer bagud. Og to generationer gør ifølge Aske Juul Lassen en verden til forskel for de ældres livsbetingelser.
Det gode ved lave forventninger, er, mener han, at de fører til positive overraskelser.
"Når de fleste af os har en idé om, at alderdom er fyldt med forfald og armod, kan det have en positiv effekt på livskvaliteten, når vi opdager, det ikke er så slemt, som vi frygtede."
Så burde jeg jo ikke skrive den her historie?
"Nej, det kan du have ret i. Du risikerer at ødelægge det hele," lyder det tørt fra etnologen.
Og så alligevel.
"Når alt kommer til alt, tror jeg faktisk, at det er vigtigt, vi begynder at omskrive vores forståelse af alderdom. For jeg har interviewet virkelige mange mennesker, som døjer med en stor frygt for at blive pensionist. Det er en ærgerlig bekymring at gå med, når den ikke har hold i virkeligheden. Så jeg tror, det er godt at få italesat, at der eksisterer en anden og bedre alderdom end den, vi tror, vi går i møde," siger Aske Juul Lassen.