Ny rapport i Chile-sagen: Det kan ikke udelukkes, at børn er kommet ulovligt til Danmark

Myndighed har gransket flere end 30 adoptionssager fra Chile og vurderer, at børn kan være kommet ulovligt til Danmark. Rapporten er utilstrækkelig, mener både eksperter og politikere. Enhedslisten har kaldt ministeren i samråd

I 1978 landede Manuel Tom Kaalund i Danmark. Han voksede op i en villa i Lyngby i Nordsjælland, og en dag, da han blev gammel nok, spurgte han adoptivforældrene, hvorfor hans oprindelige familie ikke ville vide af ham. De fortalte, hvad de vidste. Problemet er bare, at dele af historien sandsynligvis er løgn.
I 1978 landede Manuel Tom Kaalund i Danmark. Han voksede op i en villa i Lyngby i Nordsjælland, og en dag, da han blev gammel nok, spurgte han adoptivforældrene, hvorfor hans oprindelige familie ikke ville vide af ham. De fortalte, hvad de vidste. Problemet er bare, at dele af historien sandsynligvis er løgn. Foto: Johanne Teglgård Olsen.

Denne artikel er en del af serien "De forsvundne chilenske børn". Få en mail hver gang, der udkommer en ny artikel i serien, ved at skrive dig op her.

Det kan ikke afvises, at børn, der er blevet adopteret fra Chile til Danmark i årene 1978 til 1988, er kommet hertil på et ulovligt grundlag.

Det konkluderer Ankestyrelsen i en rapport onsdag.

Af rapporten fremgår det blandt andet, at børnenes fødselsattester i flere tilfælde er ufuldstændige. At en kontaktperson, der hjælp det danske adoptionsbureau med formidlingen, er under strafferetlig efterforskning i Chile. At økonomisk underslæb ikke kan udelukkes. At nogle børn har været bestemt til at skulle rejse til Danmark, inden de reelt havde en adoptionsfamilie. Og at det ikke er sikkert, at de biologiske forældre ”var klar over, at deres samtykke blev givet med henblik på adoption”.

Men konklusionen er vag, mener Enhedslistens socialordfører, Pernille Skipper:

”Det er som om, vi fralægger os ansvaret, og skriver, at situationen i Chile og lovgivningen var anderledes engang. Der er som minimum en grad af undladelsessynd, som vi i Danmark er forpligtet til at undersøge til bunds. Danmark er nødt til at vedkende sig sit ansvar for at have været en del af et råddent system, og vi skylder derfor de adopterede konkret hjælp til at finde deres forældre i Chile, hvis det er det, de ønsker. Det bør ikke være en opgave for ”Sporløs”, men en opgave for Danmark, at støtte de adopterede, også økonomisk, til at opspore deres ophav,” siger Pernille Skipper, der har indkaldt social- og ældreminister Astrid Krag (S) til et samråd om sagen.

I Dansk Folkeparti mener socialordfører Karina Adsbøl ligeledes, at rapporten er utilstrækkelig:

”Jeg kan godt forstå, hvis det her føles som et antiklimaks for de danske borgere, der er blevet adopteret fra Chile. Det er, som om der fra regeringens side er en tendens til at sige, ’sket er sket’. Det kan vi helt ærligt ikke være bekendt over for de borgere, der har mistanke om, at de er kommet ulovligt til landet. Hvis jeg var i deres sted, ville jeg også kræve vished. Ministeren har et ansvar for at komme til bunds i det her,” siger Karina Adsbøl.

Social- og ældreminister Astrid Krag har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men i en mail til avisen kalder hun det for ”ulykkeligt, at det ikke kan afvises, at adoptioner til Danmark fra Chile i årene 1978-1988 har været forbundet med ulovlig adfærd i Chile (...)”. Hun fortsætter: ”Vi skal lære af fortidens fejl, så vi bedst muligt sikrer, at det ikke sker igen. Men det er også vigtigt at understrege, at der er sket meget på adoptionsområdet siden 70’erne og 80’erne. Vi har et system, hvor der fra dansk side føres et endda meget tæt tilsyn med området.”

Ministeren skriver sluttelig, at hun afventer en gennemgang af en hollandsk kommissionsundersøgelse, før hun vil tage stilling til ”det eventuelle behov for yderligere undersøgelse”. Rapporten, ministeren henviser til, beskrev tidligere i år, at den internationale adoptionsformidling til Holland har båret præg af ulovlig og uetisk adfærd, hvorefter Hollands regering suspenderede al international adoptionsformidling og gav en officiel undskyldning til landets adopterede borgere.

Lene Myong, forsker i transnationale adoptioner og professor ved Stavanger Universitet i Norge, har læst Ankestyrelsens rapport:

”Først og fremmest rejser rapporten flere spørgsmål end svar. Den kan ikke kaldes en tilbundsgående undersøgelse. For det andet så undrer den utrolig vage konklusion mig. Baseret på Ankestyrelsens eget referat af kommissionsrapporten fra Chile, ville det være mere logisk at konkludere, at der efter al sandsynlighed har fundet ulovligheder sted. At de i stedet skriver, at det ’ikke kan udelukkes’, viser hvor modstræbende myndigheder forholder sig til spørgsmålet om ulovligheder,” siger Lene Myong.

Også direktør i organisationen Chilean Adoptees Worldwide, Alejandro Quezada, mener, at Danmark bør gøre mere for at komme til bunds i sagen. Han kalder rapporten for en god begyndelse, der ikke kan stå alene:

”For de adopterede er dette ikke et punktum. De ved stadig ikke, om de reelt blev stjålet, selvom meget tyder på det. Det skylder den danske stat dem og andre adopterede svar på,” siger han.