Det var da Lucca, der er diagnosticeret med autisme, skulle til at begynde i skole, at hun flere gange dagligt brød ud i gråd og vrede.
”Når vi spurgte, om hun ville med ud at gå en tur eller skrælle kartofler, brød hun sammen på en måde, vi aldrig havde oplevet før,” siger Josefine Lunding Sterndorff, der er mor til Lucca.
Derfor tog familien fra Gribskov Lucca ud af tilbuddet og søgte kommunen om bevilling til såkaldt hjemmetræning. Hjemmetræning er en støtteordning, som familier med børn med varige psykiske eller fysiske handicap har ret til. Hjælpen gives blandt andet til at styrke barnets sanser, motorik og kognitive udvikling. Familien endte dog med at få fejlagtigt afslag på deres ansøgning. Det er de ikke alene om.
På børnehandicapområdet træffer kommunerne forkerte afgørelser i halvdelen af sagerne, viser en rapport fra Advokatrådet. Rapporten viser således, at Ankestyrelsen giver familier medhold i 51 procent af deres klager. Ser man specifikt på Luccas tilfælde og afgørelser om hjemmetræning, finder Ankestyrelsen fejl i 71 procent af kommunernes afgørelser.
Rapporten peger på, at dårlig retssikkerhed på børnehandicapområdet er særligt problematisk, fordi konsekvensen af forsinket hjælp er særligt indgribende for børn, da de vil have udviklet nye behov længe inden en afgørelse bliver truffet. Ligesom den beskriver, at manglende hjælp påvirker familiernes trivsel.
Det kan Josefine Lunding Sterndorff og hendes mand godt skrive under på. Hun fortæller, at de 14 måneder, der er gået, siden familien søgte om hjælp, har slidt på deres ægteskab.
Fejlene i kommunernes afgørelser kommer ikke bag på Birgitte Arent Eiriksson, der er advokat og vicedirektør i tænketanken Justitia, hvor hun beskæftiger sig med udsattes retssikkerhed.
”Det er et område, der har haft højt omgørelsestal i årevis, og det er tydeligt, at der ikke bliver gjort noget ved det. Jeg anerkender, at det kan være svære sager, men at have en så høj omgørelsesprocent er helt uacceptabelt. Det vidner om en meget ringe retssikkerhed for samfundets udsatte borgere,” siger hun.
Ifølge rapporten er et centralt problem ved de mange ulovlige afgørelser, at borgeren mister sin hjælp eller ydelse, indtil den endelige afgørelse er truffet af Ankestyrelsen. I praksis betyder det, at kommunen sparer penge i perioden, hvor der ikke ydes hjælp. Birgitte Arent Eiriksson har selv oplevet sager, hvor kommunerne spekulerer i at spare penge på området:
”Der er ingen tvivl om, at kommunerne virkelig er under et økonomisk pres, og det kan i nogle tilfælde skabe en kultur, hvor det ikke er borgernes retssikkerhed, men kommunernes økonomi, der er i centrum.”
I Kristelig Handicapforening kalder formand Thomas Bjerg Mikkelsen rapportens resultater for ”skandaløse”.
”For mig at se sker der en spekulation fra kommunernes side, hvor de spekulerer i at træffe forkerte afgørelser med det for øje, at kun de mest ressourcestærke klager, og at de, som får medhold i deres klager, ikke bliver berettiget til støtte med tilbagevirkende kraft. Kommunerne sparer altså penge ved at træffe forkerte afgørelser.”
Kommunal- og handicapordfører i SF, Charlotte Bromann Mølbæk, har på baggrund af rapportens konklusioner kaldt social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) i samråd. Hun kalder de mange fejlagtige afgørelser i kommunerne for ”voldsomt og trist” og efterlyser handling fra regeringens side:
”Regeringen har siddet i mere end et år, og de slår sig op på at kæmpe for social retfærdighed, men foreløbig har vi ikke set handling bag ordene. Selvfølgelig har jeg forståelse for, at de har haft travlt med coronakrisen, men der skal ske noget på handicapområdet i efteråret, så vi stopper de mange fejl i kommunernes afgørelser,” siger hun.
Social- og indenrigsminister Astrid Krag havde i går ikke mulighed for at stille op til interview, men i en mail kalder hun det urimeligt, at familier til børn med handicap oplever det som en kamp at få hjælp. Hun erkender også, at antallet af klagesager på børnehandicapområdet, der bliver omgjort af Ankestyrelsen, er alt for højt.
”Retssikkerheden skal være bedre, og det arbejde er vi i gang med. Der er sidste år oprettet en retssikkerhedsenhed i Ankestyrelsen, der skal analysere kommunernes praksis og vise, hvordan det står til med kommunernes sagsbehandling,” skriver hun og understreger, at regeringen har styrket kommunernes økonomi med blandt andet finansloven og en udligningsreform, der med ministerens ord skal sikre ” råd til velfærd i hele landet” og ”komme børn med handicap til gavn”.
I sidste uge fik otteårige Lucca og familien efter 14 måneders tovtrækkeri endelig afklaring. Her besluttede Gribskov Kommune at omgøre deres oprindelige afgørelse, hvorfor familien snart kan få hjælp fra eksperter, der ved præcis, hvilken hjælp Lucca behøver:
”Det betyder, at vi har fået ro. Lucca kan nu få den hjælp, hun har brug for. Jeg har aldrig prøvet noget hårdere i mit liv end at stå i denne situation, hvor mit barn har det så skidt, og hendes behov blev ignoreret. Vi søgte ikke om hjælp for sjov, men for at hun kan få et liv, hvor hun bliver i stand til at klare sig selv,” siger Josefine Lunding Sterndorff.