Prøv avisen

Børneorganisation: Negativ social kontrol er også et fænomen i kristne miljøer

Børns Vilkår efterlyser bedre hjælp til unge, som bryder ud af en religiøs bevægelse. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix/modelfoto

Børn og unge fra kristne miljøer ringer til Børnetelefonen, fordi de føler sig underlagt social kontrol, viser ny rapport fra Børns Vilkår. Kirkelige organisationer kan ikke genkende det billede, rapporten tegner. Vi er et åbent fællesskab, lyder det fra Indre Mission

”En god familie er en kristen familie. Og man måtte selvfølgelig ikke gifte sig eller være kæreste med én, der ikke var kristen. Det var der ikke et spørgsmålstegn ved.”

Sådan fortæller en ung mand, opvokset i Indre Mission, i en ny rapport fra organisationen Børns Vilkår. For det er ikke kun i nogle muslimske miljøer, at forældre vil have indflydelse på deres børns valg af kæreste og omgangskreds, lyder det fra organisationen, der baserer udmeldingen på en rapport, som præsenteres på en konference på Christiansborg i dag.

Børns Vilkår har i rapporten analyseret 459 samtaler om negativ social kontrol på Børnetelefonen og i Børns Vilkårs særlige bisidderordning. De fleste opringninger kommer fra muslimske børn, men en ikke ubetydelig del af henvendelserne stammer fra børn i kristne miljøer, lyder det fra Børns Vilkår, som dog ikke har nogen præcis optælling af andelen af børn fra henholdsvis kristne og muslimske miljøer. I rapporten optræder udsagn fra børn og unge, hvis familier er knyttet til blandt andet Jehovas Vidner, Mormonkirken, Luthersk Mission og Indre Mission.

”Den negative sociale kontrol i lukkede kristne miljøer er et problem, der ofte flyver under radaren herhjemme. Mekanismerne er lige så bekymrende og fører til lige så mange overgreb på børns rettigheder, som negativ social kontrol over for børn i etniske minoritetsmiljøer. Det drejer sig ikke om den ene eller den anden religion, men om nogle miljøer, der lukker sig om sig selv. Vi møder børn og unge fra lukkede kristne miljøer, der er underlagt familien i forhold til adfærd og sociale aktiviteter. Når de forlader miljøerne, følger nogle gange udstødelse,” fortæller direktør for Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl.

Rapporten viser også, at personer, der har oplevet adfærdskontrol som børn, som voksne er mærket af svære psykiske problemer som angst, depression, lavt selvværd og misbrug.

Rasmus Kjeldahl mener, at myndigheder og fagpersoner skal have mere faglig specialviden, så de kan blive bedre til at spotte problemer med negativ social kontrol i lukkede miljøer. Samtidig efterlyser Børns Vilkår bedre hjælp til unge, som bryder ud af en religiøs bevægelse.

I Indre Mission kan generalsekretær Jens Medom Madsen ikke genkende billedet af Indre Mission som en lukket kristen bevægelse.

”Vi hilser debatten velkommen og ønsker at være på børnenes side i denne sag. Men Indre Mission spænder vidt, og hvad der er sket i en bestemt familie, er svært for os at stå på mål for. Vi tager stærkt afstand fra den negative sociale kontrol, der ikke respekterer det enkelte barns ret til at leve og navigere frit. Jeg kan ikke genkende det billede, rapporten tegner af Indre Mission, og jeg kender ikke nogen, der vil kontrollere, hvem deres børn er kærester med, men jeg tror, at det er sundt, at der sker en sparring mellem børn og voksne,” siger Jens Medom Madsen, som understreger, at Indre Mis- sion er et åbent fællesskab.

Dag-Erik Kristoffersen fra informationstjenesten i Jehovas Vidner mener, at det står personer, der har forladt bevægelsen, frit for at ytre kritik.

”Men at tage enkeltpersoners beskrivelse af Jehovas Vidner som et lukket samfund, hvor man har skyklapper på, mener vi står i stærk kontrast til det, vi oplever i vores trossamfund,” skriver Dag-Erik Kristoffersen blandt andet i en mail.

Formanden for frikirkernes paraplyorganisation, Frikirkenet, Tonny Jacobsen, finder det svært at sige noget præcist om forekomsten af negativ social kontrol i kristne miljøer på baggrund af Børns Vilkårs undersøgelse.

”Børns Vilkår taler om udstødelse. Det findes i Jehovas Vidner, men jeg kender ikke til tilfælde i frikirkelige miljøer. Jeg kan ikke afvise, at man kan finde unge mennesker i kirkelige miljøer, som føler, at deres forældre har svært ved at acceptere deres valg af for eksempel ægtefælle. Men det kan man også finde andre steder. Jeg kender ikke til tilfælde, hvor man vil styre unges valg af ægtefælle. Unge skal selvfølgelig opleve, at deres valg respekteres. Alle forældre giver værdier videre til deres børn. Og det skal vi gøre, så de har rødder. Men børn har også brug for, at vi støtter dem i at have vinger, så de lærer at træffe deres egne valg,” siger Tonny Jacobsen.