Ny regering vil nedlægge helligdag: ”Et indgreb i det folkelige kirkeliv”

Store bededag vil blive afskaffet, hvis det står til den nye regering. Det kan få stor betydning for både konfirmationer og gudstjenesteliv

At store bededag er en af de helt store dage for konfirmationer landet over, burde politikerne også have overvejet, mener biskop over Aalborg Stift Thomas Reinholdt Rasmussen. Foto fra Herritslev kirke i 2021
At store bededag er en af de helt store dage for konfirmationer landet over, burde politikerne også have overvejet, mener biskop over Aalborg Stift Thomas Reinholdt Rasmussen. Foto fra Herritslev kirke i 2021. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix.

Snart har vi kun 10 helligdage i Danmark. 

Ifølge det nye regeringsgrundlag fra Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne skal der nemlig afskaffes en helligdag. Det sker for at finansiere øgede udgifter til forsvaret.

Det bliver "givetvis" store bededag, meddelte statsminister Mette Frederiksen på onsdagens pressemøde. 

Hun understregede dog, at det ikke bliver i 2023, men først året efter, fordi mange danskere allerede har lagt planer for store bededag næste år.

Mette Frederiksen tilføjede, at det var "billigt sluppet" at afskaffe en helligdag til fordel for at kunne finansiere øgede forsvarsudgifter.

"Så det gør vi med meget rank ryg og meget åbne øjne," sagde Mette Frederiksen.

Trist at folkekirken ikke blev spurgt

Store bededag ligger på den fjerde fredag efter påskedag, og den er forbundet med både folkelige traditioner og kirkelige handlinger. Mange danskere spiser varme hveder aftenen inden store bededag. Det er en skik, der kan spores tilbage til midten af 1800-tallet.

Og i kirker landet over afholdes særlige gudstjenester, ligesom det er en af de største dage for konfirmationer.

Derfor er det trist, at folkekirken ikke er blevet spurgt om, hvad helligdagen betyder for kirkelivet, før det blev skrevet ind i regeringsgrundlaget, siger Thomas Reinholdt Rasmussen, der er biskop i Aalborg Stift:

"Det er ikke en hvilken som helst helligdag. Den er skabt til eftertanke og ro, og så vil man afskaffe helligdagen i en tid, hvor netop disse ting er efterspurgt. Det er et dårligt signal at sende," siger Thomas Reinholdt Rasmussen.

At store bededag er en af de helt store dage for konfirmationer landet over, burde politikerne også have overvejet.

"Kirkerne har varslet deres konfirmationshold mange år i forvejen, og forældre og pårørende har bestilt kroer, hoteller og festlokaler langt ud i fremtiden," siger biskoppen. 

Afskaffelse betyder kaos for præster

Et af de sogne, som har varslet deres konfirmationshold mange år ud i fremtiden, er Hover og Grejsdal Sogn ved Vejle. Det siger sognepræst Simon Nørgaard Skaugen, som kalder beslutningen en ”rigtig dårlig idé”.

”For fire år siden meldte vi ud, at vores fremtidige konfirmationer ville tage udgangspunkt i store bededag. Alle vores konfirmandhold og deres familier har planlagt flere år ud i fremtiden efter netop den helligdag, så vi er rigtigt ærgerlige over beslutningen.” 

Det går ikke kun ud over folkekirken, men også lokalmiljøet, hvor flere restauranter er fuldt booket på store bededag i mange år frem, tilføjer Simon Nørgaard Skaugen. 

Ét er alt det praktiske bøvl, som kirkerne i Hover og Grejsdal Sogn nu står over for. Noget andet er at miste en dag i kalenderen, hvor vi minder hinanden om, at vi har brug for Guds hjælp, siger sognepræsten: 

”Vi har brug for at bede og for at forstå, at vi ikke kan kræve eller arbejde os til det hele. Dagen minder os om, at Gud er større end os, og at det er okay at bede om hjælp, når vi ikke magter alt det, vi gerne vil. Afskaffer man store bededag, rokker man samtidig ved en måde at se livet på.”

Også i Nærum Kirke i Nordsjælland er store bededag lig med konfirmationsdag, fortæller sognepræst Amalie Nørgaard Rathje:

”Sådan har det været i mange år her i Nærum, og derfor planlægger folk ud fra det. For nogle vil det derfor betyde bøvl og besvær, fordi der i fremtiden skal bookes festlokaler og så videre på færre dage. Men kirkeligt set kan konfirmationerne lige så godt ligge på andre dage, for eksempel Kristi Himmelfart,” siger præsten.

Ser man bort fra konfirmationerne, forventer Amalie Nørgaard Rathje, at kirken nok skal finde andre måder at markere store bededag. 

”Man kunne for eksempel lave aftensang dagen før, hvor folk traditionelt spiser hveder,” siger Amalie Nørgaard Rathje.

Hun påpeger dog, at store bededag ikke har en selvstændig kirkelig berettigelse, da det i forvejen er en opsamlingsdag for afskaffede helligdage.

”Kirkeligt set kan afskaffelsen være en sund øvelse for os i at tænke nyt og større om bøn, fordi vi ikke længere har én særskilt dag reserveret til det.”

Et indgreb i det folkelige kirkeliv

Men afskaffelsen kan dog også betyde, at dagen vil blive flyttet, vurderer Rasmus H.C. Dreyer, der er adjunkt i kirkehistorie ved Københavns Universitet.

"Kirkerne kommer sandsynligvis til at flytte store bededag til den efterfølgende lørdag eller måske søndag. Det samme gjorde man med allehelgensdag og et par andre helligdage i 1770. Og konfirmanderne får med en ny helligdagsreform så en mindre dag at blive konfirmeret på," siger Rasmus H.C. Dreyer og tilføjer:

"Så på den måde er regeringens initiativ et indgreb i kirkens kalender, men også i det folkelige kirkeliv."

Han er bekymret for, at både de kirkelige traditioner, der er knyttet til dagen, og de folkelige traditioner om varme hveder med tiden vil forsvinde, når de ikke er knyttet til en helligdag. 

Store bededag er over 300 år gammel, men er i sig selv resultatet af en helligdagsreform, hvor man lagde mange helligdage sammen til én.

Pape: Forkert at afskaffe en helligdag

Flere politikere uden for den nye regering har kommenteret afskaffelsen af store bededag. 

Søren Pape Poulsen (K) sagde, at De Konservative er imod afskaffelsen af helligdagen, ikke mindst når begrundelsen er økonomisk, for ”borgerlig politik og konservativ politik er andet og mere end økonomi”:

“Det har også en værdi for os, at vi værner om den kultur og de værdier, vi bærer på i Danmark, og derfor synes vi ikke, at det er rigtigt at afskaffe en helligdag,” sagde han til DR onsdag eftermiddag.

Andre politikere er kommet med kommentarer på de sociale medier:

"At afskaffe store bededag er simpelthen det rene vanvid. Vi skal ikke ændre vores traditioner og helligdage i rationalismens navn. Og ja, det er en helligdag (!), som erstattede de tidligere katolske helgen-dage. Fingrene væk fra de danske traditioner," skriver Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, på Twitter.

"Så hårdtarbejdende sosu'er, tømrere og butiksansatte skal betale med deres forårsfridag med familien, for at velhavere og banker kan få store skattelettelser? Håber, det er løgn," lyder det fra Pelle Dragsted fra Enhedslisten ligeledes på Twitter.

Enhedslisten har dog tidligere talt for at afskaffe alle kristne helligdage.

Ifølge det nye regeringsgrundlag er det planen, at man i det kommende år vil fremsætte et konkret lovforslag, der går ud på at afskaffe en helligdag fra 2024.